Gerard Manley Hopkins
Gerard Manley Hopkins (1844-1889) var en britisk digter. Han var endvidere klassisk filolog og katolsk jesuitter-præst. Hopkins' digte udkom først i 1918, næsten 30 år efter hans død. Han anses i dag for at være det 19. århundredes mest originale britiske digter, og hans lyrik har fået stor betydning for det 20. århundredes poetiske modernisme. Digtene er karakteriseret ved sprung rhythm og the inscape of instress.
Kilde
- White, Norman: Hopkins: A Literary Biography (Oxford University Press 1992).
Litteratur
- The Poems of Gerard Manley Hopkins, 4th Edition. Ed. by W. H. Gardner and N. H. MacKenzie. (Oxford University Press 1970).
- På dansk foreligger Tårnfalken. Ti sonetter af Gerard Manley Hopkins. Forord og oversættelse ved Niels Kjær. (Århus 2005).
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Medier brugt på denne side
Gerard Manley Hopkins (28 July 1844 – 8 June 1889) was an English poet, Roman Catholic convert, and Jesuit priest, whose posthumous fame established him among the leading Victorian poets. His experimental explorations in prosody (especially sprung rhythm) and his use of imagery established him as a daring innovator in a period of largely traditional verse.