Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850

White Chuck-gletsjeren i den amerikanske delstat Washington i 1973.
Gletsjeren set fra samme sted i 2006; på 30 år har den trukket sig 1,9 km tilbage.
Kort video med status for gletsjere i alle verdensdele.

Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850 har betydet ændringer i mængden af ferskvand tilgængelig for dyr og planter, som lever af smeltevand, samt til menneskers husholdninger, landbrugets kunstvanding, og på længere sigt vandstanden i verdenshavene. Det sammenfald, videnskabsfolk har påvist mellem gletsjernes tilbagetrækning og atmosfærens forøgede indhold af drivhusgasser, udlægges af mange som endnu et tegn på global opvarmning. Nogle af de største tilbagetrækninger af gletsjere ses i Himalaya i Asien, Alperne i Europa, Rocky Mountains og Cascade Range i USA, den sydlige del af Andesbjergene i Sydamerika, foruden Kilimanjaro i Afrika.[1]

En gletsjers massebalance er et regnskab som viser hvordan gletsjeren har det. Hvis mængden af sne som tilføres gletsjerens øvre del overstiger mængden af smeltevand som fjernes fra gletsjerens nedre del, er massebalancen positiv og gletsjeren vil rykke frem. Hvis mængden af tilført sne er mindre end mængden af fjernet smeltevand, er massebalancen negativ og gletsjeren vil rykke tilbage.

Under den lille Istid fra omkring 1550 til 1850 var Jordens klima koldere end i dag. Så blev det noget varmere, og frem til omkring 1940 trak de fleste gletsjere sig tilbage. Mellem 1950 og 1980 var det igen lidt koldere, og tilbagetrækningen gik i stå, eller blev ligefrem afløst af fremrykning.[2]

Siden 1980 har en voldsom global opvarmning ført til hastig tilbagetrækning af gletsjere i alle klodens egne, og visse gletsjere er nu helt forsvundet, mens andres eksistens er truet. Specielt i de sydlige Andesbjerge og i Himalaya vil dette kunne føre til vandmangel.

Den kraftige tilbagetrækning, som ses ved gletsjere i alle verdensdele, stemmer overens med de globale temperaturstigninger som er målt siden slutningen af 1800-tallet.[3][4] Den stadigt hastigere gletsjertilbagetrækning, man siden 1995 har observeret i både Grønland og det vestlige Antarktis, kan være varsel om et stigende havniveau, som vil komme til at påvirke alverdens kystegne.

Tilbagetrækningens følger

Når gletsjerne skrumper, vil det kunne mærkes på en række områder. I egne hvor vandforsyningen er baseret på den smeltevand, gletsjerne afgiver om sommeren, vil en fortsat tilbagetrækning mindske eller helt standse tilførslen af vand. Den vandmængde, som kan opsamles i inddæmmede reservoirer og bruges til kunstvanding af afgrøder eller energiproduktion, vil falde. I Sydamerika kommer en meget stor af vand til overrisling fra kunstige søer, som opsamler smeltevand.[5] I Centralasien er mange lande ligeledes afhængige af smeltevand til overrisling og som drikkevand. I Norge, Alperne og det nordvestlige Nordamerika er smeltevand vigtig for hydroelektrisk energiproduktion.

I Alperne forsøger man visse steder at modvirke gletsjernes tilbagetrækning, og de østrigske gletsjere Stubai og Pitztal, som benyttes til skisport, er således blevet delvist dækket med plastic,[6] en teknik som også benyttes i Schweiz.[7] Selvom plasticoverdækning af gletsjere kan være effektivt i lille skala, som fx til skiløjper, er det formentlig ikke økonomisk muligt i større skala.

Mange dyre- og plantearter, både de som lever i ferskvand og saltvand, har brug for den smeltevand, som gletsjere leverer, idet de har tilpasset sig et liv i koldt vand. Visse fiskarter, fx laks og forel, kan kun yngle kun i koldt vand, og mindre tilførsel af smeltevand vil gøre det vanskeligt for dem at klare sig. Reduced glacial runoff can lead to insufficient stream flow to allow these species to thrive. Ændrede havstrømme som følge af øget afsmeltning fra gletsjere vil omvendt kunne påvirke den termohaline cirkulation i verdenshavene, hvilket igen kan ændre saltvandsfiskenes livsbetingelser og mulighederne for fiskeri.[8]

I sommeren 2017 rev et kæmpemæssigt stykke af Larsen C isshelfen ved Antarktis sig løs; isbjerget, kaldet A-68, er næsten dobbelt så stort som Fyn og vejer omkring 1 billion tons (altså en million millioner tons).[9][10]

Store mængder smeltevand kan fremkalde jøkelløb, når gradvist opstemmede vandmængder i søer bag eller under gletsjeren får gletsjeren til at give efter, så vandet pludselig bryder sig vej nedad, med voldsomme oversvømmelser og ødelæggelse til følge.[11] Smeltevand fra gletsjere som trækker sig tilbage, kan opsamles bag de voldformede morænerygge, som gletsjeren tidligere har skubbet op foran sig, og bliver vandtrykket på moræneryggen for stort, eller indtræffer der jordskælv eller jordskred i området, kan ryggen give efter, så vandet strømmer ud.[12] Faren for sådanne hændelser vokser i takt med, at der frigøres mere og mere smeltevand pga gletsjernes tilbagetrækning.[11] Specielt udsatte for disse oversvømmelser er byer og bebyggelser i bunden af dale med stejle sider. I 1892 frigjorde et jøkelløb 200.000 m3 vand fra søen ved Tête Rousse-gletsjeren i de franske alper, hvorved 200 mennesker i den nærliggende by Saint-Gervais-les-Bains omkom.[13]

Den største mængde gletsjeris findes i de kolossale isdækker i Grønland og Antarktis, og hvis denne is for alvor begynder at smelte tilbage, vil det få verdenshavenes vandstand til at stige markant; hvis al denne is smelter, vil havene stige omkring 70 m. Tidligere mente man ikke (ifølge en IPCC-rapport fra 2007), de polare isdækker bidrog i særlig grad til det stigende havspejl, men nye undersøgelser har fastslået at afsmeltning fra Grønland og Antarktis hver bidrager med omkring 5 mm årligt til havspejlsstigningen.[14][15][16] IPCC-rapporten tog ikke højde for de meget hastige nedsmeltninger af isdækker, man har været vidne til de senere år,[kilde mangler] men nye undersøgelser fastsætter havspejlsstigningen frem mod år 2100 til omkring 0,8 m.[17]

Se også

Noter

  1. ^ Thomas Mölg. "Worldwide glacier retreat". RealClimate. Hentet 14. februar 2015.
  2. ^ Pelto, Mauri. "Recent Global Glacier Retreat Overview". North Cascade Glacier Climate Project. Hentet 14. februar 2015.
  3. ^ Intergovernmental panel on climate change. "2.2.5.4 Mountain glaciers". Climate Change 2001 (Working Group I: The Scientific Basis. Arkiveret fra originalen 1. september 2014. Hentet 14. februar 2015.
  4. ^ National Snow and Ice Data Center. "Global glacier recession". GLIMS Data at NSIDC. Arkiveret fra originalen 5. juli 2008. Hentet 14. februar 2015.
  5. ^ "Melting glaciers threaten Peru". BBC News. 9. oktober 2003.
  6. ^ M. Olefs & A. Fischer. "Comparative study of technical measures to reduce snow and ice ablation in Alpine glacier ski resorts" (PDF). in "Cold Regions Science and Technology, 2007". Arkiveret fra originalen (PDF) 18. august 2011. Hentet 6. september 2009.
  7. ^ ENN (15. juli 2005). "Glacial Cover-Up Won't Stop Global Warming, But It Keeps Skiers Happy". Environmental News Network. Arkiveret fra originalen 17. februar 2006.
  8. ^ The Economics of Adapting Fisheries to Climate Change. OECD Publishing. 2011. s. 47-55. ISBN 92-64-09036-3. Hentet 2011-10-15.
  9. ^ "Larsen C calves trillion ton iceberg". Arkiveret fra originalen 12. juli 2017. Hentet 26. marts 2018.
  10. ^ Gigantisk isflage ved Antarktis har revet sig løs, artikel på ingeniøren.dk 12. juli 2017
  11. ^ a b United Nations Environment Programme (16. april 2002). "Global Warming Triggers Glacial Lakes Flood Threat". Pressemeddelelse. Hentet 26. marts 2018. Arkiveret fra originalen den 26. maj 2005.
  12. ^ An Overview of Glaciers, Glacier Retreat, and Subsequent Impacts in Nepal, India and China. WWF Nepal Program. marts 2005. p. 3. 
  13. ^ Mauri S. Pelto. "Recent Global Glacier Retreat Overview". Hentet 7. august 2016.
  14. ^ Rahmstorf S, Cazenave A, Church JA; et al. (maj 2007). "Recent climate observations compared to projections". Science. 316 (5825): 709. Bibcode:2007Sci...316..709R. doi:10.1126/science.1136843. PMID 17272686. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author2= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  15. ^ Velicogna, I. (2009). "Increasing rates of ice mass loss from the Greenland and Antarctic ice sheets revealed by GRACE". Geophysical Research Letters. 36 (19). Bibcode:2009GeoRL..3619503V. doi:10.1029/2009GL040222.
  16. ^ Cazenave, A.; Dominh, K.; Guinehut, S.; Berthier, E.; Llovel, W.; Ramillien, G.; Ablain, M.; Larnicol, G. (2009). "Sea level budget over 2003–2008: A reevaluation from GRACE space gravimetry, satellite altimetry and Argo". Global and Planetary Change. 65: 83-88. Bibcode:2009GPC....65...83C. doi:10.1016/j.gloplacha.2008.10.004.
  17. ^ Pfeffer WT, Harper JT, O'Neel S; Harper; O'Neel (september 2008). "Kinematic constraints on glacier contributions to 21st-century sea-level rise". Science. 321 (5894): 1340-3. Bibcode:2008Sci...321.1340P. doi:10.1126/science.1159099. PMID 18772435.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Medier brugt på denne side

Whitechuck glacier 2006.jpg
Photograph from the North Cascade Glacier climate project website administered, by myself, Mauri Pelto
Goodbye, Glaciers.ogv
In all, about 25 percent of the ice that melted between 2003 and 2010 occurred in North and South America (excluding Greenland).
Iceberg A-68 - July 20 2017.jpg
The fractured berg and shelf are visible in these images, acquired on July 21, 2017, by the Thermal Infrared Sensor (TIRS) on the Landsat 8 satellite. The false-color view shows the relative warmth or coolness across the region. White indicates where the ice or water surface is warmest, most notably in the widening strip of mélange between the main iceberg and the remaining ice shelf. Dark grays and blacks are the coldest areas of ice.