Gottfried Döhn
Gottfried Döhn | |
---|---|
Født | 10. juni 1951 (72 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
Højde | 196 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1980 - mændenes firer med styrmand, roning ved sommer-OL 1976 - mændenes otter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fædrelandets fortjenstorden i guld |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gottfried Döhn (født 10. juni 1951 i Dresden) er en tysk tidligere roer, dobbelt olympisk guldvinder og tredobbelt verdensmester.
Karriere
Roning
I 1973 gjorde Döhn sig første gang bemærket på den internationale scene, da han var med i den østtyske firer uden styrmand, der vandt EM-guld sidste gang, dette mesterskab blev afholdt.[1] Döhn kom derpå med i den østtyske otter, der vandt VM i 1975.[2]
Østtyskerne var derfor favoritter ved ved OL 1976 i Montreal, hvor han stillede op i otteren sammen med Bernd Baumgart, Werner Klatt, Dieter Wendisch, Hans-Joachim Lück, Ulrich Karnatz, Roland Kostulski, Karl-Heinz Prudöhl og styrmand Karl-Heinz Danielowski. Den østtyske båd vandt det indledende heat og satte her ny olympisk rekord, og i finalen var de klart hurtigst og vandt med mere end to et halvt sekund ned til Storbritannien, der fik sølv, mens New Zealand tog bronzemedaljerne. I alt deltog 11 lande i konkurrencen.[3]
Fra 1977 roede han firer med styrmand og var dette år samt det følgende med til at blive verdensmester i båden, mens han ikke var med da DDR genvandt titlen i 1979.[4]
Ved OL 1980 i Moskva var Döhn tilbage i fireren med styrmand sammen med Dieter Wendisch, brødrene Ullrich og Walter Dießner samt styrmand Andreas Gregor (samme besætning, der vandt VM i 1977 og 1978), og de vandt da også deres indledende heat ganske klart. I finalen var de også suveræne og vandt guldet med et forspring på mere end fire et halvt sekund ned til Sovjetunionen på andenpladsen, mens Polen fik bronze.[5]
Ud over de internationale titler var Döhn også med til at blive østtysk mester i fireren med styrmand i 1972, 1977 og 1978.[6]
Øvrige karriere
Efter sin rokarriere blev Döhn ansat i den østtyske udenrigstjeneste, hvor han arbejdede som teknisk direktør ved landets ambassade i Mali. Efter Tysklands genforening blev han repræsentant for et firma, der solgte farmaceutiske produkter.[6]
OL-medaljer
Referencer
- ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer o.Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
- ^ Rudern - Weltmeisterschaften, Achter - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
- ^ Rudern - Weltmeisterschaften, Vierer mit Steuermann - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
- ^ Coxed Fours, Men, hentet 2. oktober 2023
- ^ a b Gottfried Döhn, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
Eksterne henvisninger
- Gottfried Döhns profil på Olympics.com (engelsk)
- Gottfried Döhns profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Gottfried Döhns profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Gottfried Döhns profil på Olympedia (engelsk)
- Gottfried Döhns profil på FISA (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf