Gert Bjerregaard
Gert Bjerregaard (født 26. juni 1963) har været rådmand for Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune, valgt for Venstre. I perioden 2006-09 var han rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse, men i forbindelse med at tidligere borgmester Louise Gade stoppede i Aarhus Byråd, overtog Bjerregaard Gades post som børn- og ungerådmand den 1. juni 2009.
Han er uddannet maskintekniker, men har i flere år drevet to bowlingcentre i Hadsten og Bjerringbro. Han har været medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar 2002 og rådmand siden 1. januar 2006. Siden da har hans virksomhed været drevet af en bestyrer. I sin første byrådsperiode var han næstformand for Teknisk Udvalg og medlem af Skole- og Kulturudvalget.
Gert Bjerregaard har været formand for Det Regionale Udviklingsråd og for Det Lokale Beskæftigelsesråd. Han er desuden medlem af Det Regionale Beskæftigelsesråd og af Stefanshjemmets bestyrelse.
Under Louise Gades barselsorlov i 2007 fungerede Bjerregaard som byrådsgruppens politiske leder, og da Louise Gade meddelte, at hun havde besluttet ikke at genopstille til byrådet, blev han valgt som partiets nye borgmesterkandidat [1].
Bjerregaard har siden 2012 været folketingskandidat for Venstre i Aarhus [2].
Rådmand i Aarhus
Gert Bjerregaard var i sin tid som rådmand løbet ind i flere kontroversielle sager, der har været årsag til skarp kritik.
Den mest kontroversielle sag, er sagen om den manglende tvangsfjernelse af Mads, som beskrevet i tv-udsendelsen "Mors lille dreng" [3]
Eksterne henvisninger
- Gert Bjerregaards hjemmeside
- Om Gert Bjerregaard på Aarhus Kommunes hjemmeside Arkiveret 5. maj 2007 hos Wayback Machine
Kilder
- ^ Ny Venstre-spidskandidat i Aarhus TV2 Nyhederne, 16. april 2008
- ^ Bjerregaard vil i Folketinget
- ^ "Dokumentar: Mors lille dreng – 10 år efter". Arkiveret fra originalen 29. april 2009. Hentet 2. oktober 2009.