Georgij Jumatov
Georgij Jumatov | |
---|---|
Georgij Jumatov i filmen Sjukovskij fra 1950 | |
Personlig information | |
Fulde navn | Georgij Aleksandrovitj Jumatov |
Født | 11. marts 1926 Moskva, Rusland |
Død | 4. oktober 1997 (71 år) Moskva, Rusland |
Dødsårsag | Aneurisme |
Gravsted | Vagankovskoje kirkegård |
Nationalitet | Sovjetunionen Rusland |
Uddannelsessted | Gerasimov-instituttet for kinematografi |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1946–1994 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Usjakovmedaljen (25. november 1944) Jubilæumsmedaljen for 70-året for Sovjetunionens væbnede styrker Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (6. november 1985) Den patriotiske krigs orden 2. klasse (1945) Jubilæumsmedaljen for 60-året for Sovjetunionens væbnede styrker Sjukov-medaljen (1996) Jubilæumsmedaljen for "300 året for den russiske flåde" (1996) Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" (1945) Jubilæumsmedaljen ”40-årsdagen for sejren i den Store Fædreslandskrig 1941-1945” Æresartist af Den russiske sovjetrepublik (1969) Folkets Kunstner i Den russiske sovjetrepublik (1982) Medaljen „Veteran af Arbejdet“ Medalje for erobringen av Budapest[1] (1945) "50 år for Sovjetunionens Væbnede Styrker" Jubilæumsmedaljen for "30-års dagen for sejren i den Store Fædrelandskrig 1941-1945" Jubilæumsmedaljen for "20-års dagen for sejren i den Store Fædrelandskrig 1941-1945" Jubileumsmedaljen i anledning av 50-året for seieren i Den store fedrelandskrigen 1941–1945[2] Medaljen for erobringen av Wien[3] (1945) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Georgij Aleksandrovitj Jumatov (russisk: Гeopгий Алeксандpoвич Юматов, født 11. marts 1926, død 6. oktober 1997) var en sovjetisk og russisk skuespiller, der mellem 1946 og 1994 medvirkede i 72 film. Han fik i 1982 prisen Folkets kunstner i RSFSR.
Biografi
Jumatov blev født den 11. marts 1926 i Moskva. Allerede i 1941 blev han optaget på flådens akademi, og i 1942 blev han skibsdreng på en torpedobåd. Han deltog under krigen i slaget om Budapest og i Wienoffensiven.[4] Han blev under krigen såret flere gange.
Efter krigen vendte han tilbage til Moskva, hvor han blev opdaget af Grigorij Aleksandrov på en café. Aleksandrov inviterede Jumatov til at spille en mindre rolle i komedien Forår (1947).[5] Aleksandrov introducerede ham til en anden filminstruktør, Sergej Gerasimov, der var begejstret for talentet og som året efter brugte Jumatov i filmen Den unge garde, der blev en stor succes. Jumotovs karriere tog herefter fart.
Mellem 1950 og 1970 medvirkede han i en lang række populære krigs- og actionfilm, hvor han ofte spillede heroiske, men “almindelige”, typer med en snert af humor. Blandt de større roller i perioden var medvirken i Zjestokost (da.: Grusomhed, 1959) og i Ofitsery (da.: Officerer) sammen med Vasilij Lanovoj.[6]
Jumatov begyndte i perioden at drikke kraftigt, muligvis på grund af personlige og ægteskabelige problemer.[5]
På trods af den store succes med Officerer gik Jumatovs karriere nedad i 1970’erne. Han medvirkede i 1980’erne i flere populære tv-krimiserier, men ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod han uden arbejde.
I 1994 kom Jumatov op at skændes med en person, der havde hjulpet med at begrave Jumatovs hund. Efter begravelsen af hunden var de to begyndt at drikke kraftigt, og hjælperen fortalte, at det var ærgerligt, at nazisterne ikke havde vundet krigen. Der udviklede sig herefter et håndgemæng, hvorunder Jumatov skød og dræbte hjælperen.[7] Han sad i fængsel i ti måneder, men blev løsladt ved en amnesti i anledning af 50-året for Sovjetunionens sejr i 2. verdenskrig.[8]
Han stoppede herefter med at drikke og blev religiøs. Hans helbred var imidlertid svækket som følge af mange års alkoholmisbrug. Han optrådte i maj 1997 et tv-show,[9] men blev kort efter diagnosticeret med et aortaaneurisme. Han døde den 4. oktober 1997 og er begravet på Vagankovokirjegården.[10]
Udvalgt filmografi
År | Dansk titel | Originaltitel | Rolle |
---|---|---|---|
1946 | Ivan den Grusomme, del 2 | Ivan Groznyj. Skal vtoroj: Bojarskij zagovor Иван Грозный. Сказ второй: Боярский заговор | munk |
1947 | Forår | Vesna Весна | make-up artist |
1948 | Den unge garde | Molodaja gvardija Молодая гвардия | Anatolij Popov |
1950 | Sjukovskij | Sjukovskij Жуковский | Kasjanov |
1953 | Admiral Usjakov | Admiral Usjakov Адмирал Ушаков | Viktor Ermolajev |
Skibene stormer bastionerne | Korabil Sjturmujut bastiony Корабли штурмуют бастионы | Viktor Ermolajev | |
Fjendtlige hvirvelvinde | Vikhri vrasjdebnye Вихри враждебные | Balandin | |
1955 | Sjipkas helte | Geroi Sjipki Герои Шипки | Sasjko Kozir |
Pædagogisk digt | Pedagogitjeskaja pozma Педагогическая поэма | Sasja Zadorov | |
1956 | De var de første | Oni byli pervymi Они были первыми | Stepan Barabasj |
Forskellige skæbner | Raznye sudby Разные судьбы | Styopa Ogurtsov | |
1957 | I nærheden af os | Rjadom s nami Рядом с нами | Jasja Mulovidov |
1959 | Historien om en soldat | Ballada o soldate Баллада о солдате | soldier |
Grusomhed | Zjestokost Жестокость | Venka Malysjev | |
1962 | Flyvning uden last | Porozjnij rejs Порожний рейс | Nikolaj Khromov |
1965 | Kokken | Strjapukha Стряпуха | Serafim Tjajka |
1967 | Den syvende satellit | Sedmoj sputnik Седьмой спутник | Turka |
Glem ikke ... Lugovaja sttion | Ne zabud... stantsija Lugovaja Не забудь… станция Луговая | Georgy Ryabov | |
1969 | Farlige ture | Opasnyje gastroli Опасные гастроли | Maxim |
1971 | Officerer | Ofitsery Офицеры | Aleksej Trofimov |
1975 | På ingen måde! | Ne mozjet byt! Не может быть! | Mand med en bulldog |
1976 | Byboerne | Gorozjane Горожане | Buschauffør |
1977 | Skæbne | Sudba Судьба | Partisanen Pekarev |
1979 | Moskva tror ikke på tårer | Moskva slezam ne verit Москва слезам не верит | Gæsteoptræden |
1980 | Petrovka, 38 | Petrovka, 38 Петровка, 38 | Aleksej Pavlovitj Sadtjikov |
1980 | Ogarjova 6 | Ogarjova, 6 Огарёва, 6 | Aleksej Pavlovitj Sadtjikov |
1983 | Fortsæt til likvidation | Pristupit k likvidatsii Приступить к ликвидации | Serebrovskij |
1984 | TASS er bemyndiget til at erklære ... | TASS upolnomotjen zajavit ... ТАСС уполномочен заявить… | Ivan Belju |
1985 | Det oprindelige Rusland | Rus iznatjalnaja Русь изначальная | Roman, dødsdømt for manglende skatterbetaling |
1986 | Belønning (posthumt) | Nagradit (posmertno) Наградить (посмертно) | Kirill Sergejevitj |
1990 | Stalins begravelse | Pokhorony Stalina Похороны Сталина | Stalins vagt |
Referencer
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Ordener for deltagere i slaget
- ^ a b Elizaveta Maetnaya. Fatal Muse of Yumatov article in Moskovskij Komsomolets, 16. marts 2001 (russisk)
- ^ Legendary film Officers, now in colour at Komsomolskaya Pravda, 22. februar 2011 (russisk)
- ^ "Den sidste rolle. Georgij Jumatov dokumentar på russiske Kanal 1, 2007 (russisk) (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Annoncering af amnesti, 27. april 1995 (russisk)
- ^ Pole tjudes på Pervyj kanal, 9. maj 1997 (russisk)
- ^ "Jumatovs gravsted". Arkiveret fra originalen 22. april 2013. Hentet 16. november 2016.
Eksterne henvisninger
- Georgij Jumatov på Internet Movie Database (engelsk)
- Georgij Jumatov på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Georgij Jumatov på AlloCiné (fransk)
- Georgij Jumatov på AllMovie (engelsk)
- Georgij Jumatov på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Georgij Jumatov på The Movie Database (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Георгий Юматов в фильме «Жуковский». Кадр из фильма