Gerard Bucknall

Gerard Corfield Bucknall
1894-1980
Lt General Bucknall 1944 IWM B 5468.jpg
Kaldenavn(e)Jerry
Født14. september 1894
Rock Ferry
Død7. december 1980 (86 år)
Cheam
TroskabStorbritannien
RangGeneralløjtnant
EnhedHæren
Chef for30. Korps
Militære slag og krige1. Verdenskrig,
2. Verdenskrig
UdmærkelserCB, MC

Generalløjtnant Gerard Corfield Bucknall, CB, MC (født 14. september 1894, død 7. december 1980) var en britisk officer og korpschef under 2. Verdenskrig.

I 1914 blev Bucknall under 1. Verdenskrig udnævnt til officer i The Middlesex Regiment og her gjorde han hæderfuld tjeneste i Frankrig. Mellem verdenskrigene gjorde han tjeneste i den ægyptiske hær (Ægypten var dengang en de facto del af det Britiske imperium) og gik på Staff College, Camberley. Han var chef for 2. bataljon ved 2. verdenskrigs udbrud, og blev efterfulgt af Brian Horrocks (som senere overtog en anden af Bucknalls poster), på det tidspunkt hvor British Expeditionary Force tog til Frankrig. Han blev udnævnt til chef for 53. division i 1941, men kom først i kamp i 1943 med den 5. britiske infanteridivision under invasionen af Sicilien og under Felttoget i Italien.

Bucknall gjorde indtryk på Montgomery, og da denne senere blev udnævnt til at lede landstyrkerne i Operation Overlord, de Vestallieredes invasion i Normandiet i juni 1944, udpegede han Bucknall til at lede 30. Korps. Alan Brooke, lederen af imperiegeneralstaben, mente imidlertid, at Bucknall ikke var kompetent til at lede på dette niveau. I august 1944 blev Bucknall fjernet fra sin post, på grund af 30. korps forholdsvis dårlige indsats, og blev erstattet af Horrocks. Montgomery indrømmede, at det havde været en fejl at udpege ham, og Bucknall fik posten som kommandant i Nordirland, en post som han beholdt til sin pensionering.

Referencer

  • Biographical Dictionary of British Generals of the Second World War, Nick Smart. ISBN 1-84415-049-6.
  • Caen 1944, Ken Ford. ISBN 1-84176-625-9

Medier brugt på denne side

Lt General Bucknall 1944 IWM B 5468.jpg
Photograph of the Commanding Officers of 21st Army Group: Lt General G C Bucknall CB MC, Commander of 30 Corps, allocated to Gold Beach area, with his BGS (Brigadier General Staff) Brigadier Pyman.