Georg 1. af Grækenland

Georg 1.
Γεώργιος Α΄
Valgsprog:
ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ
(Folkets kærlighed, min styrke)'
Konge af Grækenland
Regerede30. marts 186318. marts 1913
ForgængerOtto 1.
RegentGeorg 1.
EfterfølgerKonstantin 1.
ÆgtefælleOlga Konstantinovna af Rusland (g. 1867)
Børn
Fulde navnChristian Vilhelm Ferdinand Adolf Georg
græsk: Χριστιανός Γουλιέλμος Φερδινάνδος Αδόλφος Γεώργιος
HusHuset Glücksborg
FarChristian 9. af Danmark
MorLouise af Hessen
Født24. december 1845
Det Gule Palæ, København, Danmark
Død18. marts 1913 (67 år)
Thessaloniki
HvilestedTatoi Palads, nær Athen, Grækenland
Signatur
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1863

Georg 1., Hellenernes Konge (græsk: Γεώργιος Αʹ, Βασιλεύς των Ελλήνων; tr. Geórgios Αʹ, Vasiléfs ton Ellínon) (født 24. december 1845, død 18. marts 1913) var prins af Danmark og konge af Grækenland fra 1863 til 1913. Indtil sin tronbestigelse var han kendt som Prins Vilhelm til Danmark.

Fødsel og familie

Vilhelms fødested: Det Gule Palæ i København, fotograferet i 2006.

Georg blev født 24. december 1845 i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg i København som det tredje barn og næstældste søn af Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og Louise af Hessen. Han blev døbt med navnene Christian Vilhelm Ferdinand Adolf Georg men var kendt under navnet Vilhelm, der også var navnet på både hans farfar, Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og morfar Landgrev Vilhelm af Hessen.

Da Vilhelm blev født var hans far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en fjern og ubetydelig sidegren til det danske kongehus der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da Christian ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Vilhelm blev derved prins af Danmark.

Vilhelm havde fem søskende: Frederik (der efterfulgte deres far som konge af Danmark), Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland), Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover) og Valdemar.

Opvækst

Vilhelm med sin forældre og søskende i 1862: (bagerst fra venstre) Frederik, Christian, Vilhelm; (forrest fra venstre) Dagmar, Valdemar, Louise, Thyra, Alexandra.

Vilhelm voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang til Bernstorff Slot i Gentofte. Desuden besøgte han ofte moderens familie på Rumpenheimer Schloss Offenbach i Hessen. Han modtog en forholdsvis enkel uddannelse, hovedsageligt foretaget af hans forældre og engelske guvernanter. Han havde dansk som modersmål og engelsk som sit andet sprog. Han lærte også tysk og en smule fransk.[1][2] Som en yngre søn var det forventet, at han fik en karriere indenfor militæret, og efter sin konfirmation startede han på Søværnets Officersskole sammen med sin storebror Frederik. Mens Frederik blev beskrevet som "rolig og velopdragen", blev Vilhelm beskrevet som "livlig og fuld af løjer".[3]

Valget til græsk konge

Baggrund

Grækenland var i 1821 blevet befriet fra Osmannisk herredømme, og snart efter blev landet et kongerige. Den græske nationalforsamling valgte i 1832 den liberale bayerske prins Otto af Wittelbach, søn af Ludwig 1. af Bayern, til konge. Et oprør i 1843 tvang Otto til at indkalde nationalforsamlingen, og i 1844 gav han landet en grundlov med et repræsentationssystem med to kamre: senatet og deputeretkammeret. 13. februar 1862 udbrød en militærrevolte, som førte til, at han blev afsat 23. oktober 1862. Otto forlod landet, men abdicerede aldrig formelt den græske krone.

Valget af Vilhelm til græsk konge

En ung prins Vilhelm som dansk søkadet i 1860.

Efter afsættelsen af Kong Otto havde grækerne afvist at overlade tronen til Ottos bror og udsete efterfølger, Luitpold, men foretrak stadig monarki frem for republik. Mange grækere, der ønskede stærkere bånd til den dominerende stormagt, Storbritannien, samlede sig om Dronning Victoria af Storbritanniens næstældste søn, Prins Alfred.[4] Den britiske udenrigsminister Lord Palmerston gav udtryk for, at grækerne "higede efter udvidelse af territorium" og at de håbede på sammen med valget af Alfred at kunne modtage de Ioniske Øer, som dengang var et britisk protektorat.[5] Der blev afholdt en folkeafstemning om spørgsmålet i november 1862, i hvilken Prins Alfred modtog over 95% af de 240.000 stemmer.[6] Der var 93 stemmer for en republik og seks for en græsk kandidat.[7] Kong Otto modtog én stemme.[8][9]

Londonkonferencen i 1832, der havde etableret kongeriget Grækenland, havde imidlertid forbudt, at et medlem af et af de europæiske stormagters fyrstehuse modtog kronen, og under alle omstændigheder var Dronning Victoria imod valget af Prins Alfred. Stormagterne var derfor på udkig efter et alternativ, der ikke skulle være fra deres rækker. Andre kandidater som den franske Henri af Orléans, hertug af Aumale, dronning Victorias svoger Hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha, hendes nevø Fyrst Ernst Leopold af Leiningen, Ærkehertug Maximilian af Østrig, hertug Nikolaj af Leuchtenberg,[10] eks-kong Ferdinand 2. af Portugal[11] eller prins Vilhelm af Baden[12] blev enten afvist af en af de tre stormagter eller afstod selv fra valget. Grækerne og stormagterne endte med at indsnævre deres valg til Prins Vilhelm, der havde fået seks stemmer ved folkeafstemningen i 1862.[13]

Prins Vilhelms familie var i første omgang stærkt modstander af hans kandidatur, mens Vilhelm synes selv at have taget imod udfordringen med det samme. Christian og Louise fik forhandlet nogle bestemmelser ind i hans kongevalg, og dermed var sagen afsluttet fra dansk side. På en stormagtskonference i London i 1863 godkendte Storbritannien, Rusland og Frankrig valget af den syttenårige Vilhelm til ny konge af Grækenland, og i marts 1863 valgte den græske nationalforsamling ham til konge under regentnavnet Georg. I juni, tre måneder efter valget, blev prins Vilhelm indsat som konge af Grækenland ved en ceremoni i København, der blev overværet af en græsk delegation under ledelse af admiral og premierminister Konstantin Kanaris. Frederik 7. overrakte ham Elefantordenen[14], og det blev meddelt, at den britiske regering ville afstå De Ioniske Øer til Grækenland som en hædersbevisning til ære for den nye monark.[15]

Regeringstid

Tidlige regeringstid

Kong Georg i 1864.

Den unge konge forlod Danmark den 17. september 1863. Inden han rejste til sit nye kongedømme, foretog han en rejse til de tre stormagter for at takke dem for at have støttet hans kandidatur ved kongevalget.[16] Han tilbragte et par dage i henholdsvis Sankt Petersborg, London og Paris, inden han rejste til Grækenland. Den 22. oktober steg han ombord på skibet Hellas i Toulon og ankom til Piræus den 29. oktober[17]. Ved sit indtog i Athen dagen efter blev han modtaget af en begejstret befolkning. Akropolis og Zeustemplet var illumineret i en uge til ære for den nye konge, mens der blev afholdt fester i hovedstaden.[18]. Allerede på dagen for sin ankomst den 30. oktober aflagde Georg ed for det græske parlament.[19][20] På trods af sin unge alder (17 år), var Georg allerede den 27. juni 1863 blevet erklæret myndig af det græske parlament.[21] Den danske regering havde ellers forudset et regentskab under hans onkel, prins Hans af Glücksborg, men grækerne, der var foruroligede over erfaringerne fra det regentskab Josef Ludwig von Armansperg havde udøvet, mens kong Otto var mindreårig, afviste dette forslag.[22]

Kong Georg var fast besluttet på ikke at gentage sin forgængers fejl og sørgede for hurtigt at lære græsk.[23] Den nye konge viste sig hyppigt og uformelt på Athens gader, hvor hans forgænger kun havde fremtrådt i pomp og pragt.[24] Han søgte også at sikre, at han ikke blev opfattet som under for stærk indflydelse af sin danske rådgivere, og endte med at sende sin onkel, Prins Julius af Glücksborg, tilbage til Danmark med ordene:Jeg vil ikke tillade nogen indblanden i min regerings handlemåde".[25] En anden rådgiver, Grev Wilhelm Sponneck, gjorde sig også upopulær for at arbejde for en afrustning og for at sætte spørgsmålstegn ved de moderne grækeres nedstamning fra de klassiske grækere. Ligesom Julius blev han sendt tilbage til Danmark.[26]

Ved sin ankomst til Athen fandt Kong Georg slottet i en tilstand af kaos og uorden efter Kong Ottos hastige aftejse og iværksatte en istandsættelse af den 40 år gamle bygning.[27]

I slutningen af maj 1864 tog Kong Georg på en rejse gennem Peloponnes, hvor han aflagde besøg i Korinth, Argos, Tripoli, Sparta og Kalamata. Her steg han ombord på fregaten Hellas og fortsatte nordpå langs kysten ledsaget af britiske, franske og russiske orlogsfartøjer. Den 6. juni nåede Hellas til Korfu, hvor den britiske højkommissær, Sir Henry Storks foretog den ceremonielle overrækkelse af De Ioniske Øer til Grækenland.[28]

På den politiske scene lagde den nye konge sig i selen for at få afsluttet de langtrukne forhandlinger i Nationalforsamlingen om at få vedtaget en ny forfatning. Den 19. oktober 1864 sendte han et krav til forsamlingen, kontrasigneret af Konstantinos Kanaris, hvor han forklarede, at han havde modtaget kronen i den forståelse, at en ny forfatning ville blive færdiggjort, og hvis den ikke blev det, ville han føle sig "fuldstændig fri til at træffe de foranstaltninger, som hans skuffede forventninger kunne give anledning til".[29] Formuleringen lod det stå åbent, om han mente, at han ville vende tilbage til Danmark eller tvinge en forfatning igennem, men da begge udfald var uattraktive, nåede nationalforsamlingen hurtigt frem til en aftale.

Den 28. november 1864 aflagde han ed på den nye forfatning, der oprettede et parlament med et kammer, Vouli, hvis medlemmer blev valgt med direkte, hemmelige valg med universel, mandlig valgret, som den første forfatning i det moderne Europa. Forfatningen gjorde Grækenland til et konstitutionelt monarki, hvor Georg var underlagt de valgte magthaveres autoritet, selv om han var bevidst om den korruption, der prægede valgene og udfordringerne ved at regere en befolkning, der fortsat var overvejende analfabetisk.[30] I perioden mellem 1864 og 1910, blev der afholdt 21 valg og udpeget 70 forskellige regeringer.[31]

Ægteskab

Kong Georg og dronning Olga

Grækenland og Georgs stilling nødvendiggjorde, at han fandt en brud fra en af stormagterne. Grækenland tilhørte ligeledes den ortodokse kirke, mens Georg havde beholdt sin lutheranske religion[32], og det var derfor en ekstra bonus, hvis den nye dronning havde undersåtternes religion. En brud fra det ortodokse Rusland var derfor oplagt.[32]

Georg havde første gang mødt storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland under sin rundrejse til stormagterne i 1863, da hun var 12 år gammel. Olga var broderdatter af kejser Alexander 2. af Rusland og kusine til den senere kejser Alexander 3. af Rusland, der var gift med Georgs søster, Dagmar. De mødtes anden gang i april 1867, hvor Georg rejste til Rusland for at besøge sin søster. Med hjælp fra Dagmar lykkedes det Georg at få den unge storfyrstindes forældres accept, efter de indledningsvis havde været imod forbindelsen. Georg og Olga blev gift den 27. oktober 1867 i Vinterpaladset i Sankt Petersborg.

Efter at have tilbragt hvedebrødsdagene i Tsarskoje Selo forlod Georg og Olga Rusland den 9. november for at rejse til Grækenland.[33] De fik en varm modtagelse i Athen, hvor de indrettede sig på det store kongeslot i byens centrum. Parret fik et lykkeligt ægteskab og fik otte børn i løbet af de følgende tyve år.

Senere regeringstid

Kong Georg med Kong Victor Emanuel 3. af ItalienAkropolis i Athen i 1908.

Udenrigspolitisk var Kong Georgs største politiske problem tyrkerne – en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte dengang Det Osmanniske Rige. Han opretholdt et nært forhold til sin svoger, Fyrsten af Wales, og søgte hans hjælp til at finde en løsning på det tilbagevendende og ømtålelige spørgsmål om Kreta, en overvejende græsk befolket ø, der stadig hørte under Det Osmanniske Rige. Siden Kong Ottos regeringstid havde grækernes ønske om at forene alle græske lande i en nationalstat været et ømt punkt i forholdet til Storbritannien og Frankrig, der havde ydmyget Kong Otto ved at besætte havnen i Piræus for at afvæbne grækernes irredentisme under Krimkrigen.[34] Under Opstanden på Kreta forsøgte Fyrsten af Wales at påvirke den britiske udenrigsminister, Jarlen af Derby, til at intervenere i opstanden til fordel for Grækenland.[35] I sidste ende intervenerede stormagterne ikke, og osmanerne slog opstanden ned.[36] I 1897 lykkedes det Kong Georg at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indførtes militærdiktatur i Grækenland. I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige.

Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolelærer på åben gade, da han holdt sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki. Mordet skete kort før, han kunne have fejret sit 50 års jubilæum som græsk konge. Georg blev begravet i haven på Tatoi, der blev den græske kongefamilies begravelsesplads. Georgs efterfølgere på tronen fik tilsammen knap 50 år mere, inden landet blev republik.

Titler, prædikater og æresbevisninger

Våbenskjold
Monogram

Titler og prædikater

Fuld officiel titel som monark

  • Hans Majestæt Georg 1., Hellenernes Konge[a][37]

Æresbevisninger

Steder opkaldt efter Georg 1.

I Mariendal SognFrederiksberg havde ejeren af gården Mariendal, justitsråd Niels Josephsen (1836-1905) en stor forkærlighed for de græske kongelige. Han skænkede en sommerbolig til den græske konge; men den blev ikke modtaget,[38] men indbragte Josephsen en orden som tak. Men de vejnavne, som Niels Josephsen fastlagde ved udstykningen af sine jorder, består fortsat på Frederiksberg, og det er bl.a. Kong Georgs Vej, Dronning Olgas Vej, Prins Constantins Vej, Kronprinsesse Sofies Vej og Mariendalsvej. Ægteparret Josephsen bekostede også opførelsen af den nuværende Mariendals Kirke, der blev indviet i 1908.

Genealogi

Ægteskab og børn

Den græske kongefamilie

Kong Georg 1. blev gift den 27. oktober 1867 i Vinterpaladset i Sankt Petersborg med storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland (1851-1926). Kong Georg og dronning Olga fik otte børn.

Anetavle

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
8. Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Friederike von Dohna-Schlobitten
 
 
 
 
 
 
 
4. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Karl Leopold von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
9. Friederikke von Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Marie Eleanore von Lehndorff
 
 
 
 
 
 
 
2. Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
10. Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
5. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
11. Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Louise af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
1. Georg 1. af Grækenland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
12. Frederik af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
6. Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Karl Wilhelm af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
13. Karoline af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Karoline Felicitas af Leiningen-Langsberg-Heidesheim
 
 
 
 
 
 
 
3. Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Frederik 5. af Danmark[c]
 
 
 
 
 
 
 
14. Arveprins Frederik af Danmark[b]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel[d]
 
 
 
 
 
 
 
7. Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
15. Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 

Noter

  1. ^ græsk: Γεώργιος Αʹ, Βασιλεύς των Ελλήνων; tr. Geórgios Αʹ, Vasiléfs ton Ellínon
  2. ^ (eller Frederik von Blücher)
  3. ^ (eller Carl Leopold von Blücher (1719-1775))
  4. ^ (eller Sophie Henriette Margrethe von Plessen)

Referencer

  1. ^ Van der Kiste 1994, s. 7.
  2. ^ Christmas 1914, s. 22; 403.
  3. ^ Christmas 1914, s. 45.
  4. ^ "Det Græske Parlaments hjemmeside". Arkiveret fra originalen 10. februar 2007. Hentet 12. februar 2007.
  5. ^ Van der Kiste 1994, s. 4.
  6. ^ Clogg 1979, s. 82.
  7. ^ Forster 1958, s. 17.
  8. ^ Christmas 1914, s. 37.
  9. ^ Van der Kiste 1994, s. 5.
  10. ^ Driault & Lhéritier 1926, s. 14-26.
  11. ^ Driault & Lhéritier 1926, s. 34-38.
  12. ^ Driault & Lhéritier 1926, s. 56-57.
  13. ^ Christmas 1914, s. 39–41.
  14. ^ Christmas 1914, s. 54.
  15. ^ The Times (London), 8. june 1863, p. 12
  16. ^ Christmas 1914, s. 59.
  17. ^ Driault, pp. 93-94, van der Kiste, pp. 14-15
  18. ^ Christmas, p. 61; Driault og Lhéritier, p=94
  19. ^ Christmas, pp. 62-63
  20. ^ Driault og Lhéritier, p. 135
  21. ^ Driault og Lhéritier, p. 86
  22. ^ Driault og Lhéritier, p. 91
  23. ^ van der Kiste, p. 18
  24. ^ van der Kiste, p. 16
  25. ^ The Times (London), 14. februar 1865, p. 10, col. C
  26. ^ Christmas, pp. 73–74
  27. ^ van der Kiste, pp. 16–17
  28. ^ Christmas, pp. 65–66
  29. ^ Royal Message to the National Assembly, 6. oktober 1864, citeret i The Times (London), 31. oktober 1864, p. 9, col. E
  30. ^ Campbell and Sherrard, p. 99
  31. ^ Woodhouse, p. 172
  32. ^ a b Van der Kiste, p. 24
  33. ^ Christmas, p. 83
  34. ^ Woodhouse, p. 167
  35. ^ Van der Kiste, p. 23
  36. ^ Clogg, p. 87
  37. ^ "Greece". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Hentet 17. oktober 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  38. ^ Kong Georgs Vej – KEND KØBENHAVN

Litteratur

Eksterne henvisninger

Foregående:Græske kongerEfterfølgende:
Otto 1.Konstantin 1.

Medier brugt på denne side

Order of the Elephant (heraldry).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
George I of Greece 1860 Ponthieu.jpg
George I of Greece at young age, ca. 1860
Greek Royal Family II.jpg
The Greek Royal Family near 1890
King George I of Greece and King Vittorio Emanuele III of Italy on the Acropolis in Athens.png
King George I of Greece and King Vittorio Emanuele III of Italy on the Acropolis in Athens
Jorge e olga da grécia.jpg
Rei Jorge I da Grécia com a sua esposa, a Grã-duquesa Olga Constantinovna da Rússia
Christian IX of Denmark and family 1862.jpg
Christian IX of Denmark with his wife and children
Royal Coat of Arms of Greece.svg
Coat of arms of the Kingdom of Greece in 1936–1973
  • Royal Coat of Arms of Greece under the Glücksburg dynasty, created after the restoration of King George II to the throne in 1935, to the exile of King Constantine II in 1967 and finally until the abolition of the monarchy in 1973.
  • The Escutcheon features the white cross on a dark blue field of Greece. The Inescutcheon features the Arms of the Greek line of the House of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg. The shield is then topped with a golden Royal Crown.
  • It features an escutcheon divided by the red and white cross of the Order of the Danneborg, the first quarter features the arms of Denmark (three crowned blue lions and nine hearts in yellow field). The second of Schleswig (two blue lions passant in yellow field). The third divided into four; the chief features the three royal crowns in blue field of Sweden, the second half with a crowned stockfish on red field of Iceland and the last half divided between the ram of the Faroe Islands and a polar bear of Greenland, both on blue fields. The fourth quarter is divided between two halves, the chief depicts a yellow field with a blue lion passant over nine red hearts of the King of the Goths, the lower half depicts a crowned golden lindorm on a red field of the King of the Wends.
  • Upon it is another inescutcheon in red, divided into four quarters: the first a a silver nettle leaf of Holstein, the second the a swan with a golden crown of Stormarn, the third a knight dressed in golden armor on a silver horse of Dithmarschen and the fourth of a golden horse's head of Lauenburg.
  • Upon it is another inescutcheon divided the first features the red and yellow bars of Oldenburg, the second a golden cross on a blue field of Delmenhorst.
  • The escutcheon rests on a golden pedestal and supported by two human figures representing the Greek mythological hero Herakles (Heracles), holding a wooden club and wearing the skin of the Nemean lion.
  • The escutcheon is surrounded by the ribbon and cross of the Order of the Redeemer, the cross depicts Christ Pantocrator, surrounded by the order's motto:"Η ΔΕΞΙΑ ΣΟΥ ΧΕΙΡ, ΚΥΡΙΕ, ΔΕΔΟΞΑΣΤΑΙ ΕΝ ΙΣΧΥΙ" or "Thy right hand, O Lord, is become glorious in power" from Exodus, 15:6.
  • The motto of the Coat of arms and of the dynasty, depicted on a golden ribbon below the pedestal reads: "Ἰσχύς μου ἡ ἀγάπη τοῦ λαοῦ" or "The people's love, my strength"
  • The coat of arms is then surrounded by a dark blue mantle and topped with another royal crown.
George I of Greece signature.svg
Signature of King George I of Greece, from the Hestia magazine (1894)
Coat of Arms of George I and Constantine I of Greece as Knights of the Golden Fleece.svg
Forfatter/Opretter: Heralder, elements by Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of George I and Constantine I, Kings of the Hellenes, as knights of the Spanish branch of the Order of the Golden Fleece
Royal Monogram of King George I of Greece.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Monogram of King George I of Greece
George I of Greece.jpg
Georgios I, King of Greece (b.1845-d.1913)
Flag of Greece (1970-1975).svg
Flag of Greece (1970–1975), adopted by the Greek military Junta; Aspect ratio: 7:12
Royal coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Våbenskjold for det danske kongehus.
Det Gule Palae Copenhagen.jpg
Det Gule Palæ ved Amalienborg, tegnet af Nicolas-Henri Jardin.