Gloria Biograf
Gloria Biograf | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | København |
Antal sal(e) | 1 |
Antal sæder | 84 |
Digital fremviser | Ja |
Andet | |
Websted | www.gloria.dk |
Gloria Biograf er en arthouse-biograf, der ligger ved Rådhuspladsen i København. Biografens repertoire består blandt andet af små film, der kun kommer op i ganske få biografer, samt prisvindende film fra de store europæiske filmfestivaler. 75% af biografens repertoire udgøres af ikke-danske europæiske film.
Biografen blev etableret som Gloria i 1995, og dens eneste sal er den gamle sal D fra ABCinema. ABCinema lukkede i 1989, men D-salen blev aldrig fjernet. I årene efter blev biografen brugt til særforestillinger under navnet Biffen, før den i 1995 genåbnede som Gloria under selvstændig ledelse.
Biografen blev renoveret i 2010, hvor den fik digital kinomaskine, nyt buet lærred og nyindretning af caféen. Salen blev renoveret i 2019 og har nu 84 sæder. I 2024 blev biografen opkøbt af Grand Teatret.
Eksterne henvisninger
Kilder
- biografmuseet.dk om Gloria Biograf Arkiveret 13. juli 2016 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Generic Video: video, audio, multimedia, movie.