Glas - Museet for glaskunst

Glas - Museet for glaskunst
Museet set fra vest
Generelle informationer
TypeKunstmuseum
AdresseStrandvejen 8, 8400 Ebeltoft
Grundlagt1986
DirektørMikkel Elming
Besøgende40.000
Eksterne henvisninger
Glaskunst.dk
Indgangen til Glasmuseet Ebeltoft i oktober 2020

Glas - Museet for glaskunst (tidligere Glasmuseet Ebeltoft[1]) er Danmarks største museum for moderne glaskunst. Museet ligger ved havnefronten i Ebeltoft og har ca. 40.000 gæster årligt.

Samlingen

Museet råder over en samling på flere end 1.500 værker fra hele verden, der er skænket eller udlånt til museet. Årligt vises 4-6 udstillinger med moderne dansk og international glaskunst. I museets samling findes bl.a. den færøske kunstner, Tróndur Paturssons "Kosmisk rum", som er permanent installeret på museets 1. sal. Værket er skænket af Ny Carlsbergfondet.

Aktiviteter

I haven ligger museets glasværksted, hvor man fra opleve glasfremstilling. I skoleferierne er her aktiviteter som sandstøbning, fusing og glasmaling for børn. Værkstedet producerer også værker til udstillingerne i samarbejde med kunstnerne.

Museet har en butik med glasdesign og unika skabt af danske og internationale kunsthåndværkere og formgivere.

Bygningen

Glas - Museet for glaskunst blev etableret i 1986 på initiativ af Finn Lynggaard og er indrettet i Ebeltofts tidligere toldbod, der blev opført i 1921 af de danske arkitekter Hack Kampmann og Christian Kampmann. I 2006 blev museet udvidet med en moderne fløj og et nyt glasværksted tegnet af arkitektfirmaet 3XN og finansieret af Velux Fonden, Nykredits Fond, Kulturministeriet, Realdania og Ebeltoft Kommune.[2]

Ledelse

Direktør for Glasmuseet Ebeltoft er Mikkel Elming.[3]

Referencer

Eksterne henvisninger

56°11′49.89″N 10°40′26.52″Ø / 56.1971917°N 10.6740333°Ø / 56.1971917; 10.6740333

Medier brugt på denne side

Glasmuseet Ebeltoft indgang.jpg
Forfatter/Opretter: John Cambrick, Licens: CC BY-SA 4.0
Indgangen til Glasmuseet Ebeltoft
Glasmuseet Ebeltoft.jpg
Forfatter/Opretter: Nico-dk, Licens: CC BY-SA 3.0
Glasmuseet Ebeltoft set fra vest