Gilgamesh

Gilgamesh, holdende slange og løve.
Gilgamesh, holdende slange og løve.

Gilgamesh (udtales på engelsk med tryk på anden stavelse, "ga"[1]), er en sagnkonge og helt fra Sumerisk mytologi, i dag kendt på grund af det store babylonske helteepos om ham – Gilgamesh-eposset – der regnes som verdenslitteraturens første kendte hovedværk.[2] I eposset omtales han som "2/3 gud", med en menneskelig skikkelse skænket ham af modergudinden (Aruru eller Belet-ili) og perfektioneret af Ea. Han er derved en mand af stor skønhed og fysisk styrke; kendt for at genrejse de religiøse samlingssteder, der blev ødelagt af syndfloden, og for at grave brønde, der skabte oaser.[1]

Gudekongen

(c) Photo: SAC Andy Holmes (RAF)/MOD, OGL v1.0
Uruk i 2008.

Kendt som Bilgames (muligvis med betydningen "Den gamle er ungdommelig") på sumerisk og Gilgamosgræsk, og tæt knyttet til skikkelsen Dumuzi i det sumeriske digt om Inannas nedstigning til underverdenen,[3] anses Gilgamesh som den femte konge af Uruk. Han var søn af præstekongen Lugalbanda, mens hans mor var Ninsun, gudinde for vildkøer. Den assyriske kong Assurbanipal regnede ham blandt sine forfædre.[4]

Modsat heltene i græsk og keltisk mytologi antages det, at Gilgamesh er en historisk skikkelse – en konge, som regerede i den sumeriske bystat Uruk (nutidens Warka i Irak) omkring 2700 f.Kr. Længe efter hans død tilbad folk Gilgamesh, berømt som kriger og for sine bygværker, fejret for sin visdom og retfærdighed. I 2003 mente tyske arkæologer at have fundet hans grav. I Gilgamesh-eposset beskrives, hvordan kongen blev gravlagt på bunden af Eufrat, da flodens vande delte sig efter hans død.[5] "Straks vandet i Eufrates' flodseng havde trukket sig tilbage, blev hans gravsted bygget der af sten."[6]

Historiske bevis for kong Gilgamesh' faktiske eksistens findes i indskrifter, der navngiver ham som den, der fik rejst den store bymur omkring Uruk (den tidligste indskrift om dette stammer fra kong Anam af Uruk omkring 1800 f.Kr.). Der henvises også til Gilgamesh af samtidige skikkelser som kong Enmebaragesi af Kish, hvis søn Agga blev nedkæmpet af Gilgamesh.[7] Dertil kendes han fra den sumeriske kongeliste, der hævder, at han regerede i 126 år; samt fra de sagn, der voksede frem om hans regeringstid.[8]

Teksterne

De tidligste historier om ham er fundet på lertavler på sumerisk før 2000 f.Kr. Andre tavler beretter om ham på elamitisk, hurrisk og hittitisk. Gennem årene blev de samlet til et stort, episk værk. Hans berømmelse overlevede dog ikke Assyriens sammenbrud. Efter to årtusinder som en litterær, religiøs og historisk skikkelse, var han fuldstændig glemt indtil victoriatiden, da den engelske rejsende Austen Henry Layard i 1839 udgravede omkring 25.000 knuste lertavler fra ruinerne i Ninive. Henry Rawlinson, en ekspert på Assyrien, der kunne læse kileskrift, begyndte det anstrengende arbejde med at oversætte tavlerne, først i Bagdad og senere i British Museum.[9]

I de fleste tekster er Gilgamesh betegnet med det, assyriologer kalder et gudedeterminativ, DINGIR. Det viser, at han var en gud, men der foreligger ikke noget bevis for en samtidig kult. Få hundrede år efter hans formodede levetid kan vi imidlertid se, at han var blevet gud som dommer i underverdenen. På det tidspunkt ofrede man til ham ved at hælde koldt vand ned i særlige huller ved det man kaldte Gilgamesh' flodbred, så han kunne nyde godt af det nede i den golde underverden, hvor der hverken var mad eller drikke – de dødes skygger i underverdenen var afhængige af de levendes ofre.

Tekster omtaler hans søn og efterfølger Urlugal (eller Urnungal), som regerede som Uruks sjette konge i 30 år. En sønnesøn, Udulkalama, er også omtalt - ingen af dem er dog nævnt i standardversionen af Gilgamesh-eposset.[10]

Oldtidens litteratur

I sumerisk tradition fandtes der fem adskilte digte om Bilgames (= Gilgamesh):

  • Bilgames og underverdenen, der begynder: "I de dage, i de fjerne dage..."
  • Bilgames og Agga af Kish - Agga var søn af kong Enmebaragesi, den første regent i Mesopotamien, der efterlader sig autentiske indskrifter.[11]
  • Bilgames og Huwawa
  • Bilgames og Himmeltyren
  • Bilgames' død

De ældste kendte kopier af disse sumeriske digte blev skrevet ned som underholdning beregnet for kongehoffet omkring 2100 f.Kr. under kong Shulgi i det tredje dynasti i Ur. Adskillige afskrifter på sumerisk blev skabt omkring 1800 f.Kr af babylonske skrivere i Ur og Nippur. At skrive digtene om Gilgamesh af, var nemlig en almindelig øvelse for skrivere i den gamle Babylon, fx under kong Hammurabi. Et digt på sumerisk om Atramhasis (tilsvarende Bibelens Noa), Da guderne var menneske, blev tidligere taget for at være en del af Gilgamesh-eposset; det passer ikke, men digtet danner grundlaget for den syndflodshistorie, som blev indarbejdet i den babylonske version af eposset. Standardversionen af Gilgamesh-eposset i Babylonien og Assyrien kaldtes Han, der så dybet, og blev samlet og givet sin endelige form af skriveren Sin-liqe-uninni omkring 1200 f.Kr. (Med "dybet" mentes den kosmiske egn, der tilhørte Ea.) Lertavlerne er desværre fulde af ord og vendinger med usikker betydning, og brudstykker mangler helt. Professor Andrew George[12] har restaureret teksten ved at fylde hullerne med tekst hentet fra afskrifter fra andre perioder og andre sprog, fx den hittitiske version.[1]

Referencer

  1. ^ a b c Gilgamesh Summary
  2. ^ Gilgamesh - Myth Encyclopedia - mythology, god, story, names, ancient, famous, snake, world, life, hero
  3. ^ Inanna's Descent: A Sumerian Tale of Injustice (Article) - Ancient History Encyclopedia
  4. ^ Gilgamesh facts, information, pictures | Encyclopedia.com articles about Gilgamesh
  5. ^ BBC NEWS | Science/Nature | Gilgamesh tomb believed found
  6. ^ Then as soon as the water in the bed of the Euphrates had receded, his tomb was built there from stone," citeret fra: http://etcsl.orinst.ox.ac.uk/section1/tr1813.htm
  7. ^ Enmebaragesi | king of Kish | Britannica.com (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ Gilgamesh - Ancient History Encyclopedia
  9. ^ SparkNotes: The Epic of Gilgamesh: Context
  10. ^ The Epic of Gilgamesh - Maureen Gallery Kovacs - Google Books
  11. ^ "The Genesis narrative in the light of recent scholarship". Arkiveret fra originalen 10. april 2016. Hentet 22. august 2016.
  12. ^ Professor Andrew George | British Academy


Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Ea (Babilonian) - EnKi (Sumerian).jpg
Detail of The Adda Seal. The figures can be identified as gods by their pointed hats with multiple horns. The figure with streams of water and fish flowing from his shoulders is Ea (Sumerian Enki), god of subterranean waters and of wisdom. Behind him stands Usimu, his two-faced vizier (chief minister).

At the centre of the scene is the sun-god, Shamash (Sumerian Utu), with rays rising from his shoulders. He is cutting his way through the mountains in order to rise at dawn.

To his left is a winged goddess, Ishtar (Sumerian Inanna). The weapons rising from her shoulders symbolise her warlike characteristics.
Izdubar.png
Caption in book reads: "Izdubah strangling a lion. From Khorsabad sculpture".
Hérosmaîtrisantunlion.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Hero mastering a lion, 8th century BC, palace of the Assyrian king Sargon II in Dur-Sharrukin, current Khorsabad in Iraq at the Louvre Museum.
Uruk Archaeological site at Warka, Iraq MOD 45156521.jpg
(c) Photo: SAC Andy Holmes (RAF)/MOD, OGL v1.0
A general view of the Uruk archaeological site at Warka in Iraq.

The site of Uruk was discovered in 1849 by William Kennett Loftus who led the first excavations from 1850 to 1854. The Arabic name of Babylonia, al-ʿIrāq, is thought to be derived from the name Uruk, via Aramaic (Erech) and possibly Middle Persian (Erāq) transmission.

  • Organization: Army
  • Object Name: CCT-08-099-OUT-UNC-371
  • Category: MOD
  • Supplemental Categories: Equipment, Locations
  • Keywords: Iraq, Archeological sites, British Museum, British Army, Uruk
  • Country: Iraq