Google Knowledge Graph

Data om Thomas Jefferson fra Google Knowledge Graph ved en googlesøgning foretaget i januar 2015

Google Knowledge Graph (dansk: Googles Vidensgraf) er en database, som ved brug af søgemaskinen Google serverer information, som skønnes relevant, i en informationsboks (Google Knowledge Panel) ved siden af søgeresultaterne. Brugeren kan dermed se informationen øjeblikkeligt med et enkelt blik uden at behøve at klikke på nogen af søgeresultaterne. Informationen kan eksempelvis omfatte et kort eller en liste md nøgleinformationer, relaterede emner og dybere links.[1]

Google Knowledge Graph blev lanceret i 2012. Formålet var at ændre søgemaskinen fra en ren opslagstjeneste til at blive en mere sammenhængende informationskilde. Databasen trækker på en lang række kilder, herunder Wikipedia, CIA World Factbook og den ældre database Freebase.[2]

Vidensgrafen bruges også i andre af Googles tjenester som Google Maps og Google Assistant.[1]

Kritik

Tjenesten er blevet kritiseret for, at den ofte ikke oplyser kilderne til oplysningerne, hvilket kan underminere brugernes evne til at verificere informationen.[3]

Algoritmen bag er også blevet kritiseret for at præsentere oplysninger, der var skævvredet og ukorrekte. I 2021 kaldte en infoboks det indiske sprog kannada for "det grimmeste sprog i Indien", hvilket medførte protest og trusler om sagsanlæg fra den indiske delstat Karnataka. Google ændrede i dette tilfælde hurtigt algoritmen og udsendte en officiel undskyldning.[4][5]

Kilder

  1. ^ a b Googles Vidensgraf (Knowledge Graph). henrik-bondtofte.dk, dateret 4. januar 2024.
  2. ^ Hvad er en Google Knowledge Graph? - Søgefunktion på Google. seo.dk, dateret 6. november 2024.
  3. ^ Dewey, Caitlin (11. maj 2016). "You Probably Haven't Even Noticed Google's Sketchy Quest to Control the World's Knowledge". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 3. juni 2016. Hentet 25. maj 2022.
  4. ^ "Why Google showed Kannada as 'ugliest language of India': Explained". Hindustan Times (engelsk). 4. juni 2021.
  5. ^ Ives, Mike; Mozur, Paul (4. juni 2021). "India's 'Ugliest' Language? Google Had an Answer (and Drew a Backlash)". The New York Times.

Medier brugt på denne side

Google Knowledge Panel.png
Forfatter/Opretter: Google, Licens: CC BY-SA 3.0
A Google web search Knowledge Panel on Thomas Jefferson.