Grevinge Kirke
Grevinge Kirke | |
---|---|
Grevinge Kirke er en romansk kirke | |
Generelt | |
Opført | ca. år 1170 |
Geografi | |
Adresse | Skolebakken 2C, 4571 Grevinge |
Sogn | Grevinge Sogn |
Pastorat | Grevinge Pastorat |
Provsti | Odsherred Provsti |
Stift | Roskilde Stift |
Kommune | Odsherred Kommune |
Kommune (1970) | Dragsholm Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.grevingekirke.dk | |
Oversigtskort | |
Grevinge Kirke (Grevinge Sogn, Odsherred Provsti, Roskilde Stift) er en romansk kirkebygning.
Kirken hørte oprindelig under Roskilde domkapitel, men blev omkring 1571 overdraget til Københavns Universitets medicinske fakultet. Den forblev i universitetets eje indtil 1. oktober 1934 hvor den blev selvejende.
Bygningen
De ældste dele af bygningen indgår i skibet og stammer fra 1100-tallet. Den er blevet forhøjet i 1400-tallet og har efterfølgende fået tårnet tilføjet. Koret er tilføjet omkring år 1450. Der er to våbenhuse, et nordligt fra 1400-tallet og et sydligt fra 1500-tallet; det nordlige er senere blevet benyttet til bl.a. materiel- og fyrrum, men fungerer i dag som ligkapel. Desuden er der tilbygget et nordvendt sakristi omkring år 1525.
Bygningen er opført i munkesten, marksten og frådsten.
Der er foretaget flere restaureringer af kirken gennem tiden, mest gennemgribende i 1865, hvor de kalkede ydermure blev afrenset, og i 1972 hvor gulvene blev omlagt. Som følge af tilhørsforholdet til universitetet eksisterer der ganske mange bevarede regnskaber som fortæller om kirkens vedligeholdelse; bl.a. anfører universitets kvæstor, Ludvig Holberg, i 1748 at større reparationer kræver syn.
Kirkens indre
Kirkerummet er hvidkalket med afrensede buer og hvælv. Der findes levn af kalkmalerier fra 1400-tallet som er genfundet ved restaureringerne. Prædikestolen er fra 1604, dog med visse senere modifikationer.
Altervæggen er smykket med et maleri af Niels Larsen Stevns fra 1924.
Kilder
- Trap, J.P.: Danmark, Holbæk Amt, Bind III,2, femte udgave 1954.
- Jørgensen/Vedsø: Danmarks Kirker, Bind 4:IV, 1990.
Eksterne kilder og henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Grevinge Kirke
- Grevinge Kirke i bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet)
- Grevinge Kirke Arkiveret 31. januar 2011 hos Wayback Machine hos nordenskirker.dk
- Grevinge Kirke hos KortTilKirken.dk
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Zealand in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 176 %. Geographic limits of the map:
- N: 56.20° N
- S: 54.50° N
- W: 10.80° E
- E: 12.60° E
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Heje assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Grevinge Kirke (church) in the northwestern part of Zealand, Denmark
Photo taken December 2005 by Henrik Jessen