Giannis Sina Ougko Antetokounmpo (født 6. december 1994 i Athen, Grækenland) er en græsk basketballspiller (forward/guard). Han spiller i NBA-ligaen for Milwaukee Bucks.
Tidlig liv og karriere
Antetokounmpo blev født i Athen i Grækeland, søn af nigerianske migranter. Familien var fattig og som ung måtte Antetokounmpo og hans søskende hjælpe familien ved at arbejde som gadesælger i Athen, hvor han blandt andet solgte ure, solbriller og tasker.[1] I 2007 startede han til basketball og fra 2009 blev han en del af ungdomsholdet i den græske klub Filathlitikos.
Som kun 17-årig debuterede Antetokounmpo i sæsonen 2012-13, for Filathlitikos seniorhold i den næstbedste græske basketballrække. Her imponerede han så meget, at han fik lov at deltage i den bedste ligas all-star-kamp. Inden da havde han allerede skrevet kontrakt for den kommende sæson med den spanske ligaklub CAI Zaragoza.[2] Han skulle dog aldrig nå at repræsentere klubben.
NBA
Antetokounmpos talent var også blevet opdaget i USA, og i april 2013 annoncerede Antetokounmpo, at han ville melde sig til årets NBA-draft.[3] Tre måneder senere, i juni 2013 blev han draftet til NBA med det 15. valg i draften af Wisconsin-holdet Milwaukee Bucks. En måned senere skrev han under på sin første kontrakt med klubben.[4]
Allerede i sin første sæson i NBA, 2013-14, viste Antetokounmpo sit værd for Bucks, og i forbindelse med sæsonens afslutning blev han udtaget til det såkaldte NBA All-Rookie Second Team, en kåring der dækker sæsonens næstbedste førsteårsspillere. I de følgende år fortsatte han sin positive udvikling, og i 2016-17-sæsonen blev han for første gang udtaget til NBA's All-Star-kamp efter en sæson hvor han havde leveret et gennemsnit på 23 point og 9 rebounds.[5]
I 2018 blev Antetokounmpo igen udtaget til All-star-kampen efter en sæson, hvor han for alvor havde formået at slå sit navn fast som en stjerne i NBA og Milwaukke Bucks' absolutte superstjerne. I 2018-19 sæsonen førte han med 28 point og 13 rebounds i snit i løbet af sæsonen Bucks til førstepladsen i ligaens grundspil[5], inden holdet efterfølgende blev slået ud i tredje runde af playoffs (semifinalen) af de senere mestre fra Toronto Raptors. Efter sæsonens afslutning blev Antetokounmpo kåret til NBA Most Valuable Player, en titel til sæsonens mest værdifulde spiller i hele ligaen.[6] Det var første gang i 12 år at prisen tilfaldt en europæer og kun anden gang i historien, at prisen gik til en spiller fra Milwaukee Bucks. Første gang var Kareem Abdul-Jabbar i 1971.
NBA-klubber
Referencer
Eksterne henvisninger
|
---|
| 0 Lillard • 3 Beauchamp • 5 Beasley • 7 Livingston • 9 Portis • 11 B. Lopez • 12 Bolden • 15 Payne • 20 Green • 22 Middleton • 23 Washington • 24 Connaughton • 28 Wigginton • 34 G. Antetokounmpo • 42 R. Lopez • 43 T. Antetokounmpo • 44 Jackson • 99 Crowder • Træner: Griffin |
|
|
---|
| 0 DiVincenzo • 3 Bryant • 5 Teague • 7 Forbes • 9 Portis • 11 Lopez • 13 Nwora • 15 Merrill • 17 Tucker • 21 Holiday • 22 Middleton • 24 Connaughton • 25 Diakite • 34 G. Antetokounmpo • 43 T. Antetokounmpo • 44 Jackson • 66 Toupane • Træner: Budenholzer |
|
|
---|
| - 1986: Robertson
- 1987: D. Ellis
- 1988: Duckworth
- 1989: Johnson
- 1990: Seikaly
- 1991: Skiles
- 1992: Ellison
- 1993: Abdul-Rauf
- 1994: MacLean
- 1995: Barros
- 1996: Mureșan
- 1997: Austin
- 1998: Henderson
- 1999: Armstrong
- 2000: Rose
- 2001: McGrady
- 2002: O'Neal
- 2003: Arenas
- 2004: Randolph
- 2005: Simmons
- 2006: Diaw
- 2007: M. Ellis
- 2008: Türkoğlu
- 2009: Granger
- 2010: Brooks
- 2011: Love
- 2012: Anderson
- 2013: George
- 2014: Dragić
- 2015: Butler
- 2016: McCollum
- 2017: Antetokounmpo
- 2018: Oladipo
- 2019: Siakam
- 2020: Ingram
- 2021: Randle
- 2022: Morant
- 2023: Markkanen
|
|