Gopler

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Ribbegopler.
Gopler
Chrysaora fuscescens
Chrysaora fuscescens
Videnskabelig klassifikation
OverdomæneBiota
DomæneEukaryoter (Eucaryota)
(urangeret)Unikonta
(urangeret)Opisthokonta
RigeDyr (Animalia)
RækkeNældecelledyr (Cnidaria)
Hjælp til læsning af taksobokse
Chrysaora colorata i Monterey Bay Aquarium
© Hans Hillewaert, CC BY-SA 4.0
Aurelia aurita vist i en falsk farve i Pairi Daiza

Gopler er betydelige ikke-polyp-formede individer af nældecelledyr. De kan klassificeres som frit-svømmende havdyr bestående af en geléagtig paraply-formet klokke med bagudrettede tentakler. Klokken kan pulsere bevægelse, mens tentaklerne bruges til at skaffe byttedyr. Gopler er en parafyletisk gruppe, da kun et udpluk fra flere forskellige klasser under nældecelledyr kaldes gopler.

Gopler findes i alle have, fra overflade til dybt hav. Enkelte gopler lever i ferskvand. Store, ofte farverige, gopler er almindelige langs hele verdens kyster. Gopler har levet i havene i mindst 500 mio. år,[1] og muligvis i 700 mio. år eller mere, hvilket gør dem til de ældste multi-organ-dyr.[2]

Gopler inddeles i grupper:

  1. klokkegopler - mange af disse svier rimeligt meget. De svømmer ved hjælp af deres klokkelignende medusa, som trækkes sammen og åbner sig igen. På undersiden findes de sviende tentakler. Dog ikke på alle arter. Mange klokkegopler kan blive utroligt store. Almindelig Brandmand kan i koldt hav danne en klokke (eller meduse) med en diameter på over 2 meter og tentakler på 30-34 meter. Ud for de japanske kyster findes en lidt mindre art, der er mere "robust" og tungere. Selv kan klokkegopler dog ikke, eller meget sjældent, forårsage dødsfald. Man bør opsøge læge, når en større del af kroppen er blevet udsat for mange tentakler (som på de fleste arter sidder strammere tæt på goplens meduse - og mund.)
  2. kubegopler - meget farlige, ofte dødelige, findes mest omkring Australien og Indonesien, men kan ikke udelukkes nogen steder i varme have. De findes også i Atlanterhavet. Man tror de har nået dertil via ballastvand fra skibe. Havhvepse Chironex fleckeri, er sandsynligt verdens mest giftige dyr.[3] Kubegopler svømmer på to forskellige måder. Det normale er at den lader sine dødsensfarlige tentakler "trawle". Goplerne svømmer da langsomt. Men de kan også trække sig sammen (også på langs). De kan på denne måde svømme hurtigere end langt de fleste mennesker. Det sker for eksempel når kubegoplerne føler ferskvand strømme straks efter kraftig regn. Da samles de ved flodmundinger og begynder på ny at "trawle". Efter regn, omkring solopgang og solnedgang sker de fleste dødsfald med mennesker. Kubegoplerne ligger roligt på havets bund i døgnets (helt) mørke tid formodes det. (Men om alle arter gør sådan, er uklart). Det er endvidere opdaget, at disse gopler har fire knipper af øjne. Og de kan se forskellige farver. [4]
Gople i havet ved Antarktis.

Irukandji-goplen er muligvis en meget lille kubegople. Men det er lidt uklart. Den har en størrelse på 1 cm3 (eller mindre). En af dem er næppe farlig, men hvis man bader blandt tusindvis, bliver man senere ofte meget syg. Tidligere var det ikke kendt hvorfor badende i varmt hav pludseligt kunne blive dødssyge kort tid efter svømmeturen. Men Irukandjisygen har i senere tid fået sin forklaring - store stimer af disse meget små gopler (der ikke svier). Det er sygdommen, der har givet navn til goplen, ikke det omvendte.[5]

(NB! Den "Portugisiske orlogsmand" er dog ikke en gople, men en hydrozooid. Den består af flere forskellige dyrearter. Den ser ellers ud som en slags gople. Den svier dog meget, og kan forårsage dødsfald. I Australiens kystnære hav findes en mindre af slagsen. Den svier også meget, men forårsager næppe dødsfald.)


I danske farvande

Klokkegoplen Rhizostoma pulmo, der måske ikke svier, den ser ud til at mangle tentakler

I dansk farvand findes den ufarlige vandmand (Aurelia aurita) ved alle kyster, også rundt om Bornholm. Rød brandmand (Cyanea capillata) ned til Køge Bugt i Øresund, Blå brandmand (Cyanea lamarckii) der er mere sjælden, og måske generelt lidt mindre. Men den svier lige så meget som den røde. Fra nordlige Øresund og bælterne i nord. Rhizostoma pulmo (På engelsk Barrel jellyfish, på svensk Lungmanet) - der mangler lange tentakler, og måske ikke svier. I Kattegat, Skagerrak og langs vestkysten. Den svømmer sjældent, og "filtrerer" havbunden. Chrysaora hysoscella (engelskt navn Copmass Jellyfish svenskt Kompassmanet) er meget almindelig i Atlanterhavet og kan nå Vesterhavet og det nordlige Kattegat[6]Den har altid 24 lidt kraftigere tentakler[7], og må antages at svie rimeligt. Ved danske kyster kan muligvis lidt af de små ufarlige Ribbegopler findes, ellers drejer det sig bare om klokkegopler. Dog - hvis en kubegople skulle finde vej til danske havområder, er det en meget ubehagelig biologisk sensation.

Kilder

  1. ^ Fossil Record Reveals Elusive Jellyfish More Than 500 Million Years Old. ScienceDaily (2007-11-02).
  2. ^ ANGIER, NATALIE (6. juni 2011). "So Much More Than Plasma and Poison". The New York Times. Hentet 2. december 2011.
  3. ^ Marine Stinger, Sea Wasp - Chironex fleckeri - Details - Encyclopedia of Life
  4. ^ https://www.livescience.com/7243-jellyfish-human-eyes.html
  5. ^ Pearn, J. H. (1990). Australian Dictionary of Biography, Volume 14. Melbourne University Press. side 182–184. ISBN 0-522-84717-X.
  6. ^ http://www.marlin.ac.uk/species/detail/2020
  7. ^ http://www.vattenkikaren.gu.se/fakta/arter/cnidaria/scyphozo/chryhyso/chryhy.html

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Chrysaora Colorata.jpg
Forfatter/Opretter: Sanjay Acharya, Licens: CC BY-SA 3.0
Picture of a "Purple-striped Jelly" (Chrysaora Colorata) taken at Monterey Bay Aquarium, Monterey, California, USA.
Aurelia aurita 1.jpg
© Hans Hillewaert, CC BY-SA 4.0
Moon Jelly, at Pairi Daiza, Brugelette, Belgium
Because of the lighting, the organism in shown in false colour.
Barrel jellyfish (Rhizostoma pulmo) (25515589773).jpg
Forfatter/Opretter: Ales Kladnik from Ljubljana, Slovenia, Licens: CC BY 2.0
A large jellyfish in port of Piran, Slovenia
Jelly cc11.jpg
Forfatter/Opretter: Dan90266, Licens: CC BY-SA 2.0
A Pacific sea nettle (Chrysaora fuscescens) at the Monterey Bay Aquarium in California, USA
Ice planet and antarctic jellyfish.jpg
Forfatter/Opretter: Erwan AMICE, Licens: CC BY 4.0
Underwater Antarctic biodiversity (French scientific base in Antarctica). Identified as Diplulmaris antarctica by Prof. Andre C. Morandini:
“ Sometimes it is not so easy to identify animals by photographs, but in this case we can see some important features.

It is a scyphozoan jellyfish of the order Semaeostomeae, due to the general body shape but mostly because of the marginal tentacles and elongated oral arms.
It is a member of the family Ulmaridae because the gastric cavity is divided in canals, as can be seen by transparency.
Subfamily Ulmarinae because tentacles arise from the margin and gonads are protrusive (the orange pleated tissue in the center).
The difference between the genera of this subfamily (Diplulmaris, Discomedusa, Floresca, Parumbrosa, Ulmaris, Undosa) are the number of sense organs (rhopalia) and the number of tentacles, besides some canal system organization.
As far as I can see the animal in the photo has 21 tentacles and 10 rhopalia (probably more of both). But the angle of the image does not allow me to see more.

I think it is a Diplulmaris antarctica, by the way from all valid species of the subfamily, this is the only one known from Antarctic waters. The species has 16 sense organs and 16-48 tentacles.
If you Google it, at least the first images are OK.

”