Gheorghe Hagi

Gheorghe Hagi
Personlig information
Fulde navnGheorghe Hagi
Født5. februar 1965 (58 år)
Săcele, Constanţa, Rumænien
Højde174 cm
PositionManager (tidl. midtbanespiller)
Ungdom
Farul Constanţa
Luceafărul Bucharest
Farul Constanţa
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1982-1983Farul Constanţa18(7)
1983-1987Sportul Studenţesc107(58)
1987-1990Steaua Bucureşti97(76)
1990-1992Real Madrid63(15)
1992-1994Brescia Calcio61(15)
1994-1996FC Barcelona35(7)
1996-2001Galatasaray132(59)
Landshold
1983-2000Rumænien125(35)
Træner for
2001Rumænien
2003Bursaspor
2004-2005Galatasaray
2006FCU Politehnica Timişoara
2007FC Steaua Bucureşti
2010-2011Galatasaray SK
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Gheorghe Hagi (født 5. februar 1965) er en tidligere rumænsk fodboldspiller, og nuværende ejer af og manager for Liga I klubben Farul Constanța. Som angribende midtbanespiller blev Hagi anset for at være en af de bedste spillere i verden i 1980erne og 1990erne[1] og er blevet kaldt den største rumænske fodboldspiller gennem tiderne.[2][3][4][5][6]

Karriere som fodboldspiller

Georghe Hagi debuterede i 1982 for Farul Constanta i Rumænien i en alder af 17 år. I 1984 skiftede han til Sportul Studentesc, hvor han efter 3 sæsoner skiftede til Steaua Bucharest. Han scorede 85 mål i 97 kampe. I Steaua Bucharest vandt han 3 rumænske mesterskaber i træk.[7]

Efterfølgende spillede han for Real Madrid i 1990-1992. Hagi havde 2 skuffende sæsoner i klubben, hvor han kun scorede 15 mål i 64 kampe.

Efter Real Madrid spillede han for Brescia, hvor han i første sæson scorede 5 mål i 31 kampe. Det andet år han spillede i Brescia var han på B holdet.

I 1994-1996 spillede Hagi for FC Barcelona. Han scorede 9 mål i 21 kampe i løbet af de 2 sæsoner, han spillede der.

Derefter spillede Hagi i den tyrkiske klub Galatasaray A.S.. Han spillede i klubben i 5 sæsoner, hvilket førte til at klubben kom på en førsteplads 4 gange og en andenplads 1 gang. I 2000 vandt klubben UEFA-cupen over Arsenal FC efter straffespark. Hagi har spillet i 703 kampe og har scoret 308 mål.

Karriere som træner

Hagi blev fodboldtræner for det rumænske landshold i 2001, men blev fyret 6 måneder senere efter at holdet ikke havde kvalificeret sig til World Cup.

I 2003 blev Hagi træner for den tyrkiske klub Bursaspor, men forlod klubben igen efter en skuffende start på sæsonen.

Hagi trænede klubben Galatasaray i sæsonen 2004-2005. I 2005 ledte han holdet til finalen i Turkish Cup, men hans kontrakt blev ikke forlænget.

Hagi var i 2006 træner for Politehnica Timișoara og i 2007 træner for Steaua București.

I 2010 blev Hagi igen træner for Galatasaray, men fyret allerede 5 måneder efter i 2011.[8]

I 2009 blev grundlagde Hagi klubben Viitorul Constanța og blev dens ejer og udnævnte sig selv til dens træner i september 2014. Klubben blev i 2021 fusioneret med klubben Farul Constanta og stadig med Hagi som træner.[6]

Hæder

  • Årets fodboldspiller i Rumænien 1985, 1987, 1993, 1994, 1997, 1999 og 2000.[7]
  • Topscorer i Liga I i sæsonerne 1984/85 (20 mål) og 1985/86 (31 mål).
  • Spansk supercup vinder i sæsonerne 1989/90 og 1990/91 (for Real Madrid og 1993/94 og 1994/95 for FC Barcelona.
  • Champions League deltager i 1998, 1999, 2000 og 2001 (alle for Galatasaray).
  • World Cup deltager i 1990, 1994 og 1998 (alle for Rumænien)
  • UEFA Euro deltager i 1984, 1996 og 2000 (alle for Rumænien)

Referencer

  1. ^ Gheorghe Hagi (Romania). Planet World Cup. Hentet 31. oktober 2021.
  2. ^ Famous Romanians: Gheorghe Hagi. Romania-Insider, 11. august 2010. Hentet 31. oktober 2021.
  3. ^ The magic lef footer. FC Barcelona. Hentet 31. oktober 2021.
  4. ^ England straffet ud af EM. Berlingske, 21. juni 2000. Hentet 31. oktober 2021.
  5. ^ Rumænien leder efter en ny gylden generation. Politiken, 8. oktober 2017. Hentet 31. oktober 2021.
  6. ^ a b Top facts about Gheorghe Hagi, Maradona of the Carpathians. Sportmob, 14. oktober 2021. Hentet 31. oktober 2021.
  7. ^ a b Gheorghe Hagi. Transfermarkt. Hentet 31. oktober 2021.
  8. ^ Gheorghe Hagi fyret i Galatasaray (Webside ikke længere tilgængelig). TV 2, 25. marts 2011. Hentet 31. oktober 2021.

¨

Medier brugt på denne side

Flag of Romania (1965–1989).svg

Flag of Romania, (21 August 1965 - 22 December 1989/officialy 27 December 1989).

Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.

  • l = 2/3 × L
  • C = 1/3 × L
  • S = 2/5 × l
Gheorghe Hagi 1.jpg
Forfatter/Opretter: Dan Avraham, Licens: CC BY-SA 3.0
Gheorghe Hagi, the best Romanian football player.