Glykobiologi
Glykobiologi er en biologisk/biokemisk disciplin, som beskæftiger sig med strukturen, biosyntesen, metabolismen og funktionen af kulhydrater (sukkerarter), enten alene eller som glykokonjugater, dvs. molekyler, der indeholder kulhydrat. Glykobiologiens hovedområde er makromolekyler, hvor kulhydrat udgør en del af strukturen og er bestemmende eller medbestemmende for funktionen.
Hvor genernes molekyle DNA har 4 nukleotider og proteiner har 20-22 aminosyrer med begrænsede muligheder for binding, har sacchariderne myriader af kombinationsmuligheder, der medfører en stor mangfoldighed af mulige kemiske strukturer.[1]
Glykobiologi omfatter også studiet af dannelsen og nedbrydningen af molekyler, der indeholder kulhydrat, bl.a. enzymer, der indgår i disse processer, samt andre molekyler, der binder sig til molekyler, der indeholder kulhydrat, som f.eks. lektiner som MBP. Glykobiologien omfatter både de normale funktioner og sygdomsmekanismerne, når det går galt på det molekylære niveau.[2]
Byggestenene
Uddybende artikel: KulhydratByggestenene til oligosakkarider, polysakkarider, glykokonjugater og andre makromolekyler er monosakkariderne:
- glukose
- fruktose
- fucose
- galaktose
- mannose
- xylose
- n-acetylgalactosamin
- n-acetylglucosamin
- sialinsyre, n-acetylneuraminsyre
- sucrose
- maltose
- laktose
Polysakkarider
Glykokonjugater
- Glykolipider som blodtypemolekyler og bakteriernes lipopolysaccharid, LPS eller endotoxin
- Alkaloider som solanin
- Glykoproteiner
- blodproteinerne, som f.eks. immunglobulinerne
- membranproteiner, som f.eks. receptorer, celleadhæsionsmolekyler som NCAM, coronavirusproteinet spike og dets virusfæstner ACE2[3]
- Glykosider som steviolglykosiderne
Eksterne henvisninger
- ^ GlyCosmos.org
- ^ A glycobiology review: carbohydrates, lectins, and implications in cancer therapeutics. Acta Histochimica 2011
- ^ Dual nature of human ACE2 glycosylation in binding to SARS-CoV-2 spike. BioRXiv 2020
- Nyt stjerneforskningscenter vil afkode livets tredje sprog – sukker. Sukkercenter, Københavns Universitet (Webside ikke længere tilgængelig)
- GLYCOBIOLOGY. Oxford Journals
- Essentials of Glycobiology
- MIT: The Consortium for Functional Glycomics (CFG) is a large research initiative funded by NIGMS to understand the role of carbohydrate-protein interactions at the cell surface in cell-cell communication
|
Medier brugt på denne side
Chemical structure of solanine.
Forfatter/Opretter:
Yasunori Watanabe,un b c Thomas A. Bowden,b Ian A. Wilson,d e Max Crispinun
un School of Biological Sciences e Institute of Life Sciences, University of Southampton, Southampton SO17 1BJ, UK
b Divisione di biologia strutturale, Università di Oxford, Wellcome Centre for Human Genetics, Oxford OX3 7BN, Regno Unito
c Oxford Glycobiology Institute, Department of Biochemistry, University of Oxford, South Parks Road, Oxford OX1 3QU, Regno Unito
d Dipartimento di Biologia Integrativa Strutturale e Computazionale, The Scripps Research Institute, La Jolla, CA 92037, USA
e Skaggs Institute for Chemical Biology, The Scripps Research Institute, La Jolla, CA 92037, USA, Licens: CC BY-SA 4.0Glycan Shielding of Viral Class I Fusion Proteins. Left to right: Glycan shield models of Lassa virus GPC (PDB ID: 5VK2) [117,140], Ebola GP (PDB ID: 5JQ3) [141], A/H3N2/361/Victoria/2011 H3N2 Influenza virus hemagglutinin (PDB ID: 4O5N) [142,143], BG505 SOSIP.664 HIV-1 Env (PDB ID: 4ZMJ) [3,144], human coronavirus-NL63 (HCoV-NL63) S protein (PDB ID: 5SZS) [8], Nipah F protein (PDB ID: 5EVM) [145]. Glycans and proteins are shown in blue and grey, respectively. The fusion protein subunit is shown in dark grey. The positions of mucin-like domains of Ebola GP are shown in yellow. Most predominant sugar compositions were modelled onto each N-linked glycan site, using pre-existing GlcNAc residues if possible, with Man5GlcNAc2 modelled on if compositional information was lacking.