Great Wall Marathon

The Great Wall Marathon er et årligt tilbagevendende maratonløb afholdt i maj måned på og omkring Den Kinesiske Mur i Tianjin-provinsen i det nordøstlige Kina.

Historie

Løbet blev afholdt første gang i 1999, og siden da har flere hundrede løbere deltaget hvert år. Udover maratondistancen på 42 km er det også muligt at løbe halvmaraton (21 km), 10 km og 5 km. Ruten er noget hårdere end traditionelle maratonløb på grund af de mange stejle stigninger på murens 5.100 stentrin. Det danske rejsebureau Albatros Travel arrangerer hvert år ture for danske deltagere.[1]

2007

I 2007 foregik The Great Wall Marathon den 19. maj med over 1.200 deltagere fra hele verden. Vinderen blev Salvador Calvo fra Spanien, som slog løbets hidtidige rekord med tiden 3:23:10. Calvo var over et kvarter hurtigere end sin nærmeste konkurrent.

Blandt kvinderne var Sara Winter fra New Zealand den hurtigste. Hun kom i mål på tiden 3:50:21 og blev nr. 5 blandt alle deltagerne.

2008

Løbet foregik den 17. maj 2008. Igen i år blev der sat løbsrekord. Denne gang af mexicaneren Romualdo Sanchez Garita, der løb over målstregen efter kun 3 timer, 18 minutter og 48 sekunder. Den hurtigste kvindelige løber var Leanne Juul fra Sydafrika. Hendes tid blev 4:09:10.

2009

Great Wall Marathon 2009 blev afholdt den 16. maj 2009 med 1.363 løbere fra 40 forskellige lande over målstregen. Vinderne af maratonløbet var Justin Walker fra USA med tiden 3:40:54 og Joanna Gosse fra New Zealand med tiden 4:03:23.

2010

The Great Wall Marathon 2010 blev afholdt den 15. maj 2010. De hurtigste løbere var:

Qiang Tong, China, 3:24:44
Inez-Anne Haagen, The Netherlands, 3:56:38

2011

Lørdag d. 21. maj, 2014: De hurtigste løbere var:

Yanqiao Yun, Kina, 3:18:48
Mari Kauri, Finland, 4:11:19

2012

Lørdag d. 18. maj, 2012: De hurtigste løbere var:

Luis Alonso, Spanien, 3:39:28
Mari Kauri. Finland, 4:10:43

2013

Lørdag d. 18. maj, 2013: De hurtigste løbere var:

Jorge Maravilla (USA), Dimitris Theodorakakos (Grækenland) og Jonathan Wyatt (New Zealand) som krydsede mållinjen sammen i tiden 3:09:18
Silvia Serafini, Italien, 3:32:12 (ny rekord for kvinder)

2014

Lørdag d. 17. maj, 2014: De hurtigste løbere var:

Ernesto Ciravegna, Italien, 3:33:56
Sofía García Bardoll, Spanien, 3:57:25

2015

Løbet afholdes lørdag d. 16. maj.

Referencer

  1. ^ Maraton. Albatros Travel. Hentet 18/11-2014

Eksterne henvisninger