Grethe Lyngs

Grethe Lyngs
Medlem af Folketinget
valgt i Viborg Amtskreds
Embedsperiode
8. december 1981 – 10. januar 1984
Personlige detaljer
Født19. marts 1940
Hvidbjerg, Danmark
Død3. august 1994 (54 år)
Politisk partiCentrum-Demokraterne
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Grethe Toft Lyngs (født Grethe Toft Mikkelsen, 19. marts 1940 i Hvidbjerg,[1] død 3. august 1994) var en dansk politiker som var medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne fra 1981 til 1984.[2]

Lyngs blev født i Hvidbjerg, Thyholm i 1940 som datter af gårdejer Carl Marinus Mikkelsen og hustru Karen Marie Toft Nielsen.[1] Lyngs gik på Lyngs Skole 1947-1954. Hun var uddannet på Viborgs Amts Sygehjælperskole i Thisted i 1973 og arbejdede som sygehjælper.[2] Fra 1978 til 1991 ejede hun gården på Kappelvej 26 i Lyngs på Thyholm.[3]

Hun stiftede Centrum-Demokraternes afdeling i Thistedkredsen i 1975 og var dennes formand. I 1980 blev hun folketingskandidat i Morsøkredsen[2] og blev valgt til Folketinget ved folketingsvalget 1981.[4] Hun opnåede ikke genvalg ved folketingsvalget 1984.[5]

Grethe Lyngs døde 3. august 1994 og er begravet på Lyngs Kirkegård.[6]

Referencer

  1. ^ a b "Fødte Kvindekøn", Kontraministerialbog for Hvidbjerg Sogn, Statens Arkiver, arkivalieronline, s. 227, 1918-1942
  2. ^ a b c Grethe Lyngs (CD), Folketinget, 16. december 2021, hentet 7. februar 2023
  3. ^ "Kappelvej" (PDF), thyholmlokalarkiv.dk, Lokalhistorisk Arkiv for Thyholm og Jegindø, hentet 7. februar 2023
  4. ^ "Folketingsvalget den 8. december 1981", Statistiske Meddelelser, Danmarks Statistik, no. 7, s. 241, 1982
  5. ^ Folketingsvalget den 10. januar 1984, Danmarks Statistik, 1985, s. 244
  6. ^ "Gravsteder på Lyngs kirkegård", skodborgherred.dk, hentet 7. februar 2023