Gerhard Dörfler
Gerhard Dörfler | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. maj 1955 (66 år) Deutsch-Griffen, Østrig |
Politisk parti | Frihedspartiet i Østrig, Alliancen for Østrigs Fremtid, Frihedspartiet i Kärnten |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Funktionær, politiker |
Arbejdsgiver | Vereinigte Kärntner Brauereien (1985-2001) |
Arbejdssted | Wien |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gerhard Dörfler (født 29. maj 1955 i Deutsch-Griffen i Kärnten) er en østrigsk politiker (BZÖ). Han blev den 23. oktober 2008 valgt til delstatsformand i delstaten Kärnten, efter at hans forgænger, partifællen Jörg Haider, omkom i en bilulykke. Han var fra 2004 til Haiders død vicedelstatsformand i Jörg Haiders tredje regering.
Gerhard Dörfler uddannede sig i 1970 til bankfunktionær, og arbejdede fra 1976 til 1985 som filialleder i Volksbank Ossiach. Fra 1985 til 1998 var han forretningsfører for bryggeriet Villacher Brauereis depot i Feldkirchen. Fra 1999 til 2001 var han direktør for bryggeriet Schleppe Brauerei i Klagenfurt.
I Jörg Haiders tredje regering (fra 2004) blev Dörfler udnævnt til minister og vicedelstatsformand, og fik ansvaret for turisme, samfærdsel og familie.
Da Jörg Haider omkom i en bilulykke 11. oktober 2008 overtog han som fungerende delstatsformand. 23. oktober samme år blev han valgt til delstatsformand af Kärntens landdag, med 19 af 36 stemmer.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gerhard Dörfler
- Gerhard Dörfler Arkiveret 22. oktober 2008 hos Wayback Machine på knt.gv.at
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Bateman55, Licens: CC BY 3.0
Gerhard Dörfler, Landeshauptmann von Kärnten.