Geotermi

Temperaturen i Jordens indre, estimeret.

Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre. 99% af Jordens volumen er mere end 1000 °C varm.

Geotermisk energi

Uddybende Uddybende artikel: Geotermisk energi

Geotermisk energi kan udnyttes ved f.eks at pumpe varmt vand op fra dybe vandførende lag i undergrunden og udnytte den til opvarmning og evt. generering af elektricitet.

I Danmark stiger temperaturen med ca. 25-30 °C pr. km, man borer i undergrunden. Omvendt falder de vandledende egenskaber med dybden, så det er næppe realistisk at udnytte reservoirer, som ligger dybere end 2,5-3,5 km.

For at udnytte den geotermiske varme handler det i princippet om at bore to dybe huller, i en til tre kilometers dybde. Fra det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtemperatur på for eksempel 73 grader, og ved hjælp af en varmepumpe trækkes varmen ud af vandet, så det får en temperatur på 17 grader. Den opsamlede varme fra vandet overføres derefter ved hjælp af en varmeveksler til forbrugerne via fjernvarmenettet. Til sidst pumpes det lunkne vand tilbage ned gennem det andet hul, som ligger halvanden kilometer fra det første hul for at holde trykket oppe i sandstenslagene. [1]

Geotermisk energi i Danmark

Ifølge Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) findes der egnede sandstenslag i Danmarks undergrund med et varmeindhold svarende til Danmarks samlede varmebehov i flere hundrede år. Den geotermiske varme er miljøvenlig, vedvarende og billig, også selvom der i Danmark ikke er nogen former for tilskud til geotermi.

GEUS udpeger områderne omkring København, Brønderslev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde og Nyborg som særligt velegnede.

I lang tid har der været stilstand i debatten om geotermisk varme. Danmark valgte i sin tid at satse på gas og kraftvarmeanlæg og har derfor kun to geotermiske anlæg i dag.

Et anlæg drevet af DONG Energy og Thisted Varmeforsyning har siden 1984 leveret varme til Thisteds fjernvarmenet.[2]

Et demonstrationsanlæg blev i 2005 idriftsat på Amager. Her har man boret ca. 2,6 km ned i undergrunden, hvorfra man henter vand op ved ca. 73 °C, trækker varmen ud af vandet og pumper det kolde vand ved ca. 17 °C tilbage i undergrunden igen for at holde trykket i reservoiret oppe. Demonstrationsanlægget på Amager ejes og drives i fællesskab af CTR, Københavns Energi, VEKS og DONG Energy.[3]

I Sønderborg har et 12 MWth geotermi-anlæg til 187 millioner kroner haft en produktion på 3-6 MW fjernvarme, inden det lukkede midlertidigt i december 2018 pga. fint sand i 1,2 km dybde. [4]

Geotermisk energi i verden

Geotermi står for mere end 50 % af Islands varmeforbrug, men også i lande som USA, Kina, Kenya, Indonesien, Italien, Tyrkiet, Tyskland og Polen findes der geotermiske anlæg til produktion af el og/eller varme.

Referencer

  1. ^ Geotermi og jordvarme hos Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
  2. ^ "thisted-varmeforsyning.dk". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2014. Hentet 29. oktober 2014.
  3. ^ Geotermisk varme i hovedstaden Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine på www.veks.dk
  4. ^ "Sønderborgs geotermianlæg ude af drift i to år: Her er synderen". Energy Supply DK. 28. september 2020. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2020.

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Temperature schematic of inner Earth.jpg
Forfatter/Opretter: Bkilli1, Licens: CC BY-SA 3.0
Geothermal gradient adapted from Boehler, R. (1996). Melting temperature of the Earth's mantle and core: Earth's thermal structure. Annual Review of Earth and Planetary Sciences, 24(1), 15–40.