Gokart

Moderne gokart i KF klassen

Gokart er gren af motorsport, hvor kørere konkurrerer i små racerbiler som kører på asfaltbaner specielt bygget til formålet. Sporten er ofte indgangssport for kørere, som senere bevæger sig videre til større motorsportsklasser, såsom formel- eller standardvognsklasser. Navnet "Gokart" opstod da amerikaneren Art Ingels sagde sætningen: "Let's go kart". Art Ingels anses som opfinderen af den første gokart, bygget i 1956. I daglig tale kalder de fleste af sportens udøvere køretøjet for en kart og sporten for karting.

En gokart er som udgangspunkt et åbent køretøj uden kabine, som findes i mange forskellige modeller alt efter hvilket formål gokarten er tiltænkt. Selvom grundkontruktionen er ens, så bør man skelne mellem udlejningsgokarter og gokarter tiltænkt decideret konkurrence. En udlejningsgokart bruges typisk til adspredelse, underholdning og firmasport etc. og udlejes af firmaer på tidsbasis til kunder. Kunderne har ikke nødvendigvis noget med konkurrence siden af sporten at gøre. Deciderede konkurrence gokarter er normalt ejet af køreren eller dennes hold, og bruges udelukkende til træning og løb på professionelt eller hobby niveau. Disse er typisk langt hurtigere end udlejningsgokarterne.

Der findes mange forskellige klasser, til forskellige aldersgrupper og budgetter. De tekniske forskelle klasserne imellem er defineret af præcise tekniske reglementer, der som regel fastsætter størrelse og vægt af karten, motortype, -størrelse og -ydelse og dækstørrelse og -greb. De mest almindelige klasser i Danmark bruger motorstørrelser på mellem 60 cm³ (lidt større end en alm. en scooter) til 125 cm³ (tilsvarerende en lille motorcykel). De største og hurtigste gokarter, kaldet Superkarts, benytter en motorstørrelse på 250 cm³ og er faktisk hurtigere end de fleste klasser af racerbiler.

Konstruktion

Gokart med ældre Yamaha KT100J motor. Disse er populære i Australien, på trods af deres alder.

En gokart er i sin grundkonstruktion meget simpelt opbygget. Den består af et rørramme-stel konstrueret af stærke stålrør typisk i 28–32 mm diameter. Herpå monteres motor, styretøj, sæde, bagaksel, hjul og "karosseri" i plastic. Det bemærkelsesværdige ved en gokart i forhold til andre konstruktioner er at hverken affjedring eller differentiale er tilladt. Derfor er det en svær balancegang for konstruktøren at lave et gokart stel. Dels skal stellet være fleksibelt nok til at producere vejgreb og tillade løft af det "inderste" bagjul i sving, samtidigt med at det skal være stift nok til at karten er stabil og at stellet ikke bøjer eller tager permanent skade ved kørsel.

Normalt kører en gokart med en meget kompakt totaktsmotor. Disse benyttes pga. deres simple konstruktion og deres evne til at levere stor ydelse på trods af deres ringe størrelse og vægt. Mange redskaber, såsom motorsave og hækklippere, benytter sig også af totaktsmotorer pga. disse egenskaber. Motorerne i en gokart er imidlertid kraftigt tunet. En gokartmotor yder, alt efter klasse, mellem 10hk helt op til næsten 50hk, tilsvarende en lille mikrobil. Dette bevirker at motorerne mekanisk er hårdt presset og udsættes for stort slid. Derfor renoverer man motoren ved fastlagte intervaller, målt efter hvor mange timer motoren har kørt siden sidste service. Dette interval kan variere fra til 3-5 timer helt op til 50 timer, afhængigt af motortype og klasse.

Motorerne der benyttes til hobby- og udlejningsbrug er langt mere holdbare. Udlejningskarter er typiske monteret med firetaktsmotorer fra Honda, som kører mange timer før de skal serviceres. Stempel og cylinder bliver normalt heller ikke udskiftet ved et service. Ulempen ved disse motorer er langt lavere ydelse og højere vægt, men de er de er godt egnet til deres formål pga. lave driftsomkostninger. En udlejningskart fra den danske producent Dino ^[1] har fra 4hk op til 9hk.^[2] Der findes også firetaktsmotorer til hobby brug, såsom Biland SA250^[3] eller Swissauto 250^[4]. Disse motorer er, i stil med udlejningsmotorerne, langt mere holdbare. Disse yder lige så mange hestekræfter som deres totakts modstykker (ca. 30 hk). Hobbymotorerne har dog den hage at de ikke er udbredte nok i Danmark til at der bliver afviklet løb med dem, så ejeren må nøjes med at køre træning.

I efteråret 2009 blev Danmark det første land i Norden med et gokart center med el-drevne udlejningsgokarter. Det schweiziske mærke Tomkart leverede 14 el-drevne gokarts til Power Racing Gokart Center i København, som siden har skiftet navn til Power Racing Gokart Akademi. De el-drevne gokarts kan yde omtrent 13-14 hk ved maksimal strøm-indstilling på 300 Ampere, men køres normalt på 70 Ampere, hvilket giver en ydelse på cirka 3-4 hk. Tophastigheden på de elektriske gokarts er i teorien op til 120 km/t, men er af sikkerhedsmæssige årsager og banestørrelse begrænset til ca. 65 km/t.^[5]

Gokartklasser i Danmark^[6]

Der er mange forskellige gokartklasser i Danmark, og det kan være lidt svært at overskue dem alle. Man kan dog som hovedregel dele dem op i tre hovedgrupper: Klasser som administreres af DASU (Dansk AutomobilSports Union) og er en del af dennes reglement 6, klasser som tidligere har været en del af reglement 6, men ikke er det længere (Bilag A klasser) og klasser som administreres af en Promotor (Promotorklasser). Nogle klasser er ikke længere en del af Reglement 6, men findes stadig i et bilag til reglementet, kaldet Bilag A. I praksis betyder det at klasserne ikke kan køre åbne løb længere, men kun klubmesterskaber. Til sidst findes der promotorklasser som er "single-make" klasser, altså klasser hvor alle kører med en motor fra samme producent.

Alle klasser er underlagt meget præcise tekniske reglementer, men deres hovedkarakteristika er opremset herunder:

DASU klasser (Reglement 6)

Note: Klassen Mix kan indeholde gamle udgåede klasser og klasser fra "Bilag A". Dette kan f.eks. være klasser som ikke findes mere, såsom de gamle luftkølede 100 cm³ klasser POP1, POP2, JICA, ICA etc. Klassen bliver dog yderst sjældent brugt og hver gang en klub vil bruge klassen til løb, skal dette godkendes af DASU. Det er værd at bemærke at mange af gokarter som sælges på brugtmarkedet falder under disse klasser, det er derfor næsten umuligt at køre løb med disse gokarter, så det skal man som køber være opmærksom på.

Bilag A klasser

Promotor klasser

Som det kan ses så er klassesystemet meget indviklet og udvalget er stort! Det har været et stort debatemne for udøverne af sporten, da de relativt få udøvere bliver divideret ud i for mange forskellige klasser. Derfor har DASU som noget nyt i 2013 oprettet "samkøringsklasser". Dette betyder at kørere i forskellige klasser, som er teknisk nogenlunde lige hurtige, kan få lov at køre løb sammen. Dette skal forhåbentligt få deltagerantallet til at stige. Disse indebærer:

Gokart med Rotax Max motoren.

Samkøringsklasser

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gokart

Noter