Gottfried Moses Ruben
Gottfried Moses Ruben | |
---|---|
Født | 19. juni 1837 |
Død | 3. oktober 1897 (60 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Grosserer |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gottfried Moses Ruben (født 19. juni 1837, død 3. oktober 1897) var en dansk grosserer og generalkonsul, der i dag nok er mest kendt for at have introduceret fonografen i København i slutningen af 1800-tallet, og for den samling fonografvalser, der kom ud af dette - den såkaldte Ruben-samling.
Ruben var af jødisk ophav og begyndte sin erhvervskarriere i sin fars herreekviperingsforretning.[1] Senere gik han ind i international handel, og efter en periode i Portugal slog han sig på import af portvin og kork til Danmark, hvad der var en ganske god forretning.
Gottfried Ruben blev i 1872 gift med Betty Heyman, datter af grosserer W.P. Heyman[1] (og således søster til Philip W. Heyman og Isaac W. Heyman). Parret boede i en årrække på Vesterbrogade 3 i København.[2][3]
I 1886 blev Ruben dannebrogsridder.[1]
I 1889 fik Ruben og hans forretningspartner, instrumentmager Theodor Valdemar Cornelius-Knudsen (1844-1920), generalagenturet for Edison-selskabet i hele Skandinavien. Ved fonograf-demonstrationer kunne et betalende publikum lytte til udvalgte og ofte aktuelle optagelser med datidens populære danske skuespillere, sangere og musikere.[4] Disse optagelser udgør således som helhed et lydspor til Københavns teater- og musikliv i første halvdel af 1890’erne.
Gottfried Ruben døde 3. oktober 1897 af komplikationer efter en operation.[5]
Kilder
- ^ a b c Rubens levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet
- ^ Betty Ruben i Politiets registerblade
- ^ Gottfried Ruben i Politiets registerblade
- ^ Verdens første Mozart-indspilning … var med en dansk baryton!, Henrik Engelbrecht, 26. januar 2016
- ^ Notits i Dagens Nyheder, 5. oktober 1897
Spire |