Gladsaxe Bibliotekerne
Gladsaxe Hovedbibliotek | |
---|---|
Generel information | |
Adresse: | Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg |
Koordinater | 55°44′32.2″N 12°29′54.2″Ø / 55.742278°N 12.498389°ØKoordinater: 55°44′32.2″N 12°29′54.2″Ø / 55.742278°N 12.498389°Ø |
Indviet | 1979 |
Design og konstruktion | |
Arkitekt | Erik Korshagen |
Oversigtskort | |
Gladsaxe Bibliotekerne er den fælles betegnelse for Gladsaxe Kommunes fem folkebiblioteker: Hovedbiblioteket i Buddinge og filialbibliotekerne i hhv. Bagsværd, Høje Gladsaxe, Mørkhøj og Værebro. Gladsaxe Bibliotekerne har årligt mere end 580.000 besøgende, og over 1.200.000 udlån[1].
Hovedbiblioteket
Hovedbiblioteket på Søborg Hovedgade i Buddinge er tegnet af arkitekt Erik Korshagen og opført i 1978-1979. Den strukturalistiske bygning er udsmykket ind- og udvendigt af kunstneren Bjørn Nørgaard. Udsmykningen er et typisk eksempel på eklektisk, postmodernistisk stil, idet den refererer til diverse elementer fra byggekunstens historie, f.eks. en antik søjle, en minaret og en pyramide[2]. Endvidere har Nørgård placeret to bronzeafstøbninger, af henholdsvis ham selv og hans kone Lene Adler Petersen, på bibliotekets tag[3].
Historie
Det første kommunale bibliotek i Gladsaxe Kommune blev stiftet da kommunen i 1935 overtog Gladsaxe Kommunes Bibliotek, der siden 1923, trods navnet, var blevet drevet af private, i lokaler på Søborg Skole[4]. Siden stiftelsen i 1923 havde man haft udlånsfilialer i Gladsaxe og Bagsværd, og denne struktur blev bibeholdt efter den kommunale overtagelse. I 1940 flyttede hovedbiblioteket fra Søborg Skole til et nybygget bibliotek tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og beliggende på Gladsaxevej[3]. Lauritzens bygning fungerede som hovedbibliotek indtil man i 1967 flyttede dette til Høje Gladsaxe Center, som i dag huser filialen Høje Gladsaxe Bibliotek. Her lå hovedbiblioteket indtil indvielsen af den nuværende bygning i 1979. Mørkhøj fik sit første filialbibliotek i 1949, Værebro i 1968. Fra 1951 til 1964 lå der ydermere et lokalbibliotek i Stengårds-kvarteret[5].
Litteratur
- Andersen, Birgit. Gladsaxebogen III. Historisk Topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune 1991. ISBN 87-982908-3-5
- Gladsaxe Bibliotekerne: Årsberetning og statistik 2008. Lokaliseret på WWW d. 29.09.09: http://www.gladsaxebibliotekerne.dk/4264
- Lebech. Mogens. Gladsaxebogen II. Historisk Topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune 1971.
- Skriver, Poul Erik. “Gladsaxe Bibliotek”, Arkitektur DK, vol. 26, nr. 5, 1982, s. 164-171
Fodnoter
Eksterne henvisninger
Spire Denne biblioteksrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: SVG by Peter Kemp based on original work by Virginie Quesnay (based on work of David_Vignoni?), Licens: LGPL
Svg of File:Nuvola apps bookcase.png
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Licens: CC BY-SA 2.5
Kort over Gladsaxe Kommune fra OpenStreetMap
Kortets geografiske grænser: N: 55.7778° S: 55.7167° W: 12.4153°
E: 12.5222°Forfatter/Opretter: Kjeld Johansen, Licens: CC BY-SA 4.0
Gladsaxe Hovedbibliotek
Forfatter/Opretter: Kjeld Johansen, Licens: CC BY-SA 4.0
Gladsaxe Hovedbibliotek