Godfred

Godfred
Kong Godfred som gengivet i et kobberstik fra 1670
Konge af Danmark
RegeredeFør 804810
ForgængerSigfred el. Harald 1.
EfterfølgerHemming
BørnOluf (Gesta Danorum)[a]
Søn (død 814)
Horik 1. (død 854)
Søn (død 827)
Søn (død eft. 819)
Søn (død eft. 819)
Holger Danske (La Chevalerie d'Ogier de Danemarche)[b]
Død810

Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,[1][2], Godfred den gavmilde[3][c] og Godfred den Store[d] (latin: Godofridus) (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede. Navnet er er en fordanskning af det latinske navn "Godofridus", som nævnes i franske annaler. Det latinske "Godofridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød".[kilde mangler]

Godfred er kendt fra samtidige frankiske annaler, hvori han først står omtalt i 804. Hans slægtskab med tidligere konger nævnes ikke. Godfred kendes også fra Saxo Grammaticus' værk Gesta Danorum, hvori han omtales som "Gøtrik".

Frankiske annaler

På egnen ved Slesvig prøvede kong Godfred at sikre Danmarks sydgrænse.

Godfred dukker først op i kilderne i år 804, da han ankom grænsen mellem kongeriget og sakserne i Sønderjylland med sin flåde og hele sit kavaleri. Her udvekslede han gesandter med Karl den Store. Rimeligvis har han været en ny konge, som krævede en ny fredsaftale, da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler herskerne imellem. Godfred angreb obotriterne i 808 og indtog bl.a. handelscenteret Reric, hvorefter han deporterede handelsfolkene til Sliestorp (der menes at have ligge ca. fem km øst for Slesvig[10]) eller til Hedeby. Han har ifølge de frankiske annaler bygget Dannevirke, hvilket dog ikke passer med dendrokronologiske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at vi i dag kan spore det. Det ville være logisk at gøre, fordi frankerne var så stor en trussel. Nogle mener, at han kan have bygget den forstærkende vold Kovirke. Det fremgår af franske annaler, at Godfred var konge over Jylland, Vestfold[e] og Skåne, så han har muligvis også regeret over Sjælland og Fyn. Godfred støttede sakserne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.

Angrebene på obotritterne medførte en krise med frankerne, da kejseren sendte en hær mod nord. En forhandling i 809 mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til enighed, og Godfred angreb friserne i 810 med en flåde på 200 langskibe. Godfred blev tilskænket Frisien af frankerne for at standse sit erobringstogt. Senere kom dog efterretningerne om, at han var myrdet af en af sine soldater. Han blev efterfulgt på tronen af sin brorsøn Hemming, og det følgende år, i 811, blev der indgået fred mellem Hemming og Karl den Store. Drabet på Godfred kan have været aftalt mellem Hemming og frankerne.[11]

Nordiske Sagn

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus kalder ham for "Gotricus" (oversat til Gøtrik) og fortæller, at han er søn af af en konge, der hedder Gorm. Han fortæller desuden, at han har sønnen Olaf, som bliver konge lige efter ham, men ellers passer hans historie med de frankiske annaler.

Foregående:Den forhistoriske danske kongerækkeEfterfølgende:
SigfredHemming
(810812)

Noter

  1. ^ Denne Olaf, som nævnes af Saxo Grammaticus er muligvis identisk med den ældste af Godfreds sønner, som døde i 814 ved et sammenstød med Harald Klak og Reginfred. Han er måske også identisk med den Olav, der i Heimskringla nævnes som Godfreds søn
  2. ^ Ifølge kvadet var Holger en søn af Godfred, der blev givet til kejser Karl den Store som gidsel.
  3. ^ Nogle historikere er dog af den mening, at udtrykket gavmilde om kong Gøtrik i senere tiders krøniker kan være opstået ud fra en sammenblanding af kong Gøtrik med andre personer, der bar tilnavnet "den gamilde" og hvis navne mindede om Gøtriks.[4]
  4. ^ Siden 2010'erne er der set et stigende antal tilfælde, hvor Godfred benævnes som Godfred den Store.[5][6][7][8] Udtrykket Godfred den Store ses dog også anvendt allerede i 1994 af Bent Østergaard.[9]
  5. ^ Det fremgår af de franske annaler, at der efter Godfreds død opstod et oprør i Vestfold under kong Harald Klak, hvilke betyder at Vestfold var en del af Godfreds rige.

Referencer

  1. ^ "Det Danske Sprog- og Litteraturselskab - Gesta Danorum på dansk (Sth. C67) af [Saxo Grammaticus]: 'Gøtrik den Gavmilde'". Arkiveret fra originalen 26. september 2019. Hentet 26. september 2019.
  2. ^ Statens Museum for Kunst / Den Kongelige Kobberstiksamling: Kong Gøtrik - Regum Daniæ Icones / 'Gotricus Largus'
  3. ^ "Det Danske Sprog- og Litteraturselskab - Rydårbogen (E don. Var. 3, 8vo): 'Gøtrik hin Gavmilde'". Arkiveret fra originalen 26. september 2019. Hentet 26. september 2019.
  4. ^ Niels Matthias Petersen: Danmarks Historie i Hedenold. Anden Del. Hedenskab og Kristendom, København, 1836 (s. 561)
  5. ^ Niels Hybel: "Det danske riges tilblivelse". (s. 73) I Mads Blom (et al.) (red.): Vinkler på vikingetiden, 2013. (ss. 71-77) udsendt af Nationalmuseet
  6. ^ Jeanette Varberg: "De tidligste danske konger byggede en krigernation", Kristeligt Dagblad, 23. februar 2018 (s. 10)
  7. ^ Anne Knudsen: "Et rige født i krig", Weekendavisen, 13. september 2019, sektion 3, side 7
  8. ^ Jeanette Varberg: Viking. Ran, ild og sværd, Gyldendal, 2019 (s. 167)
  9. ^ Bent Østergaard: "Sven Estridsens danmarkshistorie. Danmarks politiske historie ca. 890-965"; Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994, 1994. (s. 248)
  10. ^ Sagnomspunden vikingeby fundet 28. juni 2012
  11. ^ Aarhus Universitet: danmarkshistorien.dk: "Hemming, død ca. 811-812"

Litteratur

  • Poul Skaaning: Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937; Viborg 2006; ISBN 87-7739-857-2

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark no crown.svg
Forfatter/Opretter: User:Galico; User:Derfel73, Licens: CC BY-SA 3.0
National coat of arms of Denmark, without the crown.
National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Kong Gøtrik den Gavmilde.jpg
Mindre udsnit forestillende den danske konge Gøtrik/Godfred fra "Veræ effigies regum omnium qvi a primo Dan usqe Christianum IV modo regnantem imperii Danici gloria eminuerunt" udgivet i 1670 af Erico Olai Tormio.
Schleswig-Königswiesen.jpeg
Forfatter/Opretter: Christian Knoke, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Blick aus dem Wiking-Turm auf das nordwestliche Schleswig mit dem Schleswiger Dom.