Grand Teton National Park
Grand Teton National Park er en nationalpark i Rocky Mountains i det vestlige Wyoming i USA. Parken har navn efter bjerget Grand Teton, der med sine 4.197 meter er det højeste bjerg i Teton bjergkæden. Det meste af bjergkæden ligger inde i nationalparken, der har et areal på 1.255 km², og som besøges af ca. 2.5 millioner gæster årligt.
Teton Range rejser sig stejlt fra dalen Jackson Hole over en strækning på ca. 65 km. Foruden Grand Teton er otte andre bjergtoppe over 3.600 meter høje. Ud over bjergene rummer nationalparken også en del af dalen, foruden over 100 søer, hvoraf den største er Jackson Lake.
Klimaet i nationalparken varierer meget fra sommer til vinter. Om sommeren kan der måles temperaturer på omkring 34 grader mens vintertemperaturerne kan kommer under -40 grader. Den laveste temperatur, der er målt i nationalparken er -52 grader C.
I parken er der et rigt plante- og dyreliv. Blandt dyrene ses brun bjørn, sort bjørn, puma, ulv, elg, wapitihjort, mulhjort, bison, gaffelbuk, hvidhovedet havørn, kongeørn og fiskeørn.
Parken ligger kun ca. 75 km syd for Yellowstone National Park, så mange turister besøger begge parker, og adskillige dyr vandrer mellem de to parker. U.S. Highway 89 forbinder de to nationalparker.
Eksterne kilder/henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Grand Teton National Park
Spire |
Koordinater: 43°44′N 110°48′V / 43.73°N 110.80°V
|
Medier brugt på denne side
(c) Lokal_Profil, CC BY-SA 2.5
Map showing Mainland USA ("lower 48") with a superimposed US flag.
Logo of the United States National Park Service, an agency of the United States Department of the Interior. This version is shaded to look as if it has been carved out of wood or rock. The elements on the logo represent the major facets of the national park system. The Sequoia tree and bison represent vegetation and wildlife, the mountains and water represent scenic and recreational values, and the arrowhead represents historical and archeological values. The bison is also the symbol of the Department of the Interior. The logo became the official logo on July 20, 1951, replacing the previous emblem of a Sequoia cone, and has been used ever since. The design was slightly updated in 2001, and a few different renderings are used today. For more information, see here and here.[dead link]
Teton Range, july 2006