Georg Voigt
Georg Voigt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. april 1827 Königsberg |
Død | 18. august 1891 (64 år) Leipzig |
Far | Johannes Voigt |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Albertus-Universität Königsberg |
Elev af | Wilhelm Drumann |
Medlem af | Det østrigske videnskabsakademi, Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1869), Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Universitetslærer, nutidshistoriker, historiker |
Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Universität Rostock, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Arbejdssted | München, Leipzig |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Georg Ludwig Voigt (født 18. april 1827 i Königsberg, død 18. august 1891 i Leipzig) var en tysk historiker, søn af Johannes Voigt.
Voigt forfattede et udmærket værk om humanismen i Italien (Die Wiederbelebung des klassischen Altertums, 1854, 3. oplag, 2 bind, 1893) og skildret Enea Silvio de' Piccolomini, als Papst Pius II, und sein Zeitalter (3 bind, 1856—63). Senere syslede han med den schmalkaldiske krig og skrev blandt andet: Moritz von Sachsen 1541—47 (1876).
Kilder
- Voigt Georg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
|
Spire Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Version af en buste af Titus Livius uden omrids.
Georg Voigt (1827–1891), deutscher Historiker; Bildunterschrift: „Prof. Dr. Georg Voigt“