Georgisme

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Georgisme (udtales som det engelske George + -isme), opkaldt efter amerikaneren Henry George (1839-1897), er en politisk filosofi. Hovedprincippet er, at alle bør eje det, de selv skaber, men at naturresurser, herunder især jord, bør tilhøre alle mennesker. Partiet Retsforbundet har georgismen som ideologi.

Georgisterne argumenterer for, at indtægter som ingen har arbejdet for helt eller delvis, skal tilfalde samfundet. Jordrenter som lejeindtægter fra jordarealer og resurserenter fra rettigheder til mineraludvinding skal gå til samfundet i stedet for ejeren, mens brug af fælles værdier som radio- og TV-frekvenser og fiskebestande skal beskattes ved salg af sendetilladelser og fiskekvoter. Indtægterne fra naturlige monopoler skal også beskattes hårdt, så en stor del af overskuddet går til fællesskabet. Til gengæld skal der ikke pålægges andre skatter eller økonomiske reguleringer. I praksis er hjørnestenen i denne omlægning af skattesystemet indførelsen af en høj jordværdiskat i form af såkaldt "fuld grundskyld".

Varianter af georgismen

De fleste tidlige georgistiske grupper kaldte sig single taxers, altså enkeltskatstilhængere, fordi deres mål var at erstatte alle typer af skat med en jordværdiskat. Denne tradition fastholdes af retsliberalisterne, der er den moderne georgismes højrefløj eller traditionalister.

De fleste georgister anerkender dog nu, at en moderne stat ikke kan finansieres alene ved jordskatter. De accepterer derfor en vis indkomstskat som supplement til jordværdibeskatningen, men fastholder at denne er samfundsgavnlig, og at georgismens syn på fællesskabets ejerskab til naturværdierne er et udtryk for retfærdighed.

Georgismen har siden 1960'erne også tiltrukket en del miljøforkæmpere, der lægger vægt på, at inddragelse af jordværdistigninger vil sikre mod, at naturen udsættes for rovdrift. Disse grønne georgister, eller retsdemokrater, udgør den moderne georgismes venstrefløj og har bl.a. lanceret tanken om en borgerløn, hvor alle statsborgere i et land modtager deres del af de indtægter, staten får ved at sælge eller udleje naturresurserne.

En del georgister i Europa og Asien er ikke glade for ordet "georgisme", eftersom Henry George er ret ukendt uden for USA, og principperne bag georgismen allerede fandtes før ham. De bruger derfor begrebet "geoisme" fra det græske ord for jord. I Danmark har dette navn dog ikke slået an.

Præ-georgister

Tanken om fællesskabets grundlæggende ejendomsret til jorden, og at det derfor er nødvendigt og retfærdigt at beskatte jord, var allerede før Henry George udtrykt af mange filosoffer, politikere og samfundsdebattører i den engelsktalende verden. Georgister karakteriserer ofte disse "forgængere" til Henry George som prægeorgister. Blandt dem kan nævnes: William Ogilvie, Adam Smith, John Stuart Mill, John Locke, William Penn, Benjamin Franklin, Herbert Spencer, Thomas Paine og Thomas Jefferson.

Kendte georgister

Lev Tolstoj, Sun Yat Sen, David Lloyd George, George Grey, Walter Burley Griffin, Clarence Darrow, Mark Twain og Albert Jay Nock.

Eksterne henvisninger

• Danske georgister
• The Council of Georgist Organizations Arkiveret 9. oktober 2004 hos Wayback Machine
• Understanding Economics
• Geolibertarian site
• What is Geolibertarianism?
• A Geolibertarian FAQ
• The Institute for Economic Democracy Arkiveret 27. juni 2007 hos Wayback Machine
• The American Monetary Institute

v d r Økonomi Emner Mikroøkonomi Makroøkonomi Erhvervsøkonomi Finansiel økonomi Arbejdsmarkedsøkonomi International økonomi Velfærdsøkonomi Politisk økonomi Industriøkonomi Klimaøkonomi Miljøøkonomi Resurseøkonomi Adfærdsøkonomi Retsøkonomi Afsætning Regnskab Offentlig økonomi Uddannelsesøkonomi Udviklingsøkonomi Sundhedsøkonomi Økonomisk historie (c) SilverStar at engelsk Wikipedia, CC BY 2.5 Metoder Økonomiske modeller Matematik Statistik Økonometri Spilteori Eksperimenter Nationalregnskab Operationsanalyse Problemstillinger Konjunktur Arbejdsløshed Vækst Efficiens Markedsfejl Indkomstfordeling Inflation Deflation Stagflation Likviditetsfælde Offentlig gæld Offentlig saldo Finanspolitik Finanspolitisk holdbarhed Penge Pengemængde Pengeskabelse Pengepolitik Konkurrenceevne Betalingsbalance Skat Finanskriser Valutapolitik Økonomisk politik Økonomisk ulighed Specifikke modeller Keynesianske kryds IS-LM-modellen AD-AS-modellen Kvantitetsteorien Phillipskurven ADAM DREAM HEIMDAL MAKRO Teorihistorie Skolastik Merkantilisme Fysiokrater Klassisk Neoklassisk Keynesiansk Kapitalkontroversen Monetaristisk Nyklassisk Nykeynesiansk Mainstream Heterodoks økonomi Fysisk Georgistisk Marxistisk Post-keynesiansk Økologisk Østrigsk Lister JEL-klassificering af økonomiske emner Nobelprisvindere John Bates Clark-medaljen Andre emner Abenomics Kvantitativ lempelse Elasticiteter Relaterede kategorier: Økonomi