Georg Frederik von Holstein

Georg Frederik von Holstein
Født28. februar 1717 Rediger på Wikidata
Død8. marts 1772 (55 år) Rediger på Wikidata
Flensborg Rediger på Wikidata
FarJohan Georg Holstein Rediger på Wikidata
SøskendeCarl von Holstein,
Frederik Vilhelm von Holstein,
Johan Ludvig Holstein Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Georg Frederik (von) Holstein (28. februar 17178. marts 1772 i Flensborg) var en dansk amtmand og officer, bror til Carl, Frederik Vilhelm og Johan Ludvig Holstein.

Han var født 1717, studerede i København, Halle og Jena, blev 1734 kammerjunker, ansattes 1739 som kaptajn ved Grenaderkorpset, udnævntes 1742 til ceremonimester og 1744 til kammerherre og forfremmedes 1749 til oberstløjtnant, men forlod allerede året efter militærtjenesten med obersts karakter. I årene 1754-60 beklædte han embedet som stiftamtmand i Ribe Stift og amtmand over Riberhus Amt, hvorefter han blev beskikket til amtmand i Flensborg Amt. 1757 blev han Ridder af Dannebrog, 1760 gehejmeråd og 1769 fik han titel af gehejmekonferensråd. Holstein døde 8. marts 1772 i Flensborg og gravsattes i Ribe.

Han ægtede 18. april 1749 Sophie Magdalene komtesse Knuth (15. juli 1733 – 7. maj 1790 i Slesvig by), datter af Adam Christopher greve Knuth. 1751 kom han den økonomisk hårdt betrængte Kongelige Teater til hjælp ved et større pengelån, der sikrede ham første prioritet i teatret.

Kilder


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.