Giordano Bruno (månekrater)

Månekrater
Giordano Bruno
Giordano Bruno. NASA foto.
Karakteristika
Bredde Længde	35° 54’  0’’ N  102° 48’  0’’ Ø [1][2]
Diameter	22 km [1][2]
Dybde	ukendt [3][4]
Colængde ved solopgang	258° [4]
Opkaldt efter	Giordano Bruno [2][5][3]
Fra periode	ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Giordano Bruno
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ( v d r )
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Giordano Bruno er et lille nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside, lige bag dens nordøstlige rand og er opkaldt efter den italienske astronom Giordano Bruno (1548 – 1600). Det bringes lejlighedsvis inden for synsvidde fra Jorden på grund af gunstig libration, men krateret ses da fra siden, så mange detaljer ikke kan observeres.

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1961. ^[2][5][7]

Dannelse

Fem munke fra Canterbury rapporterede til klosterets krønikeskriver, Gervase, at de kort efter solnedgang den 18. juni 1178 så "to lysende horn" på Månens skyggeside. I 1976 fremsatte geologen Jack B. Hartung den teori, at dette skyldtes det nedslag, som dannede Giordano Bruno-krateret.^[8]

Ifølge moderne teorier skulle nedslaget medføre et udbrud af smeltet materiale, som steg op fra Månens overflade, helt i overensstemmelse med munkenes beskrivelse. Desuden svarer den position, de angav, godt med kraterets beliggenhed. Der er bevis for Giordano Bruno-kraterets lille alder i dets bemærkelsesværdige strålesystem: Eftersom mikrometeoroider hele tiden rammer det, hvirvles der støv op, som hurtigt (i geologisk forstand) vil udviske det.

Munkenes observation fandt sted under meteorsværmen tauriderne. Den forekommer i slutningen af juni, og det var muligvis også den, som var ansvarlig for Tunguska-eksplosionen i 1908. Alt i alt er er muligvis indicier nok til at påstå, at Giordano Bruno-krateret kan være dannet i løbet af menneskehedens historie.

Spørgsmålet om kraterets alder er imidlertid ikke så simpelt at besvare. Det nedslag, som skabte det 22 km brede krater ville have udkastet så meget materiale, at der ville optræde en ugelang "meteorstorm" på Jorden med en intensitet uden fortilfælde. Men ingen kendte historiske beretninger, hverken fra europæiske, arabiske eller asiatiske astronomer, fortæller om en sådan bemærkelsesværdig meteorstorm.^[9] Det er en grundlæggende indvending mod teorien om, at Giordano Bruno-krateret dannedes på dette tidspunkt.

En alternativ forklaring på munkenes observation er, at de blot var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt til at se et eksploderende meteor i Jordens atmosfære komme lige imod dem og i synsretning mod Månen. Eftersom meteorer bliver synlige i mellem 65 og 120 kilometers højde^[10] giver det geometriske perspektiv til resultat, at kun et lille område i Storbritannien ville have de rette geometriske forhold til at få det til at se ud, som om begivenheden fandt sted på Månen.

Omgivelser

Giordano Bruno-krateret ligger mellem Harkhebikrateret mod nordvest og Szilardkrateret mod sydøst.^[11]

Karakteristika

Set fra kredsløb om Månen ligger Giordano Bruno i centrum af et symmetrisk strålesystem af udkastninger med højere albedo end den omgivende overflade. Strålematerialet når ud til en afstand på mere end 150 kilometer og er næsten ikke blevet mørkere af erosionspåvirkning fra rummet. Noget af det udkastede materiale ser ud til at strække sig så langt som til Bosskrateret over 300 km mod nordvest.

Kraterets ydre rand er især lys i forhold til sine omgivelser. Alt tyder på, at det i geologisk forstand er et ungt krater. Dets præcise alder er ikke kendt, men skønnes at være under 350 millioner år.

Måneatlas

• Billeder af Giordano%20Brunokrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

v d r Geologiske formationer på Månen Catenae Kratere Dorsa Fossae Lacus Månehave Bjerge Oceaner Paludes Promontorier Riller (Rimae) Rupes Sinus Dale Se også: Månen Selenologi Månens geologi Astronomiportalen

v d r Månen Fysiske egenskaber Indre struktur Tyngdefelt Topografi Magnetfelt Atmosfære (c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0 Baneomløb Kredsløb Faser Solformørkelse Måneformørkelse Tidevand Månens overflade Selenografi Forside Bagside Månens have Månekrater Tycho (månekrater) Sydpol-Aitken bassin Shackletonkrateret Is Rumvejr Transiente månefænomener Månevidenskab Geologi (tidslinje) Gigantsammenstødet Måneklipper Månemeteoritter KREEP ALSEP Afstandsmåling med laser Sene bombardement Udforskning Udforskning af Månen Apollo-programmet Ubemandet udforskning Fremtidige landinger Månebaser Konspirationsteorier Andre emner Kalender Måned Månen i kunst og litteratur Månen i mytologien Synsbedrag Månesyge Se også: Solsystemet Naturlige måner Solen Jorden Astronomiportalen

Kilder

Eksterne henvisninger

• Billede af Giordano Bruno på Lunar Photo of the Day (Webside ikke længere tilgængelig)

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Giordano Bruno

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Giordano Bruno påBruno "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association). {{cite web}}: Tjek |url= (hjælp)(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut:"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

(  )

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.