Graham Harman

Graham Harman Vestlig filosofi Samtiden
Personlig information
Født	9. maj 1968 (55 år) Iowa City, Iowa, USA
Bopæl	Mount Vernon, Ankara, Dubuque, Los Angeles, Kairo
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	DePaul University, St. John's College, Pennsylvania State University
Beskæftigelse	Universitetslærer, filosof
Fagområde	Metafysik, ontologi, filosofi
Arbejdsgiver	Southern California Institute of Architecture (fra 2016), Det Amerikanske Universitet i Cairo (2000-2016)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Graham Harman (født d. 9. maj 1968) er en amerikansk filosof og forfatter.^[1] Mest kendt er han for sine ideer om objekt-orienteret ontologi, spekulativ realisme og sit arbejde for at modarbejde den sproglige vending i filosofien.

Hans inspirationskilder er redskabsanalysen i Heideggers Væren og tid, Husserls forskel mellem en forenet ting og dens skiftende ydre, Leibniz' monadologi, Alphonso Lingis' begreb om imperativer og "Levels" (se The Imperative). Sidst men ikke mindst den skumle og underjordiske stemning hos horror-forfatteren H.P. Lovecraft (se bogen Weird Realism). Harman har skrevet flere bøger om andre filosoffer, fx Bruno Latour og Quentin Meillassoux. Sammen med Quentin Meillassoux, Iain Hamilton Grant og Ray Brassier er Harman en af de vigtigste filosoffer i den nutidige spekulativ realisme, der er interesseret i at forsvare filosofisk realisme mod udfordringen fra den post-kantianske kritiske idealisme, fænomenologi, postmodernisme, dekonstruktivisme, eller mere bredt udtrykt korrelationisme.

Filosofi

Gennem Heideggers redskabsanalyse i Væren og Tid, udviklede Harman en tænkning som han kaldte objekt-orienteret ontologi. I denne analyse så han roden til en metafysik, som medtænker objekternes autonome eksistens. I The Third Table skriver han:

Harman trækker på fænomenologien i sin tænkning, men kritiserer den som værende mangelfuld, idet den opfatter objekternes uafhængige liv som underordnet vores (menneskelige) omgang med dem. I modstand mod den Kantianske tradition (hvor det er objekterne der retter sig efter erkendelsen) forsøger Harman at ophæve enhver kløft imellem verden og de subjekter der sanser den. I stedet påstår han at alle objekter eksisterer som autonome realiteter og individuelle substanser. Denne forsømte realitet i objekterne anser han som en grobund for at lade metafysikken genopstå på ny.

Ifølge Harman er alt et objekt, hvad enten det er en postkasse, en gas, Skipper Skræk, en skygge eller en solformørkelse. Menneskene selv er ligeså objekter, på samme måde som ild, bomuld eller et træ er det. Dog (med inspiration i fænomenologien) skelner han mellem to kategorier af genstande: virkelige objekter og sensuelle objekter (eller intentionelle objekter), hvilket adskiller hans filosofi fra den flade ontologi hos Bruno Latour.

Harman har kaldt sin ontologi for en realisme uden materialisme, eftersom han ikke tror på at vi har nogen direkte adgang til det virkelige (at der er en absolut adskillelse mellem viden om det virkelige og det virkelige som sådan).

Bibliografi

• Tool-Being: Heidegger and the Metaphysics of Objects (2002)
• Guerrilla Metaphysics: Phenomenology and the Carpentry of Things (2005)
• Heidegger Explained: From Phenomenon to Thing (2007)
• Prince of Networks: Bruno Latour and Metaphysics (2009)
• Towards Speculative Realism: Essays and Lectures (2010)
• Circus Philosophicus (2010)
• L'objet quadruple (2010). Engelsk oversætte: The Quadruple Object (2011).
• The Speculative Turn: Continental Materialism and Realism (2011) (with co-editors Levi Bryant and Nick Srnicek)
• The Prince and the Wolf: Latour and Harman at the LSE (2011) (med Bruno Latour og Peter Erdélyi; transcription af en diskussion med Latour i 2008)
• Quentin Meillassoux: Philosophy in the Making (2011)
• Weird Realism (2012)
• The Rise of Realism (2017) (med Manuel DeLanda)

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.