Grøn (slægter)

Adelsslægten Grøns våben tegnet 1895 af Anders Thiset
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Grøn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grøn)

Grøn. Af de forskellige adelsslægter af dette navn hævede ingen sig op over lavadelen; mest kendt er en jysk uradelsslægt, hvis våben — en halv grå ulv over tre sølv-bølger i blåt — kendes fra Sjælland 1365. Slægten kan antagelig føre sin afstamning tilbage til Jens Grøn, der levede 1325 og som i sit våben førte en opspringende halv grå ulv over tre bølger. Slægten gik omkring 1600 over i bondestanden.

Borgerlig slægt

En jysk præsteslægt føres tilbage til sognepræst i Nøvling og Sinding Peder Grøn eller Grimstrup (d. 1659), hvis søn sognepræst i Nørre Felding Lauritz Grøn (d. 1700) var fader til Dorthea Linde Grøn (1688-1764), hvis børn med farver og brygger i Holstebro Anders Hansen (død 1752) optog moderens slægtsnavn. Deres søn, justitsråd Rudolph Henrik Grøn (1723-1789) var bedstefader til legatstifteren grosserer Marinus Emanuel Grøn (1799-1872), grundlægger af M.E. Grøn & Søn, hvis søn var grosserer Ludvig Jens Tønnes Grøn (1827—1910). Denne var fader til Marinus Oscar Curtois Grøn (1854-1939) — leder af de Grønske virksomheder —, Ada Louisa Grøn (1855-1939), forlagsboghandler, redaktør Ludvig George Curtois Grøn (1864-1923), der 1893-96 var indehaver af C.A. Reitzels Forlag, og stiftamtmand, kammerherre Harry Rowland Howard Grøn (1861-1934), hvis søn var professor i skovbrug ved Landbohøjskolen, dr.polit. Alfred Howard Grøn (1894-1967).

Grosserer L.J.T. Grøn var fader til direktør og jægermester Austin Nordborg Grøn (1857-1932), der var fader til frøken Eili Grøn, bestyrelsesmedlem i de grønske firmaer. Søn af redaktør L.G.C. Grøn var Mulli B. Grøn (1899-1980), der overtog de grønske virksomheder.

Købmand og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Christian Grøn (1894-1971) var søn af landmand Jes Petersen Grøn (1852-1932) og Jensine Kristine Edlefsen (1851-1945)

Handelsslægten Grøn havde i omtrent 100 år landstedet Rolighed i Nordsjælland.

Store dele af slægten Grøn er begravet i et mausoleum på Vedbæk Kirkegård. Vedbæk kirke blev forøvrigt bygget som kapel i 1871, finansieret af Hvidt familien fra Bakkehuset og Grøn familien fra Rolighed.

Kilder

Medier brugt på denne side

Coatofarms-groen.jpg
Coat of arms of the Grøn family