Georg af Braunschweig-Lüneburg

Georg af Braunschweig-Lüneburg

GeorgCalenberg-1-.jpg

Personlig information
Kæle/øgenavnDer Fangende Rediger på Wikidata
Født17. februar 1582 Rediger på Wikidata
Celle, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død2. april 1641 (59 år) Rediger på Wikidata
Hildesheim, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedStadtkirche St. Marien Rediger på Wikidata
FarWilhelm d.y. av Braunschweig-Lüneburg Rediger på Wikidata
MorDorothea af Danmark Rediger på Wikidata
SøskendeSybille av Braunschweig-Lüneburg,
Dorothea av Braunschweig-Lüneburg,
Christian,
Ernest II,
August I.,
Friedrich IV,
Sophie av Braunschweig-Lüneburg,
Margarethe av Braunschweig-Lüneburg Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAnna Eleonora af Hessen-Darmstadt (fra 1617) Rediger på Wikidata
BørnSophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg,
Ernst August,
Georg Wilhelm,
Johann Friedrich,
Christian Ludwig,
Dorothea Magdalen von Braunschweig-Lüneburg,
Anne Marie Eleanor von Braunschweig-Lüneburg,
Magdalen von Braunschweig-Lüneburg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFriedrich-Schiller-Universität Jena Rediger på Wikidata
Medlem afDet Frugtbringende Selskab Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMilitærperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Georg af Welf, født 17. februar 1582, død 2. april 1641, var hertug af Braunschweig-Lüneburg og stamfader til huset Hannover. Han var søn af Vilhelm den Yngre af Braunschweig-Lüneburg og Dorothea af Danmark, og han var gift med Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt.

Han trådte 1612 i dansk tjeneste og deltog i Kalmarkrigen men var imod Danmarks indblanding i Den Nedersaksiske Kreds' anliggender og forsøgte forgæves at forene dens fyrster i væbnet neutralitet. Efter det fejlslagne forsøg gik han i 1626 i kejserlig tjeneste til 1630. Restitutionsediktet, som fik den katolske kirke til at stille krav om hans slægts besiddelser, fik ham til i 1631 at træde i tjeneste som general for Gustav II Adolf. Han satte dog hele tiden sit lands og sin slægts interesser forud for Sveriges og optrådte især efter Gustav II Adolfs død meget selvstændigt. Den gensidige mistro forhindrede den fulde udnyttelse af Georgs sejr i slaget ved Oldendorf den 28. juni 1633, og i 1635 tilsluttede han sig indgåelsen af freden i Prag. I 1636 blev han regerende fyrste af Calenberg og nærmede sig med sine brødre atter Sverige, da kejseren ikke ville tilbagegive det vigtige Wolfenbüttel. I 1639 indgik Georg forbund med Hessen-Kassel, og i 1640 lod han sine tropper forene med Johan Banérs, men døde allerede foråret efter, hvilket bidrog til en svær krise for Sveriges krigsførelse.[1]

Børn

Noter

  1. ^ Svensk uppslagsbok, Malmö 1932

Medier brugt på denne side

GeorgCalenberg-1-.jpg
Portrait of George of Brunswick-Lüneburg (1582-1641)