Gravestok
.png)
En gravestok var et hurtigt tillavet og simpelt, men praktiskt og vidt udbredt graveredskab tidligere brugt af indianske kvinder i navnlig præriestammerne.[1] Desuden indgik gravestokke som vigtige dele af visse hellige bundter.[1]
Gravestokken
Agerbrugerne i hidatsa stammen brugte en gravestok af rød-ask (Fraxinus pennsylvanica).[2] Et tilpas tykt og let bøjet ungtræ blev skåret over tæt ved roden. Den tykke ende blev snittet i form af en trekantet spids, der kortvarigt blev udsat for ild for at hærde den.[3]
Flathead kvinder i Rocky Mountains bjergdale kunne forsyne gravestokken med et påsat håndtag, der var forsynet med et hul i midten til den øverste ende af gravestokken.[4] Selve stokken var typisk lavet af ellebladet bærmispel (Amelanchier alnifolia) og var 60-75 cm lang.[5]
Både bannock – og shoshone indianernes gravestokke kunne været fremstillet af horn, f.eks. gevirer fra wapiti-hjorte.[5]
Gravestokkens brug
.png)
Gravestokken kom navnlig i brug, når kvinder gravede prærieroer (Psoralea esculenta), vilde gulerødder (Leptoaenia multifida) og andre spiselige rødder frem af præriejorden.[6] Under crowernes tobaks-ceremoni, hvor små bede blev plantet til med hellige tobaksfrø, fungerede isatte gravestokke som skelpæle.[7] Crow kvinder i sorg angav med et varierende antal sorte striber på gravestokken, hvor mange årstider de ville sørge over en afdød.[8] Når der skulle laves huller til stolperne i en ny jordhytte, gravede hidatsaerne jorden op med bl.a. gravestokke, og stokkene blev også brugt som løftestænger til at flytte stolperne på jorden med.[9]
Under arapahoernes soldans var en indviet gravestok fastgjort i centerstolpens forgrening øverst.[10] En kvinde udstyret med bl.a en gravestok indtog en central rolle i Blackfoot soldansen.[11]
Referencer
- ^ a b Wissler, Clark: North American Indians of the Plains. New York, 1920.
- ^ Wilson, Gilbert L.: Buffalo Bird Womans Garden. As Told To Gilbert L. Wilson. St. Paul, 1987.
- ^ Wilson, Gilbert L.: Waheenee. An Indian Girl’s Story told by herself to Gilbert L. Wilson. Lincoln and London, 1981.
- ^ Peterson, Jacqueline with Laura Peers: Sacred Encounters. Father De Smet and the Indians of the Rocky Mountain West. Norman and London, 1993.
- ^ a b Nabokov, Peter and Lawrence Loendorf: American Indians and Yellowstone National Park. A Documentary Overview. Yellowstone National Park, 2002.
- ^ Linderman, Frank B.: Pretty-shield. Medicine Woman of the Crows. Lincoln and London. 1974.
- ^ Lowie, Robert H.: The Crow Indians. Lincoln and London. 1983.
- ^ Bauerle, Phenocia: The Way of the Warrior. Stories of the Crow People. Compiled and Translated by Henry Old Coyote and Barney Old Coyote, Jr. Lincoln and London. 2003
- ^ Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
- ^ Dorsey, George A.: The Arapaho Sun Dance: The Ceremony of the Offerings Lodge. Field Columbian Museum. Publication 75. Anthropological Series, Vol. IV. Chicago, 1903.
- ^ Wissler, Clark: The Sun Dance of the Blackfoot Indians. Anthropoligical Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XVI, Part III. New York, 1918.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
En gravestok af rød-ask, ca. 95 centimeter lang, som brugt af hidatsaerne. For at hærde spidsen blev den smurt ind i marv, et bundt tørt græs surret fast om den og derpå antændt.
En gravestok brugt til at brække græstørv op med for at få ny jord til en majsmark