Gode råd
Gode råd er en type tynde, sprøde kager, der er beslægtede med vafler, især den type der benyttes til isvafler. Dejen, der er ganske lind, øses ud på et smurt gode råd-jern, der består af to flade plader af jern med dekorative udskæringer. Pladerne, der er monteret i en slags tang, klemmes sammen, og jernet holdes over åben ild, til kagen er bagt. Gode råd kan være rektangulære, lidt større end et spillekort, eller de kan være runde på størrelse med en desserttallerken. Udskæringerne i pladerne giver kagerne en dekoration af blomsterslyng og lignende.
Gode råd er en af de kager, der indgår i sønderjysk kaffebord.
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ditlev Petersen, Licens: CC BY-SA 3.0
To eksempler på gode råd-jern