Greg LeMond

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Greg LeMond
Personlig information
Født	Gregory James LeMond 26. juni 1961 (61 år) Lakewood
Land	USA
Holdinformation
Nuværende hold	Har trukket sig tilbage
Disciplin	Landevejscykling
Rolle	Rytter
Professionelle hold
År 1981-1983 1984 1985-1986 1987 1988 1989 1990-1992 1993-1994 Hold Renault-Elf-Gitane Renault La Vie Claire Toshiba-Look PDM ADR Z Gan
Store sejre
1979 U23 Verdensmester i landevejcykling 1983 Verdensmester i landevejcykling 1986 Tour de France 1989 Tour de France 1989 Verdensmester i landevejcykling 1990 Tour de France
Links
Greg LeMonds hjemmeside
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Greg LeMond (født 26. juni 1961) er en amerikanske cykelrytter, som har vundet Tour de France. Det skete i 1986 og gentog sig i 1989 og 1990. Han blev desuden verdensmester på landevej i både 1983 og 1989.

Biografi

LeMond fik sit store gennembrud i 1983 ved at vinde etapeløbet Critérium du Dauphiné og senere blive verdensmester i linjeløbet. LeMond brød igennem i Tour de France-regi i 1984, hvor han vandt ungdomskonkurrencen og sluttede på tredjepladsen efter sin holdkammerat Laurent Fignon. Inden Touren 1985 skiftede LeMond hold. Mange mente, at han var stærk nok til at kunne vinde løbet, men han var på hold med Bernard Hinault, som det år kørte for at vinde sit femte Tour de France, en tangering af rekorden. Greg LeMond lod sig overtale og lovede at køre for Hinault. Aftalen var så, at Hinault året efter skulle køre for LeMond. Planen lykkedes: Hinault vandt sit femte Tour de France, mens LeMond blev nummer to.

Året efter gik magtskiftet dog ikke helt, som LeMond havde regnet med. På første store bjergetape i Pyrenæerne angreb Hinault sammen med Pedro Delgado og erobrede den gule førertrøje til sig selv. Dagen efter angreb Hinault nok engang. Men denne gang rakte kræfterne ikke, og LeMond og de andre favoritter hentede franskmanden og kørte senere fra ham. LeMond angreb selv og sikrede sig etapesejren. Forspringet var nu overkommeligt nok til, at LeMond kunne overtage førertrøjen i Alperne. Han beholdt den gule trøje løbet ud, og blev dermed den første ikke-europæer til at vinde Tour de France.

I sin optakt til næste års Tour de France kom LeMond ud for en livstruende jagtulykke, da hans svoger skød ham ved et uheld. LeMond lå døden nær. Dermed var det udelukket for LeMond at forsvare sin titel i 1987. I sin genoptræning til at køre Tour de France 1988 var han igen uheldig, da han fik betændelse i skinnebenet. Dermed missede han endnu en udgave af løbet.

Til sæsonen i 1989 havde LeMond efterhånden mistet sin status i cykelsporten pga. de manglende resultater. Han endte med at skrive kontrakt med det belgiske hold ADR, der ikke havde meget fokus på den type løb, LeMond var bedst i. Under det års Giro d'Italia følte LeMond sig så svag, at han overvejede helt at stoppe karrieren. Han endte dog med at fortsætte løbet og opnå en opmuntrende andenplads på den afsluttende enkeltstart i løbet.

Til Tour de France 1989 genfandt LeMond for alvor formen. Han erobrede den gule førertrøje efter en overbevisende sejr på 5. etape, en enkeltstart på 73 km. Det viste sig hurtigt, at franske Laurent Fignon ville være den eneste reelle trussel til den samlede sejr. Efter to stærke bjergetaper i træk havde Fignon dog fået et forspring på 50 sekunder til LeMond. Stort set alle mente, at det var for stort til, at LeMond kunne indhente forspringet på den blot 24,5 km lange afsluttende etape til Paris, der noget utraditionelt var en enkeltstart. Men LeMond viste sig for stærk og vandt etapen, 58 sekunder foran Fignon. Dermed endte løbet med en samlet sejr til LeMond blot otte sekunder foran Fignon, fortsat den mindste margin i Tour-historien.

LeMond er kendt for at være en af de første til at introducere hvilestyr (eller triathlonstyr) og strømlinet cykelhjelm i Tour de France-sammenhæng. Dette gjorde han til løbet i 1989. Videnskabelige tests i vindtunnel har senere påvist, at det var det aerodynamiske udstyr der gjorde forskellen. Hvis ikke Laurent Fignon havde kørt med et traditionelt styr og sin flagrende hestehale, havde han muligvis ikke tabt. Af denne grund karakteriserer man ofte 1989 og Greg Lemond som begyndelsen på den højteknologiske tidsalder inden for cykelsport.

LeMond genvandt Tour de France i 1990 uden nogle etapesejre undervejs. Igen afgjorde han løbet på den sidste enkeltstart, hvor han fik krammet på den italienske overraskelse, Claudio Chiappucci.

LeMond var derfor favorit til Tour de France 1991, og han erobrede da også planmæssigt den gule trøje, da danske Rolf Sørensen styrtede ud af løbet. Men på de hårdeste bjergetaper kunne LeMond ikke følge med de bedste. Han endte slutteligt på en samlet 7. plads, over 13 minutter efter vinderen Miguel Indurain.

Resten af karrieren opnåede LeMond ingen større resultater, og han gennemførte aldrig igen Tour de France. Derfor indstillede han karrieren efter sæsonen 1994.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Greg LeMond
• Greg LeMonds opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
• Greg LeMonds profil på CycleBase (engelsk)
• Greg LeMonds profil på Cykelsiderne
• Greg LeMonds profil på ProCyclingStats (engelsk)
• Greg LeMonds profil hos NNDB (engelsk)
• Greg LeMonds profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)

v d r Tour de France-vindere 1903 Maurice Garin 1904 Henri Cornet 1905 Louis Trousselier 1906 René Pottier 1907, 1908 Lucien Petit-Breton 1909 François Faber 1910 Octave Lapize 1911 Gustave Garrigou 1912 Odile Defraye 1913, 1914, 1920 Philippe Thys 1919, 1922 Firmin Lambot 1921 Léon Scieur 1923 Henri Pélissier 1924, 1925 Ottavio Bottecchia 1926 Lucien Buysse 1927, 1928 Nicolas Frantz 1929 Maurice De Waele 1930, 1932 André Leducq 1931, 1934 Antonin Magne 1933 Georges Speicher 1935 Romain Maes 1936, 1939 Sylvère Maes 1937 Roger Lapébie 1938, 1948 Gino Bartali 1947 Jean Robic 1949, 1952 Fausto Coppi 1950 Ferdinand Kübler 1951 Hugo Koblet 1953–1955 Louison Bobet 1956 Roger Walkowiak 1957, 1961–1964 Jacques Anquetil 1958 Charly Gaul 1959 Federico Bahamontes 1960 Gastone Nencini 1965 Felice Gimondi 1966 Lucien Aimar 1967 Roger Pingeon 1968 Jan Janssen 1969–1972, 1974 Eddy Merckx 1973 Luis Ocaña 1975, 1977 Bernard Thévenet 1976 Lucien Van Impe 1978, 1979, 1981, 1982, 1985 Bernard Hinault 1980 Joop Zoetemelk 1983, 1984 Laurent Fignon 1986, 1989, 1990 Greg LeMond 1987 Stephen Roche 1988 Pedro Delgado 1991–1995 Miguel Indurain 1996 Bjarne Riis 1997 Jan Ullrich 1998 Marco Pantani 1999–2005 Ingen vinder 2006 Óscar Pereiro 2007, 2009 Alberto Contador 2008 Carlos Sastre 2010 Andy Schleck 2011 Cadel Evans 2012 Bradley Wiggins 2013, 2015–2017 Chris Froome 2014 Vincenzo Nibali 2018 Geraint Thomas 2019 Egan Bernal 2020, 2021 Tadej Pogačar 2022 Jonas Vingegaard

v d r Vindere af den hvide ungdomstrøje i Tour de France 1975 Francesco Moser 1976 Enrique Martínez Heredia 1977 Dietrich Thurau 1978 Henk Lubberding 1979 Jean-René Bernaudeau 1980 Johan Van der Velde 1981 Peter Winnen 1982 Phil Anderson 1983 Laurent Fignon 1984 Greg LeMond 1985 Fabio Parra 1986 Andy Hampsten 1987 Raúl Alcalá 1988 Erik Breukink 1989 Fabrice Philipot 1990 Gilles Delion 1991 Álvaro Mejía Castrillón 1992 Eddy Bouwmans 1993 Antonio Martin 1994, 1995 Marco Pantani 1996–1998 Jan Ullrich 1999 Benoît Salmon 2000 Francisco Mancebo 2001 Óscar Sevilla 2002 Ivan Basso 2003 Denis Mensjov 2004 Vladimir Karpets 2005 Jaroslav Popovytj 2006 Damiano Cunego 2007 Alberto Contador 2008, 2009, 2010 Andy Schleck 2011 Pierre Rolland 2012 Tejay van Garderen 2013 Nairo Quintana 2014 Thibaut Pinot 2015 Nairo Quintana 2016 Adam Yates 2017 Simon Yates 2018 Pierre Latour 2019 Egan Bernal 2020, 2021, 2022 Tadej Pogačar

v d r Verdensmestre i landevejcykling 1927, 1930, 1932 Alfredo Binda 1928, 1929 Georges Ronsse 1931 Learco Guerra 1933 Georges Speicher 1934 Karel Kaers 1935 Jean Aerts 1936 Antonin Magne 1937 Eloi Meulenberg 1938 Marcel Kint 1946 Hans Knecht 1947 Theofiel Middelkamp 1948, 1950 Briek Schotte 1949, 1956, 1957 Rik Van Steenbergen 1951 Ferdinand Kübler 1952 Heinz Müller 1953 Fausto Coppi 1954 Louison Bobet 1955 Stan Ockers 1958 Ercole Baldini 1959 André Darrigade 1960, 1961 Rik Van Looy 1962 Jean Stablinski 1963 Benoni Beheyt 1964 Jan Janssen 1965 Tom Simpson 1966 Rudi Altig 1967, 1971, 1974 Eddy Merckx 1968 Vittorio Adorni 1969 Harm Ottenbros 1970 Jean-Pierre Monsere 1972 Marino Basso 1973 Felice Gimondi 1975 Hennie Kuiper 1976, 1981 Freddy Maertens 1977 Francesco Moser 1978 Gerrie Knetemann 1979 Jan Raas 1980 Bernard Hinault 1982 Giuseppe Saronni 1983, 1989 Greg LeMond 1984 Claude Criquielion 1985 Joop Zoetemelk 1986 Moreno Argentin 1987 Stephen Roche 1988 Maurizio Fondriest 1990 Rudy Dhaenens 1991, 1992 Gianni Bugno 1993 Lance Armstrong 1994 Luc Leblanc 1995 Abraham Olano 1996 Johan Museeuw 1997 Laurent Brochard 1998 Oscar Camenzind 1999, 2001, 2004 Óscar Freire 2000 Romāns Vainšteins 2002 Mario Cipollini 2003 Igor Astarloa 2005 Tom Boonen 2006, 2007 Paolo Bettini 2008 Alessandro Ballan 2009 Cadel Evans 2010 Thor Hushovd 2011 Mark Cavendish 2012 Philippe Gilbert 2013 Rui Costa 2014 Michał Kwiatkowski 2015, 2016, 2017 Peter Sagan 2018 Alejandro Valverde 2019 Mads Pedersen 2020, 2021 Julian Alaphilippe