Georges Seurat

Georges Seurat

Personlig information
Født2. december 1859 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død29. marts 1891 (31 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravstedtombeau de Seurat, Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
SøskendeÉmile Seurat Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedÉcole nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
Elev afHenri Lehmann Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, bygningstegner, tegner Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
Deltog iDocumenta III Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBrest, Honfleur, Gravelines, Le Crotoy, Paris, Port-en-Bessin-Huppain Rediger på Wikidata
EleverCharles Angrand Rediger på Wikidata
Kendte værkerEn søndag eftermiddag på øen La Grande Jatte, Badere ved Asnières Rediger på Wikidata
GenrePortræt, landskabsmaleri, genremaleri Rediger på Wikidata
BevægelsePostimpressionisme, pointillisme, Impressionisme Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Circus fra 1891

Georges-Pierre Seurat (født 2. december 1859 i Paris, død 29. marts 1891 i Paris) var en fransk kunstmaler. Han var elev ved École des Beaux-Arts i 1878 og 1879. Hans lærer var tilhænger af Jean Auguste Dominique Ingres, mens den unge Seurat var stærkt påvirket af Rembrandt og Francisco Goya.

Efter et års militærtjeneste i Brest, præsenterede Seurat tegningen Aman-Jean på Salon i 1883. Skitser af hans maleri De badende blev afvist af Salon det følgende år, hvilket medførte at Seurat og flere andre kunstnere grundlagde La Société des Artistes Independants. Hans berømte maleri Un dimanche après-midi d'Ile de la Grande Jatte var midtpunktet på en udstilling i 1886. På den tid tilbragte Seurat vintrene i Paris og somrene på Frankrigs nordkyst. I løbet af sit korte liv producerede Seurat syv store og 60 mindre malerier samt tegninger og skitsebøger. Han værnede meget om sit privatliv, og ikke før hans pludselige død i Paris 29. marts 1891, fik hans venner kendskab til hans elskerinde, som var model for for hans maleri La Femme Qui Se Poudre.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side