Geopolitik

Karikatur af Englands og Frankrigs geopolitiske ageren, tegning af William Pitt (t.v.) og Napoleon, der deler verden imellem sig, James Gillray, 1805.

Geopolitik er studiet af staters politik, historie og samfundsvidenskab med udgangspunkt i geografiske forhold.

Historie

Indtil 1. verdenskrig

Begrebet blev lanceret i starten af 1900-tallet af den svenske politiske geograf, Rudolf Kjellén (1864-1922), der var inspireret af den tyske geograf Friedrich Ratzels bog "Politische Geographie" fra 1897. Et tidligt eksempel på geopolitisk tænkning er englænderen Halford Mackinder der i 1904 fremsatte sin kernelandsteori, der fokuserer på herredømmet over Eurasien. Kernelandsteorien opstiller et potentielt trusselsbillede mod det Britiske Imperium og andre magter baseret på herredømmet over verdenshavene, idet teorien hævder at et potentielt imperium med tyngdepunkt i det eurasiske kontinents geografiske centrum, Centralasien, vil være umuligt at besejre for sømagter, en udgangsposition der yderligere forstærkes af Eurasiens righed på både metaller, olie og befolkningsmæssige ressourcer.

Mellemkrigstiden

Efter 1. Verdenskrig blev Kjellens ideer og begreber videreført i Vesteuropa. I England prægedes mellemkrigstiden af folk som James Fairgrieve og Halford Mackinder. I Frankrig var der Paul Vidal de la Blache og Calille Vaullaux. Men frem for alt fandt geopolitikken god grobund i Weimarrepublikken, særligt inspireret af den tyske befolknings modvilje mod Versaillestraktaten. En tidligere tysk general, Karl Haushofer, grundlagde i 1924 "Zeitschrift für Geopolitik"[1], som efter Adolf Hitlers overtagelse af magten i 1933, udviklede sig til et propagandaorgan for det nazistiske styres aggressionspolitik[2].

Efter 1945

Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev faget afskaffet som led i De Allieredes "Umerziehung" til afskaffelse af nazistiske institutioner i Tyskland. Haushofer begik selvmord i 1946, og geopolitik blev som fag fordømt af geografer og særligt af forskere i politisk geografi. En genskabelse af geopolitik som fag blev begyndt i 1980'erne og 1990'erne.

Geopolitik som politik

Enhver stat vil udøve geopolitik i en eller anden udstrækning, idet den pågældende stats territorium og naturgivne ressourcer vil rumme strategiske muligheder og svagheder, ligesom statens industri og handelsliv vil være afhængigt af tilførsel af bestemte råstoffer og fysisk adgang til bestemte markeder. Blandt hyppigt nævnte eksempler på geopolitiske problemstillinger er adgang til og kontrol med energiressourcer (særligt olie-/gas-forekomster, pipelines og lign.) og kontrol med forekomster af rent vand, landbrugsjord og fødevarer i områder hvor disse er mangelvarer. Forskellige landes historiske kamp om adgang til strategiske mineraler og adgang til uran og atomteknologi kan ligeledes anskues ud fra en geopolitisk synsvinkel, f.eks. Japans besættelse af det nuværende Indonesien under 2. verdenskrig for at skaffe metaller og olie til opretholdelse af landets daværende krigsindustri.

Litteratur på dansk

  • Fritz Wolder: Kampen om kloden. Global geopolitik før og nu, Forlaget Helikon 2011.

Ekstern henvisning

Noter

  1. ^ Die Zeitschrift für Geopolitik (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ "Geopolitics". Arkiveret fra originalen 22. august 2009. Hentet 4. oktober 2009.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Caricature gillray plumpudding.jpg
The Plumb-pudding in danger, or, State epicures taking un petit souper. The great Globe itself and all which it inherit [sic], is too small to satisfy such insatiable appetites.

Js. Gillray, inv. & fecit.
SUMMARY: William Pitt, wearing a regimental uniform and hat, sitting at a table with Napoleon. They are each carving a large plum pudding on which is a map of the world.
Pitt's slice is considerably larger than Napoleon's.
MEDIUM: 1 print : etching, hand-colored.
CREATED/PUBLISHED: London : H. Humphrey, 1805 February 26.

According to Wright & Evans, Historical and Descriptive Account of the Caricatures of James Gillray (1851, OCLC 59510372), p. 240, "The new Emperor, and his opponent the English Minister, helping themselves—one taking the land, the other the sea. On the overtures made by the new Emperor for a reconciliation with England in the January of 1805."