Grefsen Station

Grefsen Station
Overblik
LandNorge Rediger på Wikidata
AdresseStoroveien 54, 0488 Oslo
KommuneOslo Kommune Rediger på Wikidata
JernbaneGjøvikbanen Rediger på Wikidata
NabostationerTøyen Station, Nydalen Station Rediger på Wikidata
Afstand6,8 km fra Oslo S
Meter over havet109,2
Åbningsdato20. december 1900
Perron(er)2
ArkitektPaul Due Rediger på Wikidata
Transport
OperatørerVy Gjøvikbanen Rediger på Wikidata
TogforbindelserLokaltog, regionaltog
Buslinjer23, 24, 58, F3 (flybuss)
Sporvognslinjer13, 17
Passagertal
Tog
2008109.400 pr. år
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Grefsen Station (Grefsen stason) er en jernbanestation på Gjøvikbanen i Norge. Den ligger i bydelen Nordre Aker i Oslo, 6,6 km fra Oslo S og nord for Sinsenkrysset. Trods navnet ligger stationen ikke i kvarteret Grefsen men på jorderne fra de gårde, der har lagt navn til kvartererne Storo og Nordre Åsen.[1] I begyndelsen af 1900-tallet blev området dog i en plan omtalt som Sandaker, hvilket i dag er navnet på kvarteret umiddelbart vest for stationen.

Historie og udformning

Stationen blev etableret 20. december 1900 som endestation for Gjøvikbanen, der på det tidspunkt ikke gik længere end til Røykenvik. Stationsbygningen der blev opført ved den lejlighed er en særpræget teglstensbygning i gotisk stil, tegnet af Paul Due. De to første år var stationen midlertidig endestation for persontogene, indtil krydsningen af Etterstad blev færdig, og banen kunne fuldføres i 1902. Den var tænkt som udgangspunkt for Nordbanen og en planlagt ringbane nord for Oslo. I dag er Grefsen Station en af meget få stationer, der stadig er betjent, men der er ikke længere billetsalg på stationen. Stationens remise, pakhus og den bevarede drejeskive bruges ikke længere til jernbaneformål.

Alnabanen, godsbanen mellem Grefsen og Alnabruterminalen, grener fra mod øst i den sydlige ende af stationen. Fra stationens nordlige ende var der tidligere et sidespor til forskellige industrivirksomheder i Nydalen, blandt andet Christiania Spigerverk, men det er nu afkortet ved Storo, og et omfattende net af godsspor er fjernet.

Der er sporforbindelse fra Grefsen Station til T-banen, sådan at man kan transportere T-banemateriel på jernbanesporene. Derimod er det ikke muligt at køre med jernbanemateriel på T-banen.[2]

Vis-à-vis med stationen ligger der en sporvognsremise ved Storoveien. Den blev åbnet i 1957 og erstattede remiserne ved Slemdalsveien, Garderveien og Harald Hårfagres gate i Majorstua samt Homansbyen ved Sporveisgata, der efterhånden blev nedlagt. På grund af remisen er Grefsen Station også sporvognsstoppested og endestation. Station og sporvej er dog adskilt af Ring 3, så forbindelsen mellem dem sker via en gangtunnel.

Fremtid

I 2006 åbnedes den sidste del af T-baneringen gennem dele af stationsområdet på sin vej mellem Storo og Sinsen. Det er planen at bygge en gangbro, der vil give en bedre forbindelse mellem Grefsen Station og T-banestationen Storo.[3]

For sporvognenes vedkommende er det et problem, at de kører parallelt med T-baneringen mellem Storo, Sinsen og Carl Berners plass. Trafikselskabet Ruter har imidlertid lagt op til, at linje 13 og 17 ikke som nu skal ende ved Grefsen Station, men at linje 13 skal ende ved Disen, og at linje 17 skal gå ad en ny tracé ad Trondheimsveien til Tonsenhagen.

Litteratur

  • Nils Carl Aspenberg, Trond Børrehaug Hansen, Øyvind Reisegg (2009). Gjøvikbanen. Baneforlaget. s. 38-44. ISBN 978-82-91448-48-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  • Thor Bjerke, Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 146-147. ISBN 82-90286-28-7.
  • Aasmund Dahl, red. (1992). NSBs bygningsregistrering: Oslo distrikt: Gjøvikbanen. Vol. 1. NSB Arkitektkontoret. s. 31-50.

Noter

  1. ^ Navn i bydelen (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Network Statement 2014, vedlegg 3.2.2.2 Tilknyttede nett Arkiveret 3. februar 2014 hos Wayback Machine, Jernbaneverket, 22. januar 2013. Besøgt 6. august 2013.
  3. ^ Jernbaneverket.no - Gjøvikbanen

Eksterne henvisninger

59°56′22″N 10°46′52″Ø / 59.939407°N 10.781149°Ø / 59.939407; 10.781149

Medier brugt på denne side

Grefsen-stasjon.jpg
Forfatter/Opretter: Yosh3000, Licens: CC BY-SA 3.0
Railway station Grefsen in Oslo