Glimmerler

Sortbrun glimmerler med grønne sandslirer og små lyse glimmerkorn, fra Fredericia.

Glimmerler (på tysk Glimmerton[1], på engelsk mica clay[2]) er en samlebetegnelse for forskellige lerarter, som er aflejret i det jyske og nordtyske område i den yngre del af Oligocæn, samt det meste af Miocæn. Navnet henviser til lerenes iøjnefaldende indhold af små korn af glimmermineralet muskovit,[3] se foto. Lerene er som regel siltholdige og ofte finsandede; de er mørkfarvede af organisk stof (lignit), undertiden med grønlig tone efter mineralet glaukonit. I det danske område er det oligocæne glimmerler aflejret i havet, mens der fra Miocæn kendes både hav- og ferskvandsaflejringer af glimmerler.[4] I Hamborg-området når lag af glimmerler en tykkelse op omkring 100 m,[1] mens de i det jyske område er noget tyndere.[5]

Betegnelsen glimmerler søges undgået i nyere dansk geologisk litteratur, da den opfattes som upræcis,[6] men er stadig udbredt inden for ingeniørgeologi[7] og geoteknik.[8]

Dannelse og forekomst

Lagene af glimmerler blev aflejret i et hav som dækkede de sydlige dele af det jyske område, mens der mod nord lå et lavtliggende landområde gennemsat af floder fra de norske fjelde. Det nordvest-sydøst orienterede kystområde var, i stil med Jyllands nuværende vestkyst, præget af sandbarrer, eller klitter, med bagvedliggende laguner, hvori blev aflejret brakvands- eller ferskvandsler, som er mørkfarvet pga et stort organisk indhold.[9] Som følge af ændringer i havniveau gennem Miocæn flyttede kystområdet sig snart mod nord, snart mod syd, og lagserien et givet sted består derfor gerne af vekslende lag af marint glimmerler, barrieresand og brakvands-/ferskvandsglimmerler, stedvis med indslag af brunkul.[10]

Dele af glimmerlerslagene er blevet borteroderet af Kvartærtidens gletsjere, men glimmerler forekommer mange steder på de centrale og sydlige dele af Jyske Halvø, i både Danmark og Tyskland. I bogserien Geologisk Set er angivet en række danske lokaliteter, hvor leret kan besigtiges, bl.a. Gram Lergrav.[11]

Anvendelse

Det miocæne glimmerler er i Danmark tidligere i Vestjylland blevet brugt til fremstilling af jydepotter, samt til teglfremstilling.[12]

I Nordtyskland blev der ligeledes tidligere udvundet glimmerler til teglfremstilling, ofte fra små lokale forekomster. Glimmerler er impermeabel, eller vandstandsende, og er derfor også brugt som membran i bunden af regnvandsbassiner og opfyldninger.[1]

Litteratur

  • Gunnar Larsen og Christian Kronborg (1994): Geologisk set. Det mellemste Jylland. Geografforlaget og Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 272 pp, ISBN 978-87-7702-132-9 (glimmerler kan ses på lokalitet 65, 78, 82 og 94)
  • Peter Gravesen, Peter Roll Jakobsen, Merete Binderup og Erik Skovbjerg Rasmussen (2004): Geologisk Set - Det sydlige Jylland. GO Forlag, 188 sider, ISBN 978-87-7702-400-9 (glimmerler kan ses på lokalitet 97, 100, 113, 208 og 210)
  • Henrik Madsen og Kai Ingemann Schnetler (2023): Glimmerler og krabbeboller. Mors Museum, 144 sider, ISBN ??

Referencer

  1. ^ a b c Glimmerton, på mineralienatlas.de
  2. ^ Johannes Bruns (1988): Vertical Spreading of Pollutants in Glimmerton, artikel i Contaminated Soil 1988, s. 59-61
  3. ^ Glimmerler, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon
  4. ^ glimmerler, artikel af Gunnar Larsen i Den Store Danske på lex.dk, hentet 6. september 2023
  5. ^ H. Wienberg Rasmussen (1968): Danmarks geologi. Gjellerup, side 72-75
  6. ^ Claus Heilmann-Clausen og Finn Surlyk (2006): Koralrev og lerhav. S. 181-226 i: Gunnar Larsen (red.): Naturen i Danmark. Geologien. Gyldendal, s. 225
  7. ^ Jens Galsgaard, Johnny Fredericia, John Frederiksen, Lisa Jakobsen, Nik Okkels, Peter Stockmarr og Jette Sørensen (2021): Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin 1, revision 2, side 125-127, ISBN 978-87-89833-28-6
  8. ^ Niels Krebs Ovesen, Leif D. Fuglsang og Gunnar Bagge (red.) (2006): Lærebog i Geoteknik. Polyteknisk Forlag, side 39, ISBN 978-87-502-1042-9
  9. ^ Ib Marcussen og Troels V. Østergaard (2003): Danmarks geologiske seværdigheder. Politikens Forlag, ISBN 978-87-567-6542-8, s. 95
  10. ^ Gravesen m.fl. (2004), s. 13-16.
  11. ^ Gravesen m.fl. (2004), s. 87-89.
  12. ^ Gunnar Larsen og Finn Surlyk: Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 (specielt side 454) i Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider, ISBN 87-02-03027-6

Eksterne henvisninger

GeologiSpire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

WikiProject Geology.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.5
Glimmerler-Fredericia.jpg
Forfatter/Opretter: Jens Galsgaard, Licens: CC BY-SA 3.0
Sortbrun glimmerler med grønlige sandslirer, fra boring ved Fredericia banegård