Georges Enesco
Georges Enesco | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. august 1881 Liveni, Rumænien |
Død | 4. maj 1955 (73 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
Nationalitet | Rumænsk |
Politisk parti | Nations Parti, National Renæssance Front |
Ægtefælle | Marie Cantacuzène (fra 1937) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Conservatoire de Paris, Wien Universitet for Musik og Scenekunst |
Elev af | Gabriel Fauré, Martin-Pierre Marsick, Jules Massenet, André Gedalge, Josef Hellmesberger senior med flere |
Beskæftigelse | Violinist, musikolog, dirigent, musikpædagog, universitetslærer, komponist, pianist, politiker |
Arbejdsgiver | Conservatoire de Paris |
Elever | Marius Constant, Yehudi Menuhin, Serge Blanc, Ștefan Gheorghiu, Arthur Leblanc med flere |
Kendte værker | Rumænsk rapsodi nr. 1, Oktet, Poème roumain |
Genre | Opera, symfoni |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
George Enescu, kaldt Georges Enesco i Frankrig (født 7. august 1881 nær byen Dorohoi i Rumænien - død 4. maj 1955 i Paris, Frankrig) var en rumænsk komponist, violinist, pianist og dirigent.
Allerede som ung var han aktiv på flere områder, bl.a. som violin- og klaversolist, med berømte orkestre i Europa og Amerika.
Han var kendt for sin personlige udstråling og som violinist for sit elegante og fantasifulde spil med udsøgt klang.
Som komponist var han inspireret af rumænsk folkemusik og han komponerede fra 1897 til 1955 omkring 30 værker for orkester, har yderligere skrevet 9 symfonier, en opera og kammermusikalske værker.
Udvalgte værker
- "Studie" Symfoni nr. 1 (1895) - for orkester
- "Studie" Symfoni nr. 2 (1895) - for orkester
- "Studie" Symfoni nr. 3 (1896) - for orkester
- "Studie" Symfoni nr. 4 (1898) - for orkester
- Symfoni nr. 1 (1905) - for orkester
- Symfoni nr. 2 (1914) - for orkester
- Symfoni nr. 3 (1918) - for klaver, kor og orkester
- Symfoni nr. 4 (1934, 1994-1996 - færdigjort af Pascal Bentoiu) - for orkester
- Symfoni nr. 5 (1941, 1994-1996 - færdigjort af Pascal Bentoiu) - for tenor, kvindekor og orkester
- Kammersymfoni (1954) - for 11 instrumenter
- Symfoni Koncertante (1901) - for cello og orkester
- "Rumænsk digtning" (Symfonisk suite) (1897) - for orkester
- "Rumænsk Rapsodi nr. 1" (1901) - for orkester
- "Rumænsk Rapsodi nr. 2" (1901) - for orkester
- "Orkestersuite nr. 1" (1903) - for orkester
- "Orkestersuite nr. 2" (1915) - for orkester
- "Orkestersuite nr. 3" "Suite Villageoise" (1937–38) - for orkester
Andet
- Kommunen i Botoşani distrikt hvor han blev født er nu opkaldt efter ham.
- Der er et George Enescu Museum i Bukarest.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Georges Enesco
- Om Georges Enescu på musicweb-international.com
Medier brugt på denne side
George Enescu
Portrait of Romanian violinist, pianist, cellist, conductor, composer, polyglot and general genius, en:George Enescu.
Signature of Goerges Enesco