Georg Alexandersen
Georg Alexandersen | |
---|---|
Født | 12. oktober 1818 København, Danmark |
Død | 1892 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Georg Hendrik Gerhard Alexandersen (12. oktober 1818 i København – ca. 1892 eller senere[1][2]) var en dansk porcelænsmaler.
Hans forældre var NN og M. Alexandersen. Alexandersen var lærling på Den kgl. Porcelainsfabrik, da han 1831 blev optaget på Kunstakademiet, hvor han 1838 kom i frihåndsskolen og først 1844 nåede op i gipsskolen, men ikke mødte. Han vandt 1837 Kunstakademiets præmie for tegning i ornamentfaget. Han udstillede tegninger og blomsterstykker på Charlottenborg Forårsudstilling 1837-38, 1841 og 1846. Fra 1834 var han brogetmaler på Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han figurerer i regnskaberne indtil 1849, da han blev afskediget. Han arbejdede som gulddekoratør og blomstermaler.
Han blev gift 8. juli 1843 i København med Dorothea Christine Charlotte Klemmer (20. oktober 1821 i København - ?), datter af skræddermester Karl Gustav Klemmer og Louise Brigitte Lundström.
Forvekslingsmulighed
Bemærk, at en københavnsk fotograf - Georg Waldemar Ferdinand Alexandersen (11. november 1843 - 11. oktober 1931) - havde samme navn. Han havde fra 1873 til 1889 atelier på Vesterbrogade 41-43 og 46 og var P.C. Kochs efterfølger.
Kilder
- ^ Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 9. maj 1891. Station 1-9, Efternavne A og D minus Andersen. Filmrulle 003a. Registerblad 632. ID 1499427.
- ^ Af Weilbachs Kunstnerleksikon anslås dødsåret til 1877. Men af Politiets Registerblade fremgår, at Alexandersen stadig var i live i 1891 og 1892.