Grønlands Maritime Skole
Grønlands Maritime Skole (grønlandsk: Imarsiornermik Ilinniarfik) er en videregående uddannelsesinstitution i Paamiut (Frederikshåb) i Grønland. Skolen har tidligere ligget i Nuuk, men blev flyttet til Paamiut i 1996[1]. Den udbyder uddannelser og kurser på søfarts- og fiskeriområdet.
Skolen er godkendt af Søfartsstyrelsen til at udbyde følgende uddannelser:[2]
- Kystskipper og fiskeskipper af 3. grad
- Sætteskipper og fiskeskipper af 1. grad
- Skibsassistent (grundkursus)
- Brandbekæmpelse for skibsofficerer
samt udstede følgende beviser:[2]
- Vagtholdsbevis for menige (STCW Reg. II/4)
- Bevis som ubefaren skibsassistent
- Duelighedsbevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både (STCW Reg. VI/2)
- Bevis for uddannelse i brandbekæmpelse i skibe (STCW Koden Tabel A-VI/1-2)
- Bevis for uddannelse i brandbekæmpelse for skibsofficerer (STCW Reg. VI/3)
Søfartsuddannelserne giver erhvervskompetence og er for visse dele i overensstemmelse med international konventioner.[3]
Skolen har haft et faldende antal studerende, hvorfor det har været på tale at overføre skolens studerende til en søfartsskole i Danmark, omend det vil medføre sproglige udfordringer for de rent grønlandsksprogede elever.[1][4][5]
Noter
- ^ a b "Søfartsskolen i Paamiut mangler elever". Kalaallit Nunaata Radioa. 4. september 2009. Hentet 4. august 2010.
- ^ a b "Skole- og kursusgodkendelser". Søfartsstyrelsen. Arkiveret fra originalen 1. juni 2010. Hentet 4. august 2010.
- ^ "Maritime Uddannelser". Grønlands Selvstyre. Hentet 4. august 2010.
- ^ "Siumut: Dårlig idé at lukke Skipperskolen". Kalaallit Nunaata Radioa. 13. november 2009. Hentet 4. august 2010.
- ^ "Skipperskolen bevares så længe der er ansøgere". Kalaallit Nunaata Radioa. 13. november 2009. Hentet 4. august 2010.
Eksterne links
- Grønlands Maritime Skole Arkiveret 5. oktober 2007 hos Wayback Machine
- Sunngu: Vejledningsportal for uddannelsessøgende Arkiveret 1. marts 2012 hos Wayback Machine
|
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |