Grethe Risbjerg Thomsen
Margrethe "Grethe" Risbjerg Thomsen (25. februar 1925 i Ting Jellinge ved Sorø – 21. april 2009 i Virum) var dansk lyriker, søster til Erik Risbjerg Thomsen.
Opvokset i Kirke Såby ved Roskilde og blev i 1943 student fra Roskilde Katedralskole. Tog filosofikum 1943 fra Københavns Universitet og havde planer om at blive arkæolog. Hun kom med i kredsen omkring Viggo F. Møllers Vild Hvede, hvor hun debuterede i 1943 med Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen som venner.[1] I 1948 giftede hun sig med civilingeniør Jørgen Foss Brink. 1. ægteskab med Johannes Bülow Joensen 1945-1948.
Hun er begravet på Sorgenfri Kirkegård i Lyngby.[2]
Kendte digte
Måske en martsnat (1948)
- Jeg dør en lille smule
- for hver sekund, der går.
- Jeg bærer døden med mig
- igennem livets år.
- for hver sekund, der går.
- En nat, måske en martsnat,
- så mild af regn og tø,
- skal jeg gå bort i mørket
- og holde op at dø.
- så mild af regn og tø,
Det største (1948)
- Min verden var en verden i forventning,
- for over alle ting lå drømmens skær.
- Jeg anede, at alt var foreløbigt,
- og ingenting kom rigtig hjertet nær.
- for over alle ting lå drømmens skær.
- Det væsentlige, livets sande mening,
- lå ventende, som bag en låset dør,
- og døden selv var ingen trusel for mig,
- fordi det største skulle hænde før.
- lå ventende, som bag en låset dør,
- Nu ved jeg, at det vigtigste er sket mig,
- og jeg kan ikke mer gå blind omkring,
- fortabt i venten, gemt i rige drømme.
- Nu bor jeg fattigt blandt de nøgne ting.
- og jeg kan ikke mer gå blind omkring,
- Nu skal jeg lære sandheden at kende
- og nære mig af livets hårde brød,
- imens jeg hærdes til den bitre prøve.
- Nu skal jeg til at vente på min død.
- og nære mig af livets hårde brød,
Forfatterskab
Digtsamlinger
- Digte (1945)
- De åbne døre (1946)
- Dagen og natten (1949)
- Træerne i byen (1950)
- I en by ved havet (1953)
- To hjerter – sammen med Poul Sørensen(1955)
- Det åbne vand (1955)
- Havet og stjernen (1959)
- Vort eneste liv (1964)
- I dette år (1968)
- Dobbelte landskaber (1973)
Novellesamling
- Utålmodighed (1961)
- Er jeg min broders vogter
Roman
- En verden uden navn (1966)
Noter
- ^ https://www.information.dk/kultur/2009/04/digte-verden-gaar
- ^ Grethe Risbjerg Thomsen på gravsted.dk
Eksterne henvisninger
Spire |
Medier brugt på denne side
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.