Grænsestater (amerikanske borgerkrig)

Kort over de amerikanske stater under borgerkrigen. De blå stater omfatter unionsstaterne, herunder de som blev optaget i Unionen under krigen. Lyseblå angiver grænsestaterne, mens de røde stater er Konføderationen. De hvide områder var ikke etableret som stater på daværende tidspunkt.

I forbindelse med den amerikanske borgerkrig bruges begrebet grænsestater om stater hvor slaveri var tilladt, men som forblev i Unionen.

Ved krigens udbrud i april 1861 drejede det sig om Delaware, Kentucky, Maryland og Missouri, som havde grænse til en stat hvor slaveri var forbudt og tilhørte Unionen. Bortset fra Delaware grænsede de samtidig op til en stat, som havde sluttet sig til Sydstaterne – Amerikas Konfødererede Stater. I Kentucky og Missouri var der både en regering, som støttede unionen og en som støttede konføderationen. West Virginia blev grundlagt i 1862-63 af de nordvestlige dele af Virginia, som var forblevet loyale overfor Union og havde etableret en loyal regering af Virginia. Selv om alle slavestater (bortset fra South Carolina) bidrog med nogle hvide soldater til Unionen såvel som til Konføderationen,^[1][2] var splittelsen mest alvorlig i disse grænsestater, hvor mænd fra samme familie ofte kæmpede på hver sin side. I det indianske område, som i dag udgør staten Oklahoma, ejede de fleste indianske stammer sorte slaver, og sluttede sig til konføderationen. Nogle stammer støttede imidlertid Unionen, og det kom til en blodig borgerkrig i området.

Med geografiske, sociale, politiske og økonomiske forbindelser til såvel nord som syd var grænsestaterne af stor betydning for krigens udfald, og de danner fortsat kulturelle grænser, som skiller nord og syd. Genforeningspolitikken (Reconstruction), som blev fastlagt af Kongressen, omfattede ikke grænsestaterne, da de aldrig havde forladt unionen. De gennemgik deres egen tilpasningsperiode, som i et vist omfang mindede om den som de genforenede sydstater gennemgik. Efter 1880 indførte de fleste af dem Jim Crow-systemet ved raceadskillelse og 2. klasses borgerskab for sorte, selv om disse fortsat havde stemmeret.^[3]

Abraham Lincolns emancipationserklæring vedrørte ikke grænsestaterne. Missouri, Maryland og West Virginia afskaffede slaveriet under krigen. I Kentucky og Delaware blev de ca. 40.000 tilbageværende slaver givet fri med ratificeringen af den 13. forfatningstilføjelse i december 1865.

Referencer

• Ambler, Charles H. "The Cleavage between Eastern and Western Virginia". The American Historical Review Vol. 15, No. 4, (July 1910) pp. 762–780 in JSTOR
• Ash. Steven V. Middle Tennessee Transformed, 1860-1870 Louisiana State University Press, 1988.
• Baker, Jean H. The Politics of Continuity: Maryland Political Parties from 1858 to 1870 Johns Hopkins University Press, 1973.
• Brownlee, Richard S. Gray Ghosts of the Confederacy: Guerrilla Warfare in the West, 1861-1865 (1958).
• Coulter, E. Merton. The Civil War and Readjustment in Kentucky University of North Carolina Press, 1926.
• Crofts, Daniel W. Reluctant Confederates: Upper South Unionists in the Secession Crisis. (1989).
• Current, Richard Nelson. Lincoln's Loyalists: Union Soldiers From the Confederacy. (1992).
• Curry, Richard O. A House Divided: A Study of Statehood Politics and the Copperhead Movement in West Virginia. University of Pittsburgh Press, 1964.
• Curry, Richard O. "A Reappraisal of Statehood Politics in West Virginia". The Journal of Southern History Vol. 28, No. 4. (November, 1962) pp. 403–421. in JSTOR
• Fellman, Michael. Inside War. The Guerrilla Conflict in Missouri during the American Civil War (1989).
• Fields, Barbara. Slavery and Freedom on the Middle Ground: Maryland During the Nineteenth Century (1987).
• Gilmore, Donald L. Civil War on the Missouri-Kansas Border (2005)
• Hancock Harold. Delaware during the Civil War. Historical Society of Delaware, 1961.
• Harrison, Lowell. The Civil War in Kentucky University Press of Kentucky, 1975.
• Josephy, Alvin M. Jr., The Civil War in the American West. 1991.
• Kerby, Robert L. Kirby Smith's Confederacy: The Trans-Mississippi South, 1863-1865 Columbia University Press, 1972.
• Link, William A. Roots of Secession: Slavery and Politics in Antebellum Virginia. (2003)
• Lesser, W. Hunter. Rebels at the Gate: Lee and McClellan at the Front Line of a Nation Divided. (2004)
• Maslowski Peter. Treason Must Be Made Odious: Military Occupation and Wartime Reconstruction in Nashville, Tennessee, 1862-65 1978.
• McGehee, C. Stuart. "The Tarnished Thirty-fifth Star" in Virginia at War: 1861. Davis William C. and Robertson, James I. Jr. (2005).
• Monaghan, Jay. Civil War on the Western Border, 1854-1865 (1955)
• Moore, George E. A Banner in the Hills: West Virginia's Statehood (1963)
• Nevins, Allan. The War for the Union: The Improvised War 1861-1862. (1959).
• Parrish, William E. Turbulent Partnership: Missouri and the Union, 1861-1865 University of Missouri Press, 1963.
• Patton, James W. Unionism and Reconstruction in Tennessee, 1860-1867 University of North Carolina Press, 1934.
• Rampp, Lary C., and Donald L. Rampp. The Civil War in the Indian Territory. Austin: Presidial Press, 1975.
• Sheeler, J. Reuben. "Secession and The Unionist Revolt," Journal of Negro History, Vol. 29, No. 2 (Apr., 1944), pp. 175–185 in JSTOR, covers east Tennessee
• Stiles, T.J. "Jesse James: The Last Rebel of the Civil War". Alfred A. Knopf, 2002.

Fodnoter

Eksterne kilder

• Mr. Lincoln and Freedom: Border States Arkiveret 2. juli 2010 hos Wayback Machine

v d r Den amerikanske borgerkrig Nordstatsgeneraler/-admiraler Ulysses S. Grant George Meade George B. McClellan Ambrose Burnside William S. Rosecrans Joseph Hooker John Pope William Tecumseh Sherman Walter Q. Gresham George H. Thomas Philip Sheridan George Armstrong Custer Winfield Scott Don Carlos Buell Henry W. Halleck Nathaniel Lyon John C. Frémont James B. McPherson Andrew Hull Foote David Dixon Porter David G. Farragut Sydstatsgeneraler/-admiraler Robert E. Lee Braxton Bragg Albert Sidney Johnston P.G.T. Beauregard John B. Floyd Simon B. Buckner Joseph E. Johnston John C. Pemberton Franklin Buchanan James Longstreet Stonewall Jackson Lewis Addison Armistead John C. Breckinridge Nathan Bedford Forrest Wade Hampton III Josiah Gorgas John Bell Hood George E. Pickett Slag Antietam Appomattox Courthouse Atlanta Bull Run (I) Bull Run (II) Chancellorsville Chattanooga Chickamauga Fredericksburg Gettysburg Glorieta Pass Hampton Roads Iuka Petersburg Shiloh Cedar Mountain Vicksburg Politik Abraham Lincoln Jefferson Davis Augustus Hill Garland Elihu B. Washburne Gettysburg-talen Emancipationserklæringen