Goldbergvariationerne

Titelbladet til Goldbergvariationerne, førsteudgaven.

Goldbergvariationerne, BWV 988, er et værk for cembalo skrevet af Johann Sebastian Bach, som gav værket titlen „Aria mit verschiedenen Veraenderungen vors Clavicimbal mit 2 Manualen“. Værket består af 30 variationer over den aria, som indleder og afslutter det. Goldbergvariationerne er også senere omskrevet for andre instrumenter, bl.a. for strygekvartet.

Goldbervariationerne blev udgivet første gang i 1741 som Clavierübung IV og menes at have fået navn efter Johann Gottlieb Goldberg.

Baggrund

Fortællingen om, hvordan variationerne blev komponeret, stammer fra en tidlig biografi om Bach af Johann Nikolaus Forkel: Ifølge Forkel blev Bachs Aria mit verschiedenen Veränderungen skrevet til den russiske gesandt ved hoffet i Dresden, Hermann Carl von Keyserling. Cembalisten Johann Gottlieb Goldberg, der var elev af Wilhelm Friedemann Bach og Johann Sebastian Bach, skulle stå for uropførelsen.^[1]

[For dette arbejde] skal vi takke den tidligere russiske ambassadør ved domstolen i Sachsens initiativ. Grev Kaiserling, der ofte standsede i Leipzig og medbragte førnævnte Goldberg for at give ham musikundervisning af Bach. Greven var ofte syg og havde søvnløse nætter. På sådanne tidspunkter måtte Goldberg, der boede i huset, tilbringe natten i et forkammer, så han kunne spille for Kaiserling under dennes søvnløshed. ... En gang nævnte greven, i Bachs nærvær, at han gerne til Goldberg ville have noget cembalomusik med en let og livlig karakter, som han måske kunne opmuntres af i disse søvnløse nætter. Bach mente, at han bedst kunne opfylde dette ønske ved hjælp af variationer, hvilket han hidtil havde betragtet som en utaknemmelig opgave, på grund af de mange gentagelser af det ensartede harmoniske fundament, når de skulle nedskrives. Han skrev da også kun et enkelt værk af denne art. Greven kaldte dem herefter altid hans variationer. Han blev aldrig træt af dem, og i lang tid betød de søvnløse nætter: "Kære Goldberg, spil mig en af mine variationer." Bach blev muligvis aldrig så rigt belønnet for noget af sine værker som for dette. Greven gav ham et gyldent bæger fyldt med 100 louis-d'Or. På trods af dette ville den kunstneriske værdi endnu ikke være betalt om gaven havde været 100 gange større.^[2]

Forkel skrev sin biografi i 1802, mere end 60 år efter begivenhederne, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved dens autenticitet. Den manglende dedikation på titelbladet af variationerne gør også fortællingen om bestillingen usandsynlig. Goldberg var kun 14 år ved udgivelsen, hvilket også taler imod Forkels fortælling, selv om det må nævnes, at han var en dygtig pianist og i stand til at spille fra bladet. Som modargument er det blevet fremhævet, at titelbladets formulering Clavier-Übungen (klaverøvelser), indikerer, at variationerne er skrevet for et ungt talent.^[3] I et nyere studie^[4] konkluderer pianisten og Bach-forskeren Peter Williams, at Forkels historie er fuldstændigt opdigtet.

Arnold Schering har foreslået at arien, som variationerne er skrevet over, ikke er skrevet af Bach. Nyere tids litteratur (som udgaven af Christoph Wolff) antyder at der ikke er grundlag for tvivl.

Udgivelse

Ganske usædvanligt for Bachs arbejder blev Goldbergvariationerne udgivet endnu i hans levetid. Det nøjagtige udgivelsestidspunkt er ukendt, men kilderne angiver engang i efteråret 1741 i Nürnberg. ^[5] Udgivelsen blev foretaget af Bachs ven Balthasar Schmid fra Nürnberg. Schmid trykte dem som kobberstik. Noderne er i den første version udført med Schmids egen håndskrift og indeholder flere trykfejl.^[6]

Titelbladet (på tysk):

Clavier Ubung / bestehend / in einer ARIA / mit verschiedenen Verænderungen / vors Clavicimbal / mit 2 Manualen. / Denen Liebhabern zur Gemüths- / Ergetzung verfertiget von / Johann Sebastian Bach / Königl. Pohl. u. Churfl. Sæchs. Hoff- / Compositeur, Capellmeister, u. Directore / Chori Musici in Leipzig. / Nürnberg in Verlegung / Balthasar Schmids^[6]

19 eksemplarer af førsteudgaven har overlevet. Det mest værdifulde, originaleksemplaret, findes på Bibliothèque nationale de France i Paris. Det indeholder korrektioner og tilføjelser fra komponisten samt et appendiks med 14 kanons baseret på de første otte bas-noder fra arien BWV 1087.^[7]

Bachs autograf findes ikke længere. Derfor skabte det stor opmærksomhed, da der blev fundet et lydefrit eksemplar af førsteudgaven, hvor Bach med egen hånd havde foretaget korrektur til 14 kanoner.^[8]

Det navn, hvorunder vi i dag kender Goldbergvariationerne, blev først etableret i løbet af det 19. århundrede. Det forekommer i Johann Nikolaus Forkels Über Johann Sebastian Bachs Leben, Kunst und Kunstwerke fra 1802, men kan ikke spores i tidligere omtaler af værket. Tilblivelseshistorien er tilsyneladende stykket sammen af informationer fra de to ældste af Bachs sønner.^[9]Bekræftende kilder er imidlertid ikke fundet.

Form

Kompositionen er baseret på en arie, der er opbygget som sarabande i 3/4 takt. Efter en variation over arien i begyndelsen af værket, følger 30 variationer over temaet. Disse variationer følger ikke direkte grundtonen i arien, men anvender i stedet baslinjen. Hver tredje variation er en kanon i en ny skala.

Som påvist af Ralph Kirkpatrick ^[6] er variationer mellem kanonerne arrangerede i et mønster. Hvis man ser bort fra intro og finale, specifikt arien, de to første variationer, Quodlibet, samt arie da capo, er Goldbergvariationerne således konstruerede: Hver variation, der følger en kanon er genrebestemte, varierende typer, fx tre barokdanse (4, 7, 19); en fugetta (10); en Fransk overture (16); og to arier, komponeret for højrehåndsanslag (13, 25). Variationerne 5, 8, 11, 14, 17, 20, 23, 26 og 29 er, hvad Kirkpatrick har betegnet som "arabesker"; de består af variationer i et livligt tempo med et stærkt element af cross-over. Disse mønstre gentages ni gange, inden Quodlibet-delen bryder ind.

Alle dele af kompositionen er i G-dur, bortset fra 15, 21 og 25, som er i mol. Efter de 30 variationer skrev Bach Aria da Capo e fine, dvs. at der vendes tilbage til arien i begyndelsen ("da capo") før finalen.

De enkelte dele af kompositionen

Aria

Klavierstück ohne Titel med notater af Anna Magdalena Bach i hendes anden dagbog. Det er i alle enkeltheder identisk med Aria i Goldbergvariationerne.

Aria en den eneste sats i værket, som er baseret på en tidligere, håndskreven komposition. Den afviger kun i uvæsentlige detaljer fra den trykte arie.^[10] Anna Magdalena Bach angav ingen titel i sine notater i dagbogen påbegyndt i 1725. Notaterne viser, at satsen bygger på en tidligere nedskreven sang. Arnold Schering har på grundlag af stilstudier været fortaler for det synspunkt, at Bach ikke kunne have komponeret forlægget for arien. Analyser af Anna Magdalenas håndskrift har imidlertid påvist, at notaterne formentlig er nedskrevet mellem 1735 og 1741.^[10] Dermed kan den titelløse sats sættes direkte i forbindelse med kompositionen af variationsværket. Til støtte for antagelsen om, at der ikke er tale om en af Bachs grundkompositioner, anføres at undertonerne er fransk inspirerede, mens fortalerne for, at der er tale om et originalt værk af Bach fremhæver den kvalitet og betydning, som det underliggende basfundament har for resten af værkets opbygning.^[11] Ligeledes fremhæves de skjulte melodiske anslag i variation 30, Quodlibet.^[12]

Variationerne

Både arien og de fleste af variationerne bygger på baslinjer, der består af 32 Fundamental-noder.^[13] Variation 18 har også fundamentalnoder i overstemmen. Der findes også eksempler på, at begge stemmer i to klaviaturer fordeler sig som i Variation 20 eller ved overkrydsning af hænderne i den høje skala som i Variation 17.^[14]

Fundamentalnoderne

De 32 takter kan inddeles i lige store dele.

Mol-variationerne udtrykker en tonesætning efter grundskemaet G–D–Es–G. ^[14]

Quodlibetsatsen

Quodlibet i førsteudgaven

Denne sats er baseret på forskellige tyske folkesange,^[15] hvoraf to er Ich bin solang nicht bei dir g'west, ruck her, ruck her og Kraut und Rüben haben mich vertrieben, hätt mein' Mutter Fleisch gekocht, wär ich länger blieben Oprindelsen til de øvrige er ukendt.^[16] Kraut und Rüben temaet er under titlen La Capricciosa tidligere benyttet af Dieterich Buxtehude i hans 30 partitaer i G Dur, BuxWV 250.^[17] En dansker vil genkende melodien som Bro bro Brille.

Bachs biograf Forkel fortæller, at Quodlibet var en spøg, som blev aftalt i familien Bach, der i hovedsagen bestod af musikere.

Indspilninger

Dette er en liste over udvalgte kommercielle indspilninger af Goldbergvariationerne.

Transskriptioner og andre versioner

Goldbergvariationerne er blevet frit bearbejdet af mange kunstnere, der enten har ændret instrumenterne, noderne eller begge dele. Den italienske komponist Ferruccio Busoni fremstillede en voldsomt ændret transskription til klaver. Ifølge kunstkritiker Michael Kimmelman: "Busoni shuffled the variations, skipping some, then added his own rather voluptuous coda to create a three-movement structure; each movement has a distinct, arcing shape, and the whole becomes a more tightly organized drama than the original." (omtrentlig oversættelse: "Busoni blandede variationer, udelod nogle og tilføjede herefter sin egen mere svulmende koda for at skabe en tredelt struktur; hver del har en særskilt buet form, og det hele bliver et mere stramt organiseret drama end originalen.")^[18] Andre arrangementer inkluderer:^[19]

• 1883: Josef Rheinberger, transskription til to klaverer, Op. 3 (rev. Max Reger)
• 1912: Karl Eichler, transskription til klaver for fire hænder
• 1938: Józef Koffler, transskription til orkester/strygeorkester
• 1975: Charles Ramirez og Helen Kalamuniak, transskription til guitarer
• 1984: Dmitry Sitkovetsky, transskription til strygetrio (han har også fremstillet et arrangement til strygeorkester)
• 1987: Jean Guillou, transskription til orgel
• 1991: Joel Spiegelman, transskription til synthesizer fra Kurzweil 250 Digital Synthesizer ^[20]
• 1997: József Eötvös, transskription til guitar
• 2000: Jacques Loussier, arrangement til jazztrio
• 2003: Karlheinz Essl („Gold.Berg.Werk“) til strygetrio og live-electronics
• 2009: Catrin Finch, fuldstændig transskription til harpe
• 2010: Federico Sarudiansky, arrangement til strygetrio
• 2011: James Strauss, komplet transskription til fløjte og cembalo eller fløjte og klaver

Dansk nytolkning

Jazzpianisten Carsten Dahl har i 2014 udgivet en nyfortolkning af Goldbergvariationerne på Tiger Records. De er indspillet på et klaver med forvrænget strengelyd, der skyldes metal-wirer fastgjort til pianoets strenge. Herved fremkommer en sound, der minder om et cembalo, et westernklaver eller en banjo.^[21][22] En anmelder havde fornemmelsen af, at udgivelsen både var "tro mod Bach" og inspireret af punkmusikkens udtryksformer.^[22]

Litteratur

• Forkel, Johann Nikolaus (1802). Über Johann Sebastian Bachs Leben, Kunst, und Kunstwerke ("On Johann Sebastian Bach's Life, Art and Work"). A recent reprint is by Henschel Verlag, Berlin, 2000; ISBN 3-89487-352-3.
• Gould, Glenn and Page, Tim (2002). A State of Wonder: Disc 3 Sony. ASIN: B00006FI7C
• Kirkpatrick, Ralph (1938). Edition of the Goldberg Variations. New York/London: G. Schirmer, 1938.
• Niemüller, Heinz Hermann (1985). Polonaise und Quodlibet: Der innere Kosmos der Goldberg-Variationen in Johann Sebastian Bach:Goldberg Variationen, Musik-Konzepte 42 (Kassel: Bärenreiter), Pp. 3-28, esp. 22-26.
• Schulenberg, David (2006). The Keyboard Music of J. S. Bach, pp. 369–388. New York and Oxford: Routledge. ISBN 0-415-97400-3
• Schiassi, Germana (2007). Johann Sebastian Bach. Le Variazioni Goldberg. Bologna: Albisani Editore. ISBN 978-88-95803-00-5.
• Williams, Peter (2001). Bach: The Goldberg Variations. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 0-521-00193-5.
• Wolff, Christoph (1976) : Bach's Handexemplar of the Goldberg-Variations: A New Source. JAMS 29
• Wolff, Christoph (2007): Johann Sebastian Bach. 2. Auflage, Frankfurt am Main

Referencer

Eksterne henvisninger

• Goldberg BWV 988 Arkiveret 16. juni 2012 hos Wayback Machine Oregon Bach Festival (Flash)
• a30a.com
• Goldberg Week at NPR's Deceptive Cadence

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Goldbergvariationerne

LA-ikon