Grejs Å
Grejs Å udspringer i Fårup Sø lidt syd for Jelling og løber 22 kilometer gennem Grejsdalen til Vejle Fjord. Mellem Grejs by og Grejsdalen får den tilløb af Solbæk fra øst. I Vejle deler åen sig i Omløbsåen og Mølleåen ved Abelones Plads. Herefter fortsætter vandløbene hver sin vej rundt om Vejle centrum, inden de begge udmunder i Vejle Å og kort efter i Vejle Fjord.
Historie
Der har tidligere langs Grejs Å været omkring 14 vandmøller, der har givet basis for forskellige industrivirksomheder, for eksempel Grejs Mølle Klædefabrik, der i 1830 var landets største private klædefabrik og beskæftigede 150 medarbejdere. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor aktiviteten var størst, havde området landets største koncentration af industrimøller.
Åen har været reguleret, men er blevet gensnoet på en 2,3 kilometer lang strækning i det øvre løb, nær Fårup Sø.
Fredninger
Den øvre del af åen er en del af Natura 2000-område nr. 81 Øvre Grejs Ådal[1] og i Grejs Ådal og Lerbæk Skov blev 220 hektar fredet i 1929. I 2007 blev yderligere 35 ha fredet for at hindre byudviklingen i at ødelægge det naturskønne område.[2]
Eksterne kilder og henvisninger
- ^ Om naturplanen (Webside ikke længere tilgængelig) på Naturstyrelsens websider
- ^ Om fredningerne på fredninger.dk
Spire |
Koordinater: 55°45′12.32″N 9°32′7.05″Ø / 55.7534222°N 9.5352917°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Nico-dk, Licens: CC BY-SA 3.0
Moser ved Grejs Å øst på udspringet i Fårup Sø