Geotermi
Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.[1] 99% af Jordens volumen er mere end 1000 °C varm, og stammer bl.a fra radioaktivt henfald af grundstoffer i stor dybde. Virkninger er bl.a magma som giver pladetektonik, vulkaner, jordskælv, og varme kilder.
Geotermisk energi
Geotermisk energi kan udnyttes ved f.eks at pumpe varmt vand op fra dybe vandførende lag i undergrunden og udnytte den til opvarmning og evt. generering af elektricitet.
Geotermisk energi i Danmark
Ifølge Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) findes der egnede sandstenslag i Danmarks undergrund med et varmeindhold svarende til Danmarks samlede varmebehov i flere hundrede år. Den geotermiske varme er miljøvenlig, vedvarende og billig, også selvom der i Danmark ikke er nogen former for tilskud til geotermi.
GEUS udpeger områderne omkring København, Brønderslev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde og Nyborg som særligt velegnede.
I lang tid har der været stilstand i debatten om geotermisk varme. Danmark valgte i sin tid at satse på gas og kraftvarmeanlæg og har derfor kun to geotermiske anlæg i dag; Thisted siden 1984 og Amager siden 2006.[2][3]
Geotermisk energi i verden
Geotermi står for mere end 50 % af Islands varmeforbrug, men også i lande som USA, Kina, Kenya, Indonesien, Italien, Tyrkiet, Tyskland og Polen findes der geotermiske anlæg til produktion af el og/eller varme.
Referencer
- ^ "Jorden som varmekilde" (PDF). GEUS. 2011.
- ^ Wittrup, Sanne (17. januar 2020). "Branchen: Derfor gik det galt for danske geotermi-projekter". Ingeniøren.
- ^ Pedersen, Maria Berg Badstue (31. oktober 2023). "Taskforce: Potentialet for geotermi i Danmark er stort". Energy Supply DK.
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Bkilli1, Licens: CC BY-SA 3.0
Geothermal gradient adapted from Boehler, R. (1996). Melting temperature of the Earth's mantle and core: Earth's thermal structure. Annual Review of Earth and Planetary Sciences, 24(1), 15–40.