Grevskabet Glatz (Kladsko (tjekkisk) eller Kłodzko (polsk)) er en del af den nuværende sydvestlige Polen. Området svarer nogenlunde til nutidens Powiat Kłodzkie og er opkaldt efter det administrative sæde i byen Kladsko / Glatz / Kłodzko. Grevskabet var en vigtig forbindelse mellem Schlesien (Śląsk) i nord og Bøhmen (Čechy) i syd. Geografisk hører området til Schlesien, da floden Nysa Kłodzka er en biflod til Oder (Odra), men området har været i bøhmisk besiddelse siden 900-tallet. Da kejser Lothar 3. i det tysk-romerske imperium fastsatte grænsen mellem Bøhmen og Schlesien i 1137, kom Grevskabet Glatz til at tilhøre Bøhmen.
I de schlesiske krige blev grevskabet Glatz besat af Preussen i 1742 og officielt inkluderet i den preussiske provins Schlesien i 1763. I 1945 blev området en del af Polen og tilhører i dag Województwo dolnośląskie.
Koordinater: 50°22′N 16°38′Ø / 50.37°N 16.63°Ø / 50.37; 16.63