Gertrud Vasegaard
Gertrud Vasegaard | |
---|---|
Født | 23. februar 1913 Rønne, Danmark |
Død | 7. juli 2007 (94 år) Frederiksberg, Danmark |
Søskende | Lisbeth Munch-Petersen |
Barn | Myre Vasegaard |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Designer, keramiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prins Eugens Medalje (1981), Eckersberg Medaillen (1963) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gertrud Vasegaard (født Hjorth, den 23. februar 1913, død 7. juli 2007) var en dansk keramiker. Hun arbejdede fra 1949 som keramiker hos Bing & Grøndahl, hvor hun arbejdede med stentøj samt et testel i porcelæn fra 1956. Fra 1959 var hun selvstændig sammen med datteren Myre Vasegaard.[1]
Hendes arbejder indeholder typisk enkle, store former med lineær ornamentik i geometriske mønstre. For Den Kongelige Porcelænsfabrik har Gertrud Vasegaard udført porcelænsstellene Gemina og Gemma (1959-62), der udgik af produktion i 1985.[2]
Begge stentøjsstel har identiske former, men mens det rhombeformede ornament er stemplet ind i massen på Gemma, er det håndmalet i blå underglasur på Gemina. Hun har udstillet med Den Frie Udstilling og modtaget Eckersberg Medaillen, Thorvald Bindesbøll Medaljen og C.F. Hansen Medaillen. Testellet fra 1956 er optaget i Kulturkanon.[3]
Kilder
- ^ "Gertrud Vasegaard". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ Gemina & Gemma
- ^ Gertrud Vasegaard biografi
Eksterne henvisninger
|