Gjógv

Gjógv
Indbyggere31
KommuneSunda kommuna
PostnummerFO 476
Markatal15
Gjógv
Naturhavnen i Gjógv

Gjógv (tidligere dansk navn: Gjov og endnu ældre Fundingsgjov) er en bygdFærøerne, ved den yderste nordøstkyst af Eysturoy, 67 kilometer fra Tórshavn. Gjógv er en gammel fiskerbygd med den store kløft, som har givet navnet til bygden,[2]

Antallet af beboere er begrænset, i 2019 havde bygden kun 31 indbyggere-[1], men byen er et populært turistmål.

Gjógv er kendt for sine maleriske huse, den flotte natur og sin landingsplads, der ligger beskyttet i en slugt, færøsk Gjógv, som bygdenavnet også har sin oprindelse efter. Landingspladsen var livsnerven før vejen kom i 1960. I bygden findes et fiskeriopdræt, en betonelementfabrik og et hotel.

Skolen i Gjógv stammer fra 1884. Den er bygget i kampesten og husede tidligere op mod 50 elever; i dag er der kun tre. Den gamle dansestue blev 1986 renoveret og udvidet, og fungerer nu som bygdens forsamlingshus.

Om vinteren er vejen fra Eiði til Gjógv ofte lukket på grund af store snedriver og snefygning, mens den anden vej fra Funningur er overvejende farbar hele året.

Geografi

Selve Gjógv ligger ved en naturlig kløft (gjógvfærøsk). Denne fungerer som en lille naturhavn beskyttet mod vejr og vind. De højeste fjelde Slættaratindur (882 meter) og Gráfelli (857 meter) ligger mellem bygderne Eiði og Gjógv. Nordvest for Gjógv findes dalen Ambadalur. Ud for kysten på dette sted findes den største fritstående klippesøjle (188 meter) på Færøerne Búgvin, hvor der yngler Búgvin yngler mange havfugle. Øst for Gjógv findes fjeldene Tyril (535 meter) og Middagsfjall (601 meter). Fra begge fjelde er der en flot udsigt over fjorden Funningsfjørður.

Historie

Gjógv er første gang nævnt i skriftlige kilder som Norður við Gjógv i jordebogen fra 1584.

  • Skolen er fra 1884 og kirken Gjáar kirkja fra 1929. Kirken er den første på stedet, og da den blev indviet 26. maj foregik gudstjenesten på færøsk, for første gang i den færøske kirkehistorie. Før kirken blev bygget, var Funningur Kirke bygdens kirke.
  • 1960 blev den første vej til bygden anlagt.
  • 1972 blev der overfor kirken anlagt et mindesmærke for dem der ikke kom tilbage fra havet. Deres navne er står på en række af plaketter, placeret bag skulpturen med moderen og hendes to børn, som venter på at husbonden og faderen kommer hjem. Skulpturen i bronze blev i 1971 skabt af billedhuggeren Fridtjof Joensen (1920-1988).
  • 1982 blev vandrehjemmet Gjárgarden bygget. Fra 2004 har det fungeret som hotel.
  • 2005 blev bygden den 22. juni besøgt af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. To ældre indbyggere – Rita og Kristian – havde den originale idé at placere en bænk med en pragtfuld udsigt til kløften og havet. Mary havde den ære, at indvie den, og lige siden har bænken haft navnet "Marys Bænk".

Turisme

Gjógv er mest kendt for naturhavnen med færøbådene der sejler helt ind i bunden af slugten, hvorefter de via en rampe trækkes op, så de ligger beskyttet, fri af bølgerne. Naturhavnen er sandsynligvis allerede blevet benyttet i vikingetiden. Langs kløftens sider er det mulig fra juni til august at observere lunderne når de kommer frem fra deres huler og flyver ud på havet efter føde til ungerne. Der er vandrestier op til fjeldene, både nord og vest for byen.

Den gamle købmandsbutik fra 1883, er om sommeren åben som butik og cafe. Den formidler også bådture med de lokale fiskere og vandreture ud til fuglefjeldene. Det tager ca. 2 timer at vandre ud til Djúpini og Búgvin. Búgvin er en 188 meter fritstående klippe med et rigt fugleliv.

Hotellet Gjáargarð fra 1984, har ca. 30 værelser, restaurant, fest og konferencelokaler og der er muligt at leje et feriehus i nærheden af hotellet. Fra 1. marts til 1. september er hotellet åbent for overnattende gæster. 2014 blev der ved siden af hotellet anlagt en campingplads.

Galleri

Kendte personer fra Gjógv

Referencer

  1. ^ a b Hagstova.fo
  2. ^ Hovda, Per (1981). Stove, Stein (red.). "Færøyene – frendeland i vest. Festskrift Norsk-færøysk lag 50 år". Ymist om stadnamn på Færøyane. Oslo: Norsk-færøysk lag. s. 124. ISBN 82-990840-0-8. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)

Eksterne henvisninger


62°19′30″N 06°56′27″V / 62.32500°N 6.94083°V / 62.32500; -6.94083

Medier brugt på denne side

RedMountain.svg
a map symbol for a mountain, the center is in the middle of the base line - as opposed to Fire.svg
307 Letiště.png
Letiště. Určený symbol č. 307 pro dopravní značky podle přílohy č. 7 vyhlášky č. 294/2015 Sb., kterou se provádějí pravidla provozu na pozemních komunikacích.
Black pog.svg
Shiny black button/marker widget.
BSicon CHURCH.svg
Unicode CHURCH character
Gjógv.mindsemærke.jpg
Forfatter/Opretter: Erik Christensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Mindesmærke af Fritjof Joensen, for dem fra Gjógv der ikke kom tilbage fra havet
Gjógv.Eysturoy.1.jpg
Forfatter/Opretter: Erik Christensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Gjógv er kendt for sine maleriske huse.
Map symbol lighthouse.svg
Forfatter/Opretter: Quistnix, Licens: CC BY-SA 3.0
Map symbol for a lighthouse
ISO 7001 PI TF 004.svg
Forfatter/Opretter: Clemenspool, Licens: CC0
ISO 7001 PI TF 004 Port or ships or ferries or boats; To indicate the location of shipping services
Gjógv.2011.jpg
Forfatter/Opretter: Erik Christensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Naturhavnen i Gjógv
Faroe Islands location map.svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of the Faroe Islands

Equirectangular projection, N/S stretching 213 %. Geographic limits of the map:

  • N: 62.44° N
  • S: 61.30° N
  • W: 7.88° W
  • E: 6.00° W
Green pog.svg
Shiny green button/marker widget.
IconBridge-bk.svg
Forfatter/Opretter: Tzugaj, Licens: CC0
Ikona mostu do legendy mapy.
AB-Fluss.svg
Wellenlinie als Gewässersymbol für die Formatvorlage Autobahn